Der er vist ikke noget nyt i at medicinpriser ikke er underlagt regulering. De fastsættes af medicinalvirksomhederne og gælder de kommende 14 dage.

Hvad der ligger til grund for prisfastsættelsen har jeg ingen særlig ide om, men det må være tilladt at blive forbavset når et medikament, der kostede 98 kr. i begyndelsen af december, er steget til 451 kr. 3 måneder senere. Det er en stigning på 460%. Eneste forskel var en udløbsdato 10 måneder senere på det dyre produkt.

Det følgende har intet med det forrige at gøre, men for nylig skulle jeg påbegynde en behandling i 40 dage. Hvis den har passende effekt, kører den formentlig videre.

Jeg fik at vide, at jeg kunne hente 60 piller på et apotek. Da jeg kom hjem havde jeg fået 30. Det viste sig ved læsning, at medikamentet kunne fås i pakninger med 30 og 100 stk. Lægen havde, kunne jeg se på sundhed.dk, angivet, at jeg skulle have 2 pakninger a 30 stk. Enten overså apoteket det 2-tal eller man havde kun en pakke.

Det viste sig, ved senere henvendelse, at jeg godt kunne få den anden pakning, men kun på det givne apotekt, idet recepten allerede var lukket. Hvis man altså havde haft den.

Det lykkedes så 3. gang, hvilket kostede 25 km. i benzin m.v. Det var ikke mit vanlige apotek, men det faldt sig for fordi et andet ærinde i nærheden skulle klares de to første gange, men ikke den 3.

Hvis lægen havde udskrevet 100 stk., havde jeg i øvrigt sparet 22 kr. i forhold til prisen på de 2×30 stk.

Kan man lære noget af det? Den første medicin kan måske indkøbes, når den er billig – med mindre det er en permanent prisstigning. Om den anden erfaring kan man i andre tilfælde spørge om flere piller er billigere, og i alle tilfælde sikre sig at det er det rigtige antal apoteket udleverer.

Man må sørge for at holde hjernen nogenlunde skarp og være opmærksom. At falde alt for meget af på den går ikke.

Medicinpriserne kan man i øvrigt holde øje med på medicinpriser.dk.