Det har jeg, men jeg vidste ikke at dimserne hedder perlatorer. Det er således et for mig ganske nyt ord.
Det kom sig af en notits i lokalavisen. Vandværket ville flere lørdage i træk uddele 3 perlatorer til dets brugere. Man ville være at finde i Brugsen.
Det er nogle vandbesparende indretninger, som fylder luft i vandet, så det virker som om mindre vand fylder mere. Det er smart. Det skulle give en betydelig økonomisk gevinst at montere sådanne.
Jeg fik tre – de to på billedet og en til bruseren.
Men, viste det sig, jeg har faktisk allerede perlatorer i tre vandhaner.
Så må jeg jo allerede have sparet penge – undtagen når jeg skal bruge fx 1 liter vand.
Hvad med dig? Har du også perlatorer monteret?

