Tag-arkiv: Milesten

Milesten Wittorf

I forrige indlæg stillede jeg spørgsmålet om, hvor den på indlæggets billeder viste milesten står.

Som Eric angav, står milestenen i Neumünster, men stenen har navn efter en lille by, Wittorf, som nu nærmest synes smeltet sammen med Neumünster. Den står på Alltonaer Strasse, hvilket ikke kan overraske.

Som det fremgår af informationstavlen, står milestenen hvor Schleswig-Holsteins første “kunstvej” gik. Det var den ca. 91 km lange makadamiserede chaussee fra Kiel til Altona, som blev anlagt af Frederik VI 1830 – 1832.  Det medførte at rejsetiden mellem Kiel og Altona reduceredes fra 24 til 10 timer. 

Chaussee Altona – Kiel kan man læse mere om ved at følge det angivne link. På fanen Literatur er der en række henvisninger, som kan være nyttige for særligt interesserede.

Kommer man fra Kiel til Neumünster, foregår det ad Kieler Strasse. Denne vej fortsætter over Kieler Brücke, som i 1834 blev udført i sten af Fr. VI, hvorved en træbro erstattedes. Det er broen over Schwale, der er tale om.

Trafikken fortsatte via Grossflecken til Altonaer Strasse – og videre sydpå.

Heldigvis har man anlagt en omfartsvej og en motorvej, da det ellers ville have været umuligt at afvikle nutidens trafik.

Hvor står milestenen?

Over det ganske land ses mile- og kilometersten. Milesten ses også i tidligere danske landområder.

Således har jeg på min vej forleden passeret denne flotte milesten fra 1832.

Kongen var Frederik VI, som det ses.

Til Altona er der 8 mil.

Til Kiel er der 4,250 mil.

1 mil er 7,532 km.

Hvor står denne milesten mon?

/Jørgen