I sommermånederne har jeg haft en dårlig smag i munden. Sådan bogstavelig talt. Det skulle vise sig, at der dels er tale om en visdomstand, som iflg. min tandlæge burde være fjernet da jeg var 25 år. Det blev den ikke. Og dels er der tale om en betændelsestilstand i nærheden af den tand. Det var ikke noget tandlægen kunne ordne. Det krævede henvisning til en specialtandlæge.
For 14 dage siden i morgen havde jeg en tid hos en specialtandlæge. I løbet af 1½ time – det varede længere end kæbekirurgen havde forventet – var visdomstanden trukket ud. “Nu kommer der en knæklyd”. Og en cyste, der havde forlystet sig med min kæbe, var også blev fjernet. Det var udflod fra den, der gav den dårlige smag i munden.
“Nu larmer vi”, sagde specialtandlægen flere gange. Det var god information, idet jeg var placeret under noget blåt papir af en slags – for at mindske infektionsfaren. Det generede mig nu ikke det mindste og heller ikke at det tog sin tid.
Ud kom cysten og visdomstanden. 7 sting skulle der til at holde sammen på den opskårede del af slimhinden. Og besked om at spise sådan og sådan osv, blev givet.
4 kontrolbesøg blev det til og ved det sidste blev stingene fjernet.
Ved et af dem fik jeg at vide at bortslibningene (det var det der larmede) havde efterladt min kæbe som værende æggeskalstynd, hvor cysten havde forlystet sig. Hm, det kræver vel en vis forsigtighed indtil kæben er normaliseret i løbet af det kommende år.
Jeg fandt jeg blev behandlet kompetent.
Dette er det mest omfattende helbredsmæssige indgreb jeg har været udsat for siden jeg som barn fik fjernet mandler – og det i en grad så min mor besvimede ved synet af et bedøvet barn. Skulle jeg møde flere kirurgiske udfordringer klarer jeg nok det, må erfaringen herefter være. Ingen tandlægeskræk. Ingen lægeskræk. Godt at vide.
Lidt erfaringer følger her:
1. Et indgreb som det omtalte medfører umiddelbart en ændring af måden at spise på. Små bidder. Kniv og gaffel til alt. To kartofler og lidt fisk skået ud fylder en helt tallerken og man bliver såmænd mæt af det. Det er en god slankemetode. Spis på samme måde som børn på ½ år, så taber du dig. Her smuttede et par kilo.
2. Det kostede godt (i den gammeldagsbetydning: lidt mere end) 4000 kr. incl. røntgenoptagelser og bedøvelse. Hertil kom en udgift for det offentlige på godt 300 kr. Det forekommer mig mærkværdigt, at jeg skal betale så meget selv og sygesikringen så lidt. Jeg synes nemlig ikke det er selvforskyldt det her. På min højre pegefinger har jeg en seneknude, som ikke generer, men jeg kunne givet få den fjernet hvis jeg ville. Det ville velsagtens være ganske uden egenbetaling. Det er en særpræget tradition vi har fået udviklet her i landet. Faktisk synes jeg det er ganske uretfærdigt, at der ikke er et bedre tilskud til det kæbekirurgiske indgreb end tilfældet er. Traditioner og beslutningshæmmede politikere (der ellers har travlt med at forlange “mere velfærd” (hvad det så end er)) skulle måske tage sig sammen og ordne det anførte uretfærdighedsforhold.
3. Man skal sandelig passe på, når man har været udsat for det besrkevne. I går bed jeg lidt kraftigt i et stykke brød (i den side jeg skal bide). Et højt drøn lød og en ømhed optod straks. Det gode spørgsmål er om jeg har skadet den bro, der er lige ved siden af visdomstanden eller hvad der nu måtte være sket. Det viser sig. Og så må vi se hvad det koster.
4. Når man er 70 år skal der sættes godt med penge på budgettet til tandlægeregninger.
Det var en historie om en helbredelsesaktion. Jeg håber at undgå følger, men lad os nu se.
Jeg synes naturligvis ikke det stedfundne kan illustreres med et billede af en vandring til Bonn-Matreier-Hütte i Virgental, men det sætter jeg nu alligevel mere pris på.