Den lystbrokkende personlighedstype (som jeg tidvis tilhører) har gode tider i øjeblikket. Så gode at forestillingen om “Den velfærdsforkvaklede personlighed” er dukket op.

Det har intet med overførselsindkomst at gøre, men med at vi måske har udviklet os til (nogle har) ikke at tage et ansvar, men forventer at andre gør det for os, som vi selv skulle gøre. Samfundet klarer sagerne.

Brokkeriet her tog udgangspunkt i en oplevelse som illustreres på fotoet.

I byen står to flaskecontainere. Formålet er at samle flasker ind og genbruge glasset, og det forventes, at flaskeejerne fylder flaskerne i containerne. For en uge siden sattes flasker – trods plads i beholderne – ved siden af som det ses. Det medførte overvejelserne om velfærdsforkvaklethed.

Fænomenet har nu, ugen efter, antaget et kæmpe omfang. Inspireret af den første flaskestiller ser det ud til at påskens flasker og øldåser er anbragt foran containerne af mange borgere.

Samfundet fjerner velsagtens efterladenskaberne og belønner herved hensynsløsheden – men det er ikke gratis. Velfærdsgoder, som dette, koster et eller andet. Opfordringerne til ansvarlighed har da vist trange kår – eller er det bare mig der synes det er for meget?

Opfølgning: Morgenen efter havde jeg kameraet med da jeg skulle købe benzin. Blot som illustration ser der således ud:

Det er selvfølgelig ikke særlig venligt at skrive som gjort om mine kære medborgere, men omvendt forekommer det mig, at omfanget af hensynsløshed i samfundet er for opadgående. Så lad dette blot være en illustration af hensynsløshed.

Det kan i øvrigt tilføjes – ca. et halvt år efter billederne er taget – har kommunen opsat, ikke kun et, men hele to skilte, der har til formål at vejlede de mennesker, der ikke finder det selvindlysende at benytte kuberne til deres flakser m.v. Det har efterhånden hjulpet ganske betydeligt, men enkelte synes ikke at kunne læse den elementære tekst.