Der faldt lid sne i november. Jeg bryder mig ikke om det. Det er ikke så godt for gamle folk at gå når der ligger sne. Andre kan godt lide det, og man kunne da også i TV se med hvilken begejstring børn i alle aldre kørte på plastikbakker, kaldet kælke, ned ad diverse bakker. Det har de sikkert gjort i det ganske land.
Jeg hæftede mig ved en purk på 9 – 10 år, der syntes det var fantastisk dejligt at være ude i vejret og kælke.
Alternativet til denne sunde aktivitet var, som han sagde, at sidde hjemme og kede sig med skærmen.
Der nu gået lidt tid siden jeg skrev de første afsnit i dette indlæg, og jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt overskriften nu også er passende og tilstrækkelig illustrativ. Måske skulle overskriften have været
I dag er det 40 år siden en kraftfuld snevinter ramte Danmark.
Vi var flyttet til en stationsby syd for Roskilde et halvt år før. Der var ikke råd til bil, og derfor kørte vi med toget til arbejdspladserne i København. Min kone havde vist fri den dag, men jeg var på arbejde.
Det varede 4 timer at komme hjem. Der var kaos i togdriften. Der var fravær af information, herunder at man ikke sagde, hvornår man forventede at kunne sige noget.
På et eller andet tidspunkt lykkedes det at komme til Roskilde og også videre herfra og hjem.
Samme dag sneede min bror og hans kone inde hos min mor. De blev der i 4 dage, hvorefter de gik hjem. Det var stadig ikke muligt at køre i bil.
Vinteren varede vist nok længe og det var stedse en prøvelse af køre med toget. Vi kunne ikke vide om vi ville komme hjem så vi kunne hente vort barn i fritidshjemmet. Heldigvis var vores søn klog nok til på eget initiativ at høre efter om toget kom lidt i 17 og hvis det ikke skete, hentede han sin lillesøster.
Den omtalte mangel på information varede ved længe og var meget generende, som uvished ofte er det, men det forekommer mig at man blev bedre til det efterhånden, hvorefter det i øvrigt var glemt næste gang en krads vinter gjorde livet som pendler surt.
Billedet herover illustrerer meget godt snemængderne. Min mor boede i det fjerne hus med det 4-kantede tag og billedet er taget er lige uden for Vemmetofte. Mine børn er kravlet op på snevolden og min kone og mor går på vejen. Dette billede er selvsagt taget senere på vinteren.
Jeg mener at huske vi skulle have haft gæster nytårsaften, men de aflyste klogeligt at komme. Sådan gik det vist i mange tilfælde.
Oplevede du det snekaos sidst på året 1978 eller har du hørt beretninger om andres prøvelser?
