Forleden begav vi os ud på en togrejse. Vi tog toget mod syd, skiftede til et, der først gik mod syd, siden mod øst. Følelsen var den samme som når man er på ferie. Ganske vist varede denne tur kun godt 4 timer. Eftermiddagskaffen fik vi vel hjemmekommet fra rejsen. Men frokosten blev nydt i solen på en bænk med udsigt over havet.
Det er egentlig sjovt, at man kan have denne fornemmelse selv på så kort en tur, men måske er det i dette tilfælde forbundet med, at netop den tur ikke tidligere er foretaget.
Rejsen gik til Rødvig med togskift i Køge og et stop i Store Heddinge. Grunden var, at det gamle HT-område er forøget med Stevns, hvorfor vores pensionistkort var tilstrækkelig rejsehjemmel.
Det var helt fint at rejse med de tog, der formentlig vil betjene strækningen Roskilde – Køge, når den nye bane, København – Køge – Ringsted, tages i brug i 2018. Lille Syd-banen betjenes af gamle, larmende diesellugtende tog, der trænger til pensionering.
Her følger et par indtryk fra turen, der fandt sted en kold, men solrig aprildag.
I Østbanens tog er der gode muligheder for at iagttage virkeligheden udentogs i virkeligheden.
Øverst på Den Gamle Sparekasse i Store Heddinge har man tilsyneladende indrettet sig ret fugleuvenligt. Men det fremmer sikkert udsmykningens renhed.
Store Heddinge kirke er ikke skæv som tårnet i Pisa, men jeg må have glemt at rette billedet op. Det ser ud til at der arbejdes på et eller andet på kirken. Kirken hedder i øvrigt Sankt Katharina kirke. Indpakningen bevirker, at det er svært at se hvad kirken er for en størrelse, men ser man på kirkebygningens historie erfares det at kirken “er med sit karakteristiske ottekantede skib – oktogonen – blandt vores mest særprægede kirkebygninger fra middelalderen.” Kirken er opført af kridtkvadrer fra Stevns Klint.
Det ser ud til den er et besøg værd ud- og indvendig, når den engang er pakket ud igen.
Vi fandt byens gamle vandtårn, vist nok fra 1912. Det er ligeledes opført af kridtsten.
Efter en rundtur i Store Heddinge, vendte vi tilbage til stationen. Lidt efter kom toget og kørte os de sidste 6 minutter ud til havet. I den viste retning.
Det ses her, havet. Toget kører ikke videre, som det siges når det når til Rødvig.
Der var dejligt, men koldt ved havet.
an
Man kan gå ad trampestien herfra til Stevns Klint, som vel ikke helt er den der ses, men måske hedder den det også.
På stationen var også anvendt lokale mursten.
På hjemturen skulle vi igen skifte i Køge. Her kunne man se at togmalerne nu synes vinduerne skal dækkes helt. Det gør måske heller ikke noget, idet mange i toget sikkert kun ser det de tror er virkeligheden på en skærm, og så kan det jo være det samme om man kan se den eller ej ud ad vinduet.
