Tag-arkiv: Sommerfugle

Svalehale ved Zell am See

Østrig 2011293

Når vi er i Østrig og i nærheden af Zell am See, besøger vi byen.  Sædvanligvis parkeres i den sydlige ende af søen. Ganske vist var vores ofte benyttede p-plads optaget, men der var en anden i nærheden. Det er fint at holde der og gå langs søen (eller de 20000 skridt rundt om den) til byen.

I år mødte vi denne svalehale, der – som det ses af snablen – suger lidt fugt fra stien.

Herligt at se dette prægtige insekt.

Aurora

En af forårets smukke sommerfugle er aurora. Den er ret så flyvende og derfor ikke let at fotografere.

Forleden havde jeg sat den store tele på kameraet, idet der formodedes at være mange auroraer ved Køge Ås, hvortil dagens gåtur var henlagt. Det var der også, men der var ikke meget held i sprøjten, hvad angår anvendelige billeder.

Aurora

Billedet herover illustrerer biotopen hvor sommerfuglen nyder tilværelsen. Måske kan man finde den aurora der trods alt er på billedet.