Tag-arkiv: Rejser til Østrig

En balkon i Virgental

Læsere af bloggen kan ikke være i tvivl om, at jeg endog meget gerne holder ferie i Virgental i Østtyrol. Vi kom første gang i dalen i 1995 og har været der mange gange siden. I de sidste mange år har vi boet i den samme lejlighed og haft den samme udsigt fra den samme balkon. Det er gentagelsesferie så det vil noget. Balkonen befinder sig på Habererhof.

Uagtet udsigten fra balkonen er den samme, er den forskellig. Det skulle billederne fra 2014 gerne illustrere. Inden jeg viser dem følger her en lille beretningen om et hvepsebo.

Da vi kom sidste år lagde vi hurtigt mærke til at nogle ret store hvepse fløj ind under vindueskarmen og kravlede ind ad en sprække. 3 blev slået ihjel ved passende møde med den medbragte fluesmækker. Den fjerde blev ramt og den kilede sig fast i sprækken. Jeg troede den var død, men efter ½ time kunne jeg se den rørte på sig. Ud med den og et slag med smækkeren gjorde det endeligt af med den. Siden sås ikke flere hvepse.

Hveps

Ferien i Virgental omkring månedskiftet juni-juli 2014 var ikke den varmeste ferie vi har haft. Det var faktisk ganske køligt meget af tiden og det krævede godt med tøj at sidde på balkonen. Vi lider ikke af den vildfarelse at der er varmt i Østrig, så vi har tøj nok med.

Ankommet til Habererhof  i Niedermaurn, en del af Virgen, må jeg naturligvis straks tage et billede af udsigten. Berger Kogel ses med sne på siden.

Herunder følger billeder i kronologisk rækkefølge taget samme sted fra.

Niedermauern, Virgental

Omkring midsommer tændes bål i bjergene, Berge in Flammen. Det kan se flot ud, men i 2014 regnede det og vi så ikke meget til begivenheden. Dog kunne et kors ses.

Niedermauern, Virgental

At det var en kølig sommer ses af nysne på Berger Kogel.

Niedermauern, Virgental

Det var selvfølgelig ikke kun gråt og regnfuldt, her let diset sol.

Niedermauern, Virgental

Og fuld sol en morgenstund. Hvis man klikker billedet større ses en samling huse, Welzelach, i det fjerne. Helt oppe på det vandrette stykke, lige over husene, ses Berger Alm. Her har jeg for mange år siden glemt en hat. Udsigten herfra var formidabel. Der er herunder zoomet ind på begge lokaliteter.

Berger Kogel, Virgental

Her ses husene i Welzelach, et bette lille samfund med en del landbrugsbedrifter, tænker jeg.

Welzelach, Virgental

Berger Alm er de tre huse herunder. Man kan købe frisk mælk og andre produkter fremstillet på steder.

Berger Alm, Virgental

Mere solskin – og lidt skyer.

Niedermauern, Virgental

Og atter en kølig, men solfyldt morgestund.

Niedermauern, Virgental

Herunder en behageligere aftenstund, hvor det har været muligt at nyde vejret på balkonen.

Niedermauern, Virgental

Solen nærmer sig undergangen.

Niedermauern, Virgental

Balkonen er den til venstre under tagudhænget.

Niedermauern, Virgental

Vores alder taget i betragtning, nærmer det sig, at vi bor lejligheden for sidste gang. Sådan er livet. Noget må opgives.

Dette indlæg er i øvrigt også fra listen tidligere på året.