Tag-arkiv: Påskeliljer

Huskes denne påskelilje om 100 år?

I forlængelse af forrige indlæg om, hvilke huse der huskes som smukke om 100 år, er her et spørgsmål om en nymodens påskelilje.

Ved forårstide kan man købe bundter af påskeliljer i knop i supermarkederne. Det kunne man også i Fakta i nabobyen for nogen tid siden. Salget er nok ikke gået strygende, det man kunne få hele 3 bundter for 5 kr.

Det kan tænkes at kunderne ikke har taget den nye butik til sig, så prisen afsepjler dette fænomen, men det kan måske også skyldes påskeliljen. Den var nymodens.

Påskelilje

Skal påskeliljer være gule? Eller må de gerne være misfarvede? Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at den almindelige påskelilje holder i 100 år til trods konkurrencen fra afarter. Hvad med den afbildede, er den stadig at få om 100 år? Vil den kunne gro i haven eller vil den arte sig som nogle af de særprægede tulipaner nutiden byder på, som ikke rigtig trives (eller er konstruerede til at gå ud efter nogle år, som modstande i visse elektroniske produkter)?

Det er gået lidt langsomt den seneste tid med blogarbejdet. Her har været lidt meget andet at se til. Men nu er der igen ved at være ro på, så …

God påske.

Forårsdage

Når det nu er forår er der vel ikke meget at diskutere. Denne weekend viser sig fra sin bedste side. Vinteren glemmes straks. Andre blomster viser sig i haven – minipåskeliljer er næsten ikke til at nå ned til for ældre mænd, der er mere stivbenede end tidligere, men her er et par alligevel:
Minipåskeliljer

Det er svært ikke at glæde sig over forårsblomsternes livsbekræftende indsats.