I forlængelse af forrige indlæg om, at jeg ved uopmærksomhed havde søgt at logge mig ind på bloggen så mange gange, at Login Security Solutions (det plugin jeg anvender for at undgå uønsket besøg bag bloggen) loggede mig ud og forhindrede, at jeg atter kunne logge mig ind, skal jeg her kort nævne, hvorledes jeg løste problemet.
Jeg måtte ind i filemanageren hos min domænevært (hvis det hedder sådan) og her kunne jeg slette LSS, hvorefter jeg kunne logge mig ind. Når jeg genindstallerede LSS, blev jeg straks logget ud, hvilket jo er rimeligt nok, når det er det er blev gjort i forbindelse med den potentielt uøskede indlogning. Det vil sige, at det var mig ikke muligt at slette de data der bevirkede udlogningen, i alle tilfælde forstod jeg ikke at gøre det i filemanageren, hvis man ellers kan.
Det bevirkede igen og igen at jeg ikke kunne få adgang til at omstille mit password, da jeg jo selv var problemet. Som sådan er det logisk nok, men ikke så sjovt.
Dette fænomen ændredes ikke over tid – og da jeg forsøgte at gøre det samme i dag, skete der det samme.
Ergo måtte en ny ageren til. Efter at LSS var slettet i filemanageren og jeg var logget ind, oprettede jeg en ny bruger. Og straks lykkedes det at få LSS til at virke, hvorefter jeg kunne slette den gamle bruger og administrartor (det er også mig). Det var det der skulle til, men ideen skulle lige modnes.
Limit Login Attempts kunne derfor også slettes, idet dette plugin ikke er sikkert.
Nu virker det – og det er jo godt.