Må det være tilladt at have den fordom, at børn der begynder skolen, har det det med at sætte skoletasken fra sig lige inden for døren, når de kommer hjem. Og også at have den fordom, at mor siden sætter tasken på plads.
Man kan så fortsætte med den fordom, at der er nogle der i denne henseende aldrig forlader 1. klasse. Og håber på at mor vedbliver at klare ærterne. Man skal ikke gøre i dag, hvad man kan få sin mor til senere eller i morgen!
Sidst jeg besøgte Bodil Brændstrup, drøftede vi herhenhørende problemstillinger. Jeg mente at forudsætningen for at udføre handlingen at rydde op er at man har et indbygget program om at rode. Hvis ikke man roder er der ikke noget at rydde op, og er man vældig begejstret for oprydning må man være tilsvarende begejstret for tilrodning.
Et program kan opfattes som ens ubevidste plan for at udleve et aspekt af ens liv. Den kan fx knytte sig til hvorledes det var hjemme. Boede man mange i en lille lejlighed er det sandsynligt at orden har været en nødvendighed, hvorved programmet herom dannes. Har der været rigeligt med plads i barndomshjemmet og har forældrene vist at alt skal gemmes (man kan jo få brug for det) dannes måske et program om at gemme alt for meget. Roder man og mor ordner dannes programmet om at lade ting være hvor man har brugt dem, så andre skal sætte på plads efter en. Måske beslutter man i barndommen at holde orden af en eller anden grund. Denne beslutning, der ikke er et program i den nævnte betydning, kan så fortsætte livet igennem.
Det om at rode ville Bodil gerne give mig ret i, men hun tilføjede: Man kan jo også vælge at holde orden.
At holde orden er ensbetydende med at gøre, det man har at gøre med, færdigt. Det vil sige ikke at lade en bunke blade ligge et sted i haven til bedre tider, men sørge for også at køre den bunke på kompostbunken. Det vil sige at stille redskaberne på plads – eller i det mindste stille dem på det sted man vælger at have dem stående sommeren over fordi de hele tiden bruges. Det vil sige at lægge sit snavsede tøj til vask, og det vil også sige at anbringe papirer hvor de skal være, så de kan findes igen – med mindre de kasseres.
At holde orden er at fædiggøre opgaver.
At holde uorden eller rode er ikke at færdiggøre opgaver, men at lade en del heraf vente til senere. Det tidsmæssige gab indebærer at man så må rydde op i sit roderi.
Det siges at man på et eller andet tidspunkt i sit liv for alvor skal i gang med at rydde op. Det er når man når dertil ikke længere at have behov for at komplicere tilværelsen med endnu mere, men at ukomplicere den ved at forenkle.
Dette fænomen kaldes sikkert at rydde op, men jeg synes det er bedre at kalde det at rydde ud. Ud med det der er for meget af. Til genbrug, til makulering, til småt brændbart og hvor man ellers skiller sig af med ens overflod. Har man en bondebaggrund i tidligere slægtled kan det ligefrem være at man kalder det at muge ud.
Jeg er blevet langt bedre til at holde orden end tidligere, men jeg roder fortsat i nogle sammenhænge – med heraf følgende behov for oprydning – og det volder sære kvaler at rydde ud. Men jeg øver mig.
Hvad er dit forhold til de omhandlede fænomener? Går du stadig i 1. klasse?
Jeg glæder mig til mit næste møde med Bodil. Et eller andet dukker altid op som er en tanke værd.