Tag-arkiv: Sommerfugle

Uge 24 2019

Hvis tiden skal indhentes før året er omme, må det være nu jeg skal i omdrejninger.

Det kan ikke påstås, at jeg gjorde mit projekt med en blogpost hver uge i 2019 færdig. Sådan var det – og kalenderen er i skrivende stund nået til marts 2023. Heldigvis kan blogposters udgivelsesdato selv bestemmes. På et eller andet tidspunkt bliver 2019 færdig. Det viser sig så at blive i 2024.

Tilbage til fortiden.

Regn og torden mange dage i denne uge. Ikke skybrud her.

Uendelige mængder af selvsåede træer og buske kan fjernes fra ligusterhækkene. Det kræver en indsats af holde disse vækster nede.

Valdemarsdag fejres efter alle kunstens regler. Det er jo også 800 år siden vort flag lod sig falde ned fra himlen.

Med telelinsen på det enøjede spejlreflekskamera var der også i denne uge mulighed for at fange et par skud, der følger her.

Rododendronen i haven er ved at være afblomstret. Det gør i og for sig ikke noget, idet efterladenskaberne gør sig ret godt.

Det gør dronningebusken såmænd også,

og rosen der skal udryddes ved stranden,

Storkenæb og en enkelt valmue blomstrer fint i haven.

Tidselsommerfuglen ses nu i stort antal i haven:

  • på ligusterblomster
  • på vinblad
  • på hynde
  • på fjerbuskens blomster.

Det bliver spændende at se hvor mange her klækkede sommerfugle, der siden viser sig.

Admiral (Vanessa atalanta)

Det er altid en fornøjelse at se admiral-sommerfuglen. For en god måned siden var der hele 4 i kasserede James Grieve-æbler, som jeg havde anbragt i hjulbøren.

Et enkelt billede skulle vise sig at være ret anderledes end alle de andre. Billedet herover er admiralen set forfra. Famlestængerne – et gammelt udtryk for følehorn – ses tydeligt, idet de ender i hvide pletter. Snablen er rullet helt ud og er stukket gennem et blødt punkt i æblet, hvorefter den kan forlyste sig med lidt til livets opretholdelse.

Billedet gør sig bedre i større størrelse, klik derfor gerne på det.

Vanessa atalanta

Mon ikke efterårsferien 2014 vil blive husket for alt for meget regn i Nordjylland og lidt mindre andre steder. Ikke desto mindre har det sommerlige vejr vi har haft meget af i dette år også vist sig i begyndelsen af ferien.

Måske var det derfor jeg fik besøg af admiralen (den velkendte sommerfugl) i haven. Jeg synes ikke jeg har set meget til den i år. Men den 14. oktober var der en. Fat i kameraet med den store telelinse – og et par seværdige skud kom i kassen medens den forlystede sig med nektar fra en asters. Og en ligusterhæk uden mad.

Admiral Vanessa atalanta

Admiral Vanessa atalanta

Admiral Vanessa atalanta

Admiral Vanessa atalanta

Og sandelig om den ene ikke fik selskab af en anden admiral.

Admiral Vanessa atalanta

Herligt.

Hvorfor blev admiralen siddende?

DAdmiralette lidet skarpe billede af en admiral blev taget i går kl. 15,27. Sommerfuglen satte sig under en bjælke. Den klappede vingerne ud og ind nogle gange – og så sad den der.

Jeg tænkte det ville blive regnvejr og at dette var en smart måde at beskytte sig på. Men ingen regn kom – i alle tilfælde ikke her.

I morges kl. 8,53 sad den stadig hvor den satte sig i går. Jeg tog et billede af den med blitz. Det er noget skarpere og ses herunder.

Hvor længe admiralen blev siddende, ved jeg ikke, men nu sidder den der i alle tilfælde ikke mere. Kl. er godt 16.30.

Admiral

Måske blev den utålmodig af at vente på regn. Måske er der ingen forklaring på den sad så længe samme sted. Hvem ved (noget)?

Gammaugle (Autographa gamma)

Det har ikke været let at fotografere gammauglen (Autographa gamma). Den har været på besøg i lavendelblomsterne, men har slet ikke siddet stille så fotografering var mulig.

Nu har den (eller rettere to) fundet ud af at min græske oregano ikke er det værste at mæske sig i. Faktisk kan uglen så godt lide hvad den finder, at den sidder nogenlunde stille. Det har resulteret i følgende billeder.

Gammauglen hedder som den gør på grund af gamma-tegnet i vingen og den er en dagflyvende natsommerfugl.

Gammaugle (Autographa gamma)

Gammaugle (Autographa gamma)

Her har den snablen nede i …

Gammaugle (Autographa gamma)

Her er den ved at rulle snablen ud eller ind og det ses at der er vældig gang i vingerne.

Gammaugle (Autographa gamma)

Gammaugle (Autographa gamma)

Sidste billede viser at der var to ugler i gang med energiindsamlingen.

Langtidsledig

ABC Scandinavia er nu nået til L – i anden runde.

Af en eller anden grund er ordet “langtidsledig” dukket op. Måske har det at gøre med gårsdagens information om, at 49% af den danske befolkning arbejder. 51% af den danske befolkning gør det ikke. Det er ikke godt, at det er sådan.

Som en konsekvens af verdens økonomiske gang forsvinder arbejdspladser fra Danmark. Følgen er at antallet af arbejdsløse øges – alt andet lige. Følgen heraf er at antallet af langtidsledige øges – alt andet lige.

Jeg har mødt ikke så få mennesker i mit arbejdsliv, der var meget bedrøvede over at være langtidsledige. Det særligt bedrøvelige ved det var – og er – at langtidsledig også er en titel. Det er ikke bare en tilstand, men også en titel på linie med andre titler. Pensionist, plejehjemsleder, skibsreder, brandmand, frømand, landmand, direktør, lagerarbejder, låsesmed, langtidsledig.

Grunden til at langtidsledig også er en titel, er, at langtidsledige sendes i langsledigjob.

De har ikke søgt og fået jobbet – de er sendt i det. Ganske som revalidender revalideres – af andre. Ak, ja, det kære sprog.

Det er givet ikke sjovt at være langstidsledig og til besvær.

Tag godt imod kollega langtidsledig, hvis du skulle få en sådan!

Naturligvis kunne dette indlæg have handlet om langtidsstegning, luseægplukkeri, laizzes-faire-holdning eller andre listigheder, men det kom til at handle om langtidsledige.

Lad mig slutte med et enkelt lepidoptera-foto. Håber hunnen finder en kålplante at lægge æg på, så vi kan fornøjes os med flere kålsommerfugle siden.

Østrig 2011005 

Her er linket til andres kløgtige overvejelser.

Kommunikation med mormor

ABC Scandinavia er nu nået til K – i anden runde.

Børnebørnene har været på et par små ferier hos os. Ældstebarnebarnet på 7 år var her alene et par dage, idet lillesøster blev småsløj og ville være hos mor og far.

En aften stod hun og børstede sit hår grundigt, og sagde til mormor: “Det er godt at børste håret inden du går i seng, så filtrer det ikke så meget”.

Sætningen var en ordret gengivelse af mormors ofte sagte sætning, og den er en fin illustration af, hvorledes et “budskab” bliver indoptaget eller internaliseret i en anden person. Der er i dette tilfælde ikke behov for overvejelser om påstandens rigtig- eller forkerthed. Den er købt som formuleret og gjort til barnets egen. Hun formulerede sig netop som om hun gav sin mormor en vigtigt information – klart og nøgternt.

Dejligt at se en effekt af anstrengelserne på denne måde.

Om 60 år kan det være hendes barnebarn siger den samme sætning!

Et billede skal der til – kålsommerfugl på resterne af lavendlerne:

Kålsommerfugl

Her er linket til andre deltageres k-ord.