Forleden, den 7. januar 2025, var Guldkareten på tur gennem København. Kongeparret skulle til nytårskur.
I den anledning var TV2News på pletten. Man havde tilsyneladende sendt juniorreporteren til Amalienborg, hvorfra berettedes om, hvad man kunne se.
I løbet af et øjeblik kunne man høre at køreturen udgik fra palæet, hvor “kongen holdte sin tale”, at “kareten bliver ekskorteret af” og endelig blev spørgsmålet “hvordan var det at se Kongeparret ride forbi her” stillet til en tilskuer.
I forgårs havde jeg fornøjelsen af at være inviteret til middag på den fortrinlige italienske restaurant FAMO i Saxogade.
Forinden havde jeg læst lidt på hjemmesiden, der næsten ingen danske ord rummer, idet teksten er skrevet på udenlandsk, ikke italiensk, men engelsk. Sådan er det åbenbart i København.
Jeg kiggede også på siden på min telefon, der af en eller anden grund spurgte om den skulle oversættes til dansk. Måske fik jeg sagt ja til det, hvorved automatoversættelsesmaskinens kontekstløshed viste sig fra en morsom side.
Der var valg til Folketinget i denne uge. Det blev afholdt den dag Grundloven havde 170 års fødselsdag. Udfaldet er kendt – og vi må se hvad det fører til.
De hurtigsnakkende, overenergiske journalister, der står alle vegne, i håb om at opsnappe en eller anden mere eller mindre ligegyldig kommentar fra en politiker, evt. en forhenværende sådan, kan meget let snuble over egen talehastighed og derved komme til at sige som Redder sagde til et par politikere, der havde været til dronningerunde: “Hvad sagde I til Hendes Kongelige Højhed, Dronning Margrethe?”.
Vammen svarede: “Vi sagde til Hendes Majestæt, Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed, Kronprins Frederik …”.
Hvem redder Redder? Dronningen har trods alt været Hendes Majestæt siden 1972.
En anden speedsnakkende (er vist det rette nydanske ord at bruge) journalist kunne forklare at “vælgerne har mistet troværdigheden til Liberal Alliance”.
Sådan kan det gå når “tænk før du taler” er sat ud af kraft.
Invasionen i Normandiet fandt sted for 75 år siden i denne uge. Der var en del meget gamle mænd med til fejringen. Om ikke så længe lader det sig ikke gøre at høre om deres oplevelser mere.
I 2003 var jeg i Normandiet nogle. Det gjorde stort indtryk.
Herover ses den gamle Pegasus-bro som Major John Howard og hans folk indtog kort efter midnat den 6. juni 1944. Deres svævefly landede ganske nær broen.
At broen blev ramt af kugler ses tydeligt herover.
Det er dejligt at se valmuer i grøftekanten.
Vi nåede lige at besøge Gl. Kjøgegaards park inden rododendronblomstringen er slut for i år.
Det var også i denne uge jeg lagde mærke til en tidselsommerfugl i haven. Det skulle i løbet af de næste par uger vise sig, at der i år fandt en meget stor tilflyvning af denne art sted.
Som det ses af udgivelsesdatoen, er jeg lidt bagud. Det er der sådan set ikke noget nyt i.
Det er let at komme bagud i øjeblikket. Alt muligt gror med stor kraft i haven. Nogle ressourcer er sat ind her – på bekostning af blogskriverier. Heldigvis følger den ene uge den anden – og på et tidspunkt kommer jeg vel på omgangshøjde med ugerne. Forvent dog ikke mirakler.
I slutningen af april faldt jeg over en såkaldt deal. To personer kunne overnatte i dobbeltværelse en nat på Bagenkop kro. Ved ankomst ville der være kaffe og kage, siden fiskebuffet med en flaske vin – og næste morgen morgenbuffet. Dette formedelst 1098 kroner. For to personer. Opholdet fandt sted i denne uge.
Da vi kørte hjemmefra var det fugtigt i vejret, måske var det støvregn. Over Storebælt regnede det kraftigt. Det gjorde det også ned mod Svendborg. I denne by holdt vi en pause, hvorefter vi kørte til Taasinge. Snart kom et skilt til Landet, hvortil vi kørte fordi vi havde god tid. Vi ville se Elvira Madigan og Sixten Sparres grave, men vejret afholdt os fra det.
Billedet af landet kirke er taget gennem bilens forrude, og kirken ser noget sørgmodig ud.
Da vi stadig var i rigelig god tid, kørte vi ind i Rudkøbing. Her gik vi en tur på byens centrale gade og fandt dette fine hus.
Man aner at Rudkøbing kan være et charmerende sted at besøge, men vejret må gerne være en anelse bedre.
Vi kørte videre mod Bagenkop på sydspidsen af Langeland. Det blev tørvejr og vi nød at se på øens landskab undervejs.
Vi kom en time før tidligste ankomsttidspunkt, men den venlige krodame gav os nøglerne til værelset. Det var i et anneks.
Det ser faktisk ud til – måske efter nedlæggelsen af færgeruten til Kiel – at Bagenkop kro har fundet et fint koncept. Man har enten lejet eller købt en del ledige huse og indrettet dem til hotelværelser, således at der kan være ganske mange gæster ad gangen til arrangementet. Jeg vil tro der i alt var minimum 80 gæster. Smart.
Værelset vi fik var ikke noget at skrive hjem om, men det gik fint at bruge det til en enkelt overnatning.
Der blev serveret kaffe og æblekage. Æblekagen var formidabel god.
Så var det tid til at gå en tur denne råkolde og blæsende majdag.
Jeg viser ingen billeder fra denne eftermiddag.
Mellem 18 og 18.30 mødte man op til fiskebuffeten. Der var alt hvad hjertet kan begære fra havet, velsmagende og godt. Det er ubesværet at forstå, at kroen er blevet berømt for denne buffet. Vi fik en flaske rosé til maden, hvilket var et udmærket valg.
Efter at have spist os lidt mere end mætte var det tid til en spadseretur i den nu solbeskinnede Bagenkop.
Havn og kirke er dominerende.
Her ses kirken lidt tættere på – med den plet der efterhånden er på alle billeder taget med mit efterhånden gamle Lumix TZ20. Det er ikke lykkedes at fjerne den ved ihærdig pudsning af linsen.
Der var stadig god vind, men det anes at man kan gå tur langs stranden. Modsat vej er en del høje skrænter.
Efter en god nats søvn og solid morgenmad, kørte vi hjemad. Vejret viste sig fra sin bedste side og det var en fornøjelse at se landskabet i sol. Gårdagens genvordigheder var glemt.
Vi kørte et smut til Landet og så det anlæg der i centrum har gravstenene for Hedvig Jensen og Sixten Sparre.
Kirken så ganske anderledes ud end i går.
Vi så ikke den grav der rummer to engelsk RAF-piloter, der omkom under krigen. Den grav havde jeg set i 1961, jvf. min dagbog, men det hjælper ikke så meget, når den først læses efter besøget. Det kan så være en anledning til at gentage turen.
Vi gjorde holdt i Svenborg igen. En fodtur rundt i byen f’ørte os forbi bygningen herover og herunder.
Næste gang jeg besøger Svendborg, må jeg huske at fastholde bygningernes navne.
Ugen bød på mindst en sproglig forstyrrelse i avisen: bagagehandler. Det er ikke en der handler med bagage, men en der håndterer bagage i en lufthavn.
EP-valget fandt også sted i denne uge. Jeg stemte på en kvinde, der, skulle det vise sig, ikke kender forskel på ligge og lægge. Om hun ville ligge forslag frem eller det var en anden forstyrrelse, husker jeg ikke. Det kan måske ikke undre, når nu hverken statsminister eller potentiel statsminister evner at bruge ligge og lægge rigtigt.
Hvilket Lumix er det en god ide at anskaffe, når nu tyveren ikke længere synes at være funktionsdygtig? Skal det være den flade udgave eller den lidt mere fyldige? Jeg hører gerne om erfaringer – ganske kort.
Ugen begynder mandag den 1. april 2019. Det er ganske vist og ingen aprilsnar.
Tirsdag morgen er der indslag om ensomhed i TV. En journalist har glemt at slå op i ordbogen, idet han taler om “mænd der er blevet enker” og “ældre der er blevet enker”. Er det ved at blive gængs sprogbrug? Er “enkemand” afskaffet?
Hørt i TV: Regeringen lukker det blinde øje til.
Fruen siger: Det er underligt at man skal arbejde til man bliver 74 år for så året efter at få besøg af kommunen, der skal spotte om man kan klare sig selv.
I øjeblikket er der gennemkørende tog fra Næstved via Køge og Roskilde til Østerport. Dejligt at kunne køre direkte. Meningen med udflugten til Østerport var at besøge Den Hirschsprungske Samling og se vandreudstillingen Jordforbindelser. Dansk maleri 1780-1920 og det antropocæne landskab.
Det er blevet foreslået, at den nuværende geologiske periode kaldes den antropocæne. Den er begyndt for et par hundrede år siden og navnet har at gøre med, at mennesket i denne periode er den væsentligste årsag til geologiske forandringer.
Udstillingen kan ses i en kortere periode endnu, idet den slutter 28. april.
En grund til besøget er, at vi gerne ser udstillinger med billeder af L. A. Ring, hvis forældrene er mine børnebørns tip-tip-tip-oldeforældre.
Dette billede af Ring kaldes Tåget landskab med Mogenstrup mølle. Det kendte vi ikke.
Efter besøget på udstillingen gik vi en tur gennem København. Lyset var det fineste forårslys..
I Botanisk Have sad vi lidt og så på søen.
Træer i Kongens Have blomstrede lyserødt.
Cykler var her og der og overalt.
Jeg fik øje på den allerøverste del af af Belysningsvæsenets bygning i Vognmagergade.
Hvorefter vi tog det direkte tog hjem igen.
I denne uge har der været demonstration blandt daginstitutionsforældre over det ganske land. Der ønskes minimumsnormeringer. Jeg bemærkede med en vis undren, at de forældre der blev interviewet til nyhederne alle som en talte hurtigere end de naturligt kunne, hvorved tilegnelsen af deres budskab blev vanskeliggjort. Man må håbe tempoet er en smule anderledes og mere normalt når de taler med poderne hjemme. En enkelt mand luftede sin anglicismetilbøjelighed og mente (tænkte) nogen måtte “tage aktion”.
Søndag morgen gik turen til Lübeck, idet vejrudsigten lovede tåleligt vejr et par dage. Vi mente vi kunne have nået en bestemt færge, men politiet standsede svenske biler på vej mod Tyskland og da der endelige var klar bane 8 minutter før afgangstid, viste det sig, at ombordkørslen allerede var afsluttet og færgen afgik 4 minutter før sejlplanen. Det har ikke prøvet før.
Efter ventetiden og en stille og rolig kørsel til Lübeck, kunne vi allerede få hotelværelset kl. 11.30 – og derfor fik vi nærmest en dag ekstra på denne måde.
Vi havde bestemt os til at besøge museet i Holstentor, porten vi utallige gange er gået forbi, men aldrig været inde i.
Når man ser Holstentor udefra, kan man nok ane, at det er et fæstningsværk af en vis styrke.
Det får man bekræftet når man kommer indenfor og ser at murene er 3 meter tykke. De har følgelig kunnet modstå et og andet.
Billedet herunder viser en model af Lübeck og dels ser man alle kirkerne og dels at det har været et imponerende fæstningsværk, der har været opbygget som beskyttelse mod alt muligt.
Som det ses skriver portens historie sig tilbage til 1477.
Der må lige et billede af Holstentor set udefra med.
Herefter indbød det gode vejr til en slentretur på kryds og tværs af Lübeck.
I den første hele forårsuge er der ikke sket så meget. Det vil sige det er der naturligvis, men ikke så meget jeg har skrevet om undervejs. Vejret har været noget blæsende og vådt og det har været ret vigtigt at orientere sig om regnbyger inden planlagte gåture er eksekverede. Alligevel er jeg blevet våd et par gange.
Det var i øvrigt også i denne uge vi skulle have leveret en ny vaskemaskine. Den skulle komme mellem 9 og 14 en dag. Det skete ikke. Årsagen var at nogle papirer var blevet mikset op. Det lyder som en anglicisme.
Jeg har tænkt lidt over diskussionen i forrige uge. Den om at man kan forstå forkerte eller utilstrækkelige formuleringer på baggrund af konteksten. Det kan man naturligvis ofte. Sådan fungerer et modersmål. Alligevel er sproglig omhu vigtigt, og måske er der en tendens til at tage for løst på det.
Således husker jeg for nogle uger siden en artikel om WHO (Verdenssundhedsorganisationen) hvoraf fremgik, at der i dens “forfatning” stod … FN er ikke en stat, og derfor burde en tvivl om ordets anvendelighed i sammenhængen være opstået.
Når jeg går ind for en vis (ingen skal være perfekte) grad af sproglig omhu, må det også betyde, at jeg husker C hvis jeg vil omtale dansk temperatur, og at ° skrevet alene er et geometrisk symbol. 15° er en vinkel på 15 grader. Hvis det er temperatur i Celsius skrives enten 15° C eller 15 °C.
Jeg værdsætter at blive korrigeret, når der er grund til det – som der var i sidste uge.
Du kender formentlig kuglechrysantemum. Planterne kan købes om efteråret og de blomstrer ganske længe. Sådan en havde vi i en krukke, og da den var tjenlig til kassation, havnede den på kompostbunken. Dog viste det sig, at den havde friske skud, hvorfor jeg plantede en lille stump og satte den i vindueskarmen vinteren over. Sandelig om ikke den snart vil blomstre, jvf. billedet.
Uge 10 i punktform:
Lasse Schöne “scorede et frispark”, kunne man læse på TV. Mon ikke han scorede på et frispark. Sådan så det i alle tilfælde ud. Målet var spektakulært. At score et frispark må være noget ganske andet, hvis det ellers giver sproglig mening i en sportssammenhæng.
Under oprydning dukkede et eksemplar af Folkeskolen fra 1994 (nr. 44, 3. november) op. På forsiden kunne man læse: “Det ulidelige pres. Lærerne føler sig udbrændte. Et oprør er nødvendigt, …” Nu 25 år senere er der vist stadig problemer. Pres kaldes dog nu stress.
Ørestad Gymnasium kom i offentlighedens søgelys i denne uge. Det medførte en omtale af “gymnasiets centrale, uretmæssigt snoede trappe”. Hele 4 journalister bidrog til artiklen og ingen synes at have haft problemer med at forstå uretmæssigt anvendt i den nævnte sammenhæng. Jeg forstår det ikke. Gør du?
Uge 8 har budt på det herligste forårsvejr nogle dage, hvilket har inspireret til at køre 3 børfulde kompost ud i haven og flytte en solhat, så det bliver lidt lettere at se en fin hortensia blomstre, hvis det altså sker. Der er naturligvis ingen grund til at tage sorgerne på forskud, men knopperne er begyndt at røre på sig på en sådan måde, at det ikke vil være gunstigt for deres videre udvikling skulle en periode med hård frost indfinde sig senere i løbet af marts og april.
Uge 8 har også budt på en statsminister, der blev vældig begejstret over at være deltager i et pressemøde, hvor tilhørerne klappede muntert efter hvert indlæg. Det er han ikke vant til. Det er naturligvis heller ikke en jævnligt gentaget begivenhed at annoncere, at Tour de France har storafgang (grand départ) i Danmark, men det sker i 2021. Sammenfaldende i øvrigt med Roskilde Festival. Her bliver sikkert trængsel i begyndelsen af juli, når 2. etape skal begynde i byen.
En af dagene i uge 8 passerede min skridttæller i øvrigt 22.000.000 skridt på 1980 dage.
Ugen bød også på et besøg på kunstmuseet Arken. Vi skulle se: Patricia Piccinini – en kærlig verden. Følg linket og se hvorledes du umiddelbart reagerer på hendes væsener. Jeg skulle lige vende skråen en enkelt gang, men det viste sig at være en meget spændende udstilling, der, trods dens provokerende fortællinger, i høj grad demonstrerer vores tolerance når det anderledes udfordrer den. Det var forunderligt at se bl.a. glade, fordomsfri børn omfavne anderledesheden uden forbehold. Jeg måtte overgive mig.
Det var også i denne uge jeg så en udsendelse med Ghita Nørby, der fortalte om sit liv. Det var en fornøjelse at høre hvorledes hun på strålende vis evnede at kommunikere sit budskab med vægt – i modsætning til hurtigtsnakkende mumlere, hvis budskaber fortoner sig i kommunikativ ineffektivitet.
Sprogligt set var det en dag en overraskelse at høre ‘omegn’ anvendt i betydningen omtrent eller cirka: skiløber vinder med omegn af et minut.
Det var om muligt endnu mere overraskende at bemærke, at begge de store danske tv-kanaler omtalte Liberal Alliances Ungdom som ‘Ungdomspartiet’. Det er ikke godt at vide hvorfra man havde denne noget særegne opfattelse af et politisk partis ungdomsafdeling.
Endelig skal henvises til en artikel fra Psykologernes fagmagasin om Diabetespsykologi. Dette er et ret nyt forskningsområde, og det beskrives bl.a. hvorledes det at have diabetes er et heltidsjob, hvor man altid må tænke frem og forholde sig til sammenhængen mellem aktivitet og sygdom. Det er indtrykket, at der er meget god grund til at forske i emnet, idet det er en særdeles krævende sygdom at have. Jeg kan glæde mig over ikke at have denne lidelse.
Det lader sig med mellemrum let gøre at blive overrasket over hvad der dog skrives. Således også på denne mandag i uge 6.
Antikke vinstokke leder tanken hen på et fund af vinstokke fra antikken ved en arkæologisk udgravning. Det var der imidlertid ikke tale om. Næh, Vivino kunne i en mail meddele at en i øvrigt velanprist vin var fremstillet på druer (primitivo) fra antikke vinstokke.
Det var sandelig en nyhed, men det ser ud til (Google) at udtrykket har været brugt en del gange. Det gør det næppe bedre, idet det ingen mening giver at bruge udtrykket i denne sammenhæng. Ordbogen oplyser at antik stammer fra fransk antique og at dette kommer af latin antiquus som betyder ‘forhenværende’.
Mon der bare er tale om druer fra gamle vinstokke? I så fald er de ikke forhenværende.
Tirsdag
I bogsamlingen dukkede 10-15 frimærkekataloger og anden frimærkelitteratur op. Noget er fra 1930erne.
Hvis dit blå sygesikringskort udløber i år efter 5 års gyldighed fra indførelsen i 2014, minder jeg dig lige om det, som mit forsikringsselskab venligst mindede mig om det i dag.
Onsdag
Dagen bød på en biograftur med ældstebarnebarnet. Hun var tidligt blevet stærkt fascineret af How To Train Your Dragon og derfor måtte hun nødvendigvis se den 3. film i serien. Der var 3 biografgængere i salen, og vi fik os en god snak om reklamerne og måden der tales på i dem. Filmen var ret intens, også for den gamle her.
Batteriet i fruens ur var brugt op, og faktisk viste det sig, at jeg kunne tage bagsiden af og skifte batteriet selv. Det viste sig imidlertid vanskeligt at finde det rigtige i butikkerne, hvorfor 3 stk. blev bestilt via nettet denne dags formiddag. De tre kostede 57 kr og blev sendt uden portoudgift for modtageren. Det plejer at koste 100 kr. at få skiftet det hos urmageren.
Torsdag
Batterierne, der blev bestilt i går formiddags, blev leveret med morgenavisen. Det var sandelig hurtigt. Nu går uret igen.
Sandelig om ikke der kom endnu en mail om vin fremstillet på druer fra antikke vinstokke. Vendingen blev dog kun anvendt i overskriften. Efterfølgende omtaltes stokkene som ældgamle. Etiketten viste at vinen var en zinfandel og stokkene var old vines, altså gamle vinstokke. Vinen var fra Italien. Som jeg har forstået det, er zinfandel og primitivo ganske den samme drue. Primitivo har været anvendt som betegnelse i Italien, zinfandel i USA. Måske sælger den nævnte vin bedre, når etiketten signalerer dens værd på engelsk.
Lørdag
Der er kommet ikke så lidt regn i nat og tidligt på dagen. Den lokale bæk er en rivende strøm. Så rivende som sådan en stort set kan blive.
Så kom solen og inspirerede til en lille havevandring.
Den første blomst jeg mødte er påskeklokken fra min mors gamle have. Den er gjort fotoegnet med lidt hjælp, da den sædvanligvis fungerer som en paraply hvorved støvdragere m.v. beskyttes.
Erantis og vintergækker blomstrer også, og det lader sig fint gøre at finde vårsalat i haven. For vel nok 25 år siden såede jeg nogle frø. Der dukker til stadighed planter op som senere på året blomstrer og sørger for at det hele gentager sig til næste år. Kunne være jeg skulle lave en lille anretning med vårsalat en dag.
Raklerne på hassel er sjældent set mange i år. Mon ikke det kan tilskrives sidste års tørke. Dette fænomen er givet vis årsagen til, at havens gamle rododendron dannede ganske små blade under blomsterknopperne.
Persillen er begyndt at gro lidt og det samme gælder hvidløg.
Minsandten om ikke det var så forårsagtigt i dag, at en enkelt mariehøne fandt behag i at sætte sig på et violblad og få lidt solskin. Det forekommer at være ret tidligt.
Lidt senere meldte det næste regnvejr sin ankomst – helt efter planen.
Søndag
Roskilde Kunstforening afholder udstillinger i Palæfløjen, og vi besøgte den aktuelle udstilling, der desværre slutter næste søndag. Det er en udstilling af Janne Klerk: Kystlandskaber – det sete fotografi.
Hold da helt op. Det var storslået at se de kæmpestore fotografier. Det var som at være derude selv.
Denne dag var dagen da de nye verdensmestre i håndbold fortjent skulle fejres i hovedstaden. På rådhuset holdt overborgmester Frank Jensen tale, og hvad var mere naturligt end at omtale præstationen. Den var ‘outstanding’, nydeligt udtalt på engelsk.
Lige netop i denne situation, hvor denne perle af en dansk præstation blev fejret, ville det have været klædeligt om overborgmesteren havde fundet på at bruge et mere danskklingende ord til at karakterisere indsatsen.
Tirsdag
Det var dejligt at gå tur i dag. Solen skinnede, blæsten var beskeden og temperaturen omkring frysepunktet.
På tysk kaldes blævrebudding Wackelpudding, et herligt ord. Jeg hørte ordet i en udsendelse om industriens tricks ved fremstilling af madvarer. Vaklebudding, vakkelvorn, vakle – det er beslægtet med at vugge.
Onsdag
I dag er det 60 år siden “M/S Hans Hedtoft” forliste. Den 30. januar 1959 forsvandt det nybyggede skib i havets dyb på dets første rejse fra Grønland til Danmark. Ni måneder senere blev en redningskrans fundet på Island.
Kristeligt Dagblad har to artikler om forliset. I den ene fortælles det at mere end 3 tons arkivalier, herunder de ældste grønlandske kirkebøger, forsvandt med skibet. De skulle til København og restaureres efter en skadelig opbevaring. Det forstås at savnet af arkivalierne er så stort, at man i Grønlands arkiv mærker følgerne hver dag.
I den anden artikel interviewes to, der var teenagere i 1959 og som var tæt på forliset. En havde været med på turen til Grønland, den anden kendte kaptajnen.
Jeg hæftede mig ved overvejelserne om hvorfor forliset kunne ske. Skibet skulle ikke kunne synke og det var udstyret med det bedste navigationsudstyr. Måske var det kaptajnens forestillinger om dette udstyrs effektivitet, der bevirkede at han sejlede hvor det var for farligt at sejle. Det overvejes i alle tilfælde.
Det får mig til at tænke på at jeg i en tidligere uge skrev om hvorledes skiløberes sikkerhedsudstyr måske var forræderisk i den forstand at det gav en falsk sikkerhed. Måske kan man sige det samme om forliset. Det er kun gæt, naturligvis, for ingen overlevede hverken skituren eller sejlturen. Måske er der foretaget eksperimenter, der kan belyse en øget risikovillighed betinget af forestillinger om sikkerhedsudstyrs effektivitet.
Torsdag
På forsiden af Tuneposten, som vi også får her, var følgende angivet på et billede af tre personer: Nu får Tune vores plejehjem.
Det må da være dejligt at have et helt plejehjem man kan forære Tune.
På næste side kunne man læse noget ganske andet: HURRA!!! Nu får Tune sit plejehjem.
Så forstår man bedre …
Fredag
I årevis har vi ventet på en Rema1000-butik her i nærheden. Nu sker der noget.
Da vi var på vej for at hente børnebørnene, kunne vi se, at man var begyndt at fjerne bevoksning. Mon ikke det betyder, at butikken åbner til sommer.
Det bliver dejligt at kunne købe ind i forbindelse med gåture.
Det er en stor glæde at have besøg af børnebørnene af og til, og der er vel ikke meget bedre end at gå en sen aftentur med ældstebarnebarnet og drøfte emner der falder sig for. Og få lov til at bruge en af hendes tegninger her på bloggen. Den følger i et par indlæg.
Lørdag Fårekyllingemel fremstilles af tørrede, knuste fårekyllinger. Dette er noget af det der eksperimenteres med for at løse proteinbehovet, når jordens befolkning bliver 10 milliarder mennesker i 2050. Der forskes naturligvis i flere muligheder end fårekyllingerne giver. Når man har fårekyllingemelet, bages der boller. Disse indeholder så meget protein, at det er tilstrækkeligt at fylde bollerne med salat for at få et godt måltid mad. Vi kan vel lige så godt vænne os til de nye tider. Her var mit lille bidrag til forestillingerne om det anderledes måltid.
