Tag-arkiv: Solsort

Solsorteliv

Det kan være lidt hårdt at være solsort i min have – husskaden er ofte på spil og hindrer æg bliver til unger. Solsorten må derfor være mere opfindsom end skaden, hvis det skal lykkes – og det ser ud til at være tilfældet.

Jeg lagde mærke til et hul i hækken fordi en solsort nærmest fløj lige ind gennem det. Det er så set mange gange siden og jeg har forsøgt at fotografere det – dels pr. frihånd og dels med brug af stativ. Det er ikke let, men her følger en lille illustration.

Solsorteliv

På det første billede ses hullet tydeligt.

Solsorteliv

Her lægger hannen an til landing.

Solsorteliv

Nogle millisekunder senere lander han.

Solsorteliv

Indflyvningen til reden bag hullet sker fx fra den viste position, men andre bruges også. Fuglene er årvågne og holder sikkert udkig efter skader.

Solsorteliv

Fuglene kommer aldrig ud gennem hullet, men gerne et eller andet sted i hækken ca. ½ meter til højre.