Det er længe siden vi sidst har været i Rom. Faktisk var det i 1983. I det herligste vejr i september.
Der er selvfølgelig visse erindringer fra turen, der var med Spies rejser.
Vi boede på et hotel, hvor loftet var sænket. Det var klaret ved at lave en ramme hvorpå flamingoplader var blevet lagt. De lå der bare. Det vil sige de lå der ikke bare, de bevægede sig. Når lufttrykket i rummet øgedes løftede pladerne sig. For med passende lyd at falde ned på rammen, når trykket udlignedes.
Det var nu ikke så meget det jeg kom til at tænke på i dag, som indkøbet af 4 tallerkener, der nu ikke længere er. De sidste 2 er netop kasserede. Den ene ses på billedet.
Når man rejste med Spies kunne man dengang få adgang til en kæmpestor forretning som var de romerske hoteller og restauranters foretrukne forretning til at anskaffe sig udtyr i. Alt kunne fås. Og vi fandt efter længere tids søgen 4 tallekener.
Da vi skulle købe dem, måtte vi vente længe og udvise udsøgt tålmodighed. Grunden var en sendrægtig ekspedition, dels udvist af personalet og dels en følge af at man skulle lede længe efter hvad disse tallerkener nu kunne koste i kartotekskasse efter kartotekskasse.
Endelig kunne vi forlade forretningen med 4 tallerkener og en ineffektivitetsoplevelse rigere.
Vi vil savne at blive mindet herom.

