Tag-arkiv: Sproget

Uge 6 2019

Mandag

Det lader sig med mellemrum let gøre at blive overrasket over hvad der dog skrives. Således også på denne mandag i uge 6.

Antikke vinstokke leder tanken hen på et fund af vinstokke fra antikken ved en arkæologisk udgravning. Det var der imidlertid ikke tale om. Næh, Vivino kunne i en mail meddele at en i øvrigt velanprist vin var fremstillet på druer (primitivo) fra antikke vinstokke.

Det var sandelig en nyhed, men det ser ud til (Google) at udtrykket har været brugt en del gange. Det gør det næppe bedre, idet det ingen mening giver at bruge udtrykket i denne sammenhæng. Ordbogen oplyser at antik stammer fra fransk antique og at dette kommer af latin antiquus som betyder ‘forhenværende’.

Mon der bare er tale om druer fra gamle vinstokke? I så fald er de ikke forhenværende.

Tirsdag

I bogsamlingen dukkede 10-15 frimærkekataloger og anden frimærkelitteratur op. Noget er fra 1930erne.

Hvis dit blå sygesikringskort udløber i år efter 5 års gyldighed fra indførelsen i 2014, minder jeg dig lige om det, som mit forsikringsselskab venligst mindede mig om det i dag.

Onsdag

Dagen bød på en biograftur med ældstebarnebarnet. Hun var tidligt blevet stærkt fascineret af How To Train Your Dragon og derfor måtte hun nødvendigvis se den 3. film i serien. Der var 3 biografgængere i salen, og vi fik os en god snak om reklamerne og måden der tales på i dem. Filmen var ret intens, også for den gamle her.

Batteriet i fruens ur var brugt op, og faktisk viste det sig, at jeg kunne tage bagsiden af og skifte batteriet selv. Det viste sig imidlertid vanskeligt at finde det rigtige i butikkerne, hvorfor 3 stk. blev bestilt via nettet denne dags formiddag. De tre kostede 57 kr og blev sendt uden portoudgift for modtageren. Det plejer at koste 100 kr. at få skiftet det hos urmageren.

Torsdag

Batterierne, der blev bestilt i går formiddags, blev leveret med morgenavisen. Det var sandelig hurtigt. Nu går uret igen.

Sandelig om ikke der kom endnu en mail om vin fremstillet på druer fra antikke vinstokke. Vendingen blev dog kun anvendt i overskriften. Efterfølgende omtaltes stokkene som ældgamle. Etiketten viste at vinen var en zinfandel og stokkene var old vines, altså gamle vinstokke. Vinen var fra Italien. Som jeg har forstået det, er zinfandel og primitivo ganske den samme drue. Primitivo har været anvendt som betegnelse i Italien, zinfandel i USA. Måske sælger den nævnte vin bedre, når etiketten signalerer dens værd på engelsk.

Lørdag

Der er kommet ikke så lidt regn i nat og tidligt på dagen. Den lokale bæk er en rivende strøm. Så rivende som sådan en stort set kan blive.

Så kom solen og inspirerede til en lille havevandring.

Den første blomst jeg mødte er påskeklokken fra min mors gamle have. Den er gjort fotoegnet med lidt hjælp, da den sædvanligvis fungerer som en paraply hvorved støvdragere m.v. beskyttes.

Erantis og vintergækker blomstrer også, og det lader sig fint gøre at finde vårsalat i haven. For vel nok 25 år siden såede jeg nogle frø. Der dukker til stadighed planter op som senere på året blomstrer og sørger for at det hele gentager sig til næste år. Kunne være jeg skulle lave en lille anretning med vårsalat en dag.

Raklerne på hassel er sjældent set mange i år. Mon ikke det kan tilskrives sidste års tørke. Dette fænomen er givet vis årsagen til, at havens gamle rododendron dannede ganske små blade under blomsterknopperne.

Persillen er begyndt at gro lidt og det samme gælder hvidløg.

Minsandten om ikke det var så forårsagtigt i dag, at en enkelt mariehøne fandt behag i at sætte sig på et violblad og få lidt solskin. Det forekommer at være ret tidligt.

Lidt senere meldte det næste regnvejr sin ankomst – helt efter planen.

Søndag

Roskilde Kunstforening afholder udstillinger i Palæfløjen, og vi besøgte den aktuelle udstilling, der desværre slutter næste søndag. Det er en udstilling af Janne Klerk: Kystlandskaber – det sete fotografi.

Hold da helt op. Det var storslået at se de kæmpestore fotografier. Det var som at være derude selv.

Uge 5 2019

Mandag

Denne dag var dagen da de nye verdensmestre i håndbold fortjent skulle fejres i hovedstaden. På rådhuset holdt overborgmester Frank Jensen tale, og hvad var mere naturligt end at omtale præstationen. Den var ‘outstanding’, nydeligt udtalt på engelsk.

Lige netop i denne situation, hvor denne perle af en dansk præstation blev fejret, ville det have været klædeligt om overborgmesteren havde fundet på at bruge et mere danskklingende ord til at karakterisere indsatsen.

Tirsdag

Det var dejligt at gå tur i dag. Solen skinnede, blæsten var beskeden og temperaturen omkring frysepunktet.

På tysk kaldes blævrebudding Wackelpudding, et herligt ord. Jeg hørte ordet i en udsendelse om industriens tricks ved fremstilling af madvarer. Vaklebudding, vakkelvorn, vakle – det er beslægtet med at vugge.

Onsdag

I dag er det 60 år siden “M/S Hans Hedtoft” forliste. Den 30. januar 1959 forsvandt det nybyggede skib i havets dyb på dets første rejse fra Grønland til Danmark. Ni måneder senere blev en redningskrans fundet på Island.

Kristeligt Dagblad har to artikler om forliset. I den ene fortælles det at mere end 3 tons arkivalier, herunder de ældste grønlandske kirkebøger, forsvandt med skibet. De skulle til København og restaureres efter en skadelig opbevaring. Det forstås at savnet af arkivalierne er så stort, at man i Grønlands arkiv mærker følgerne hver dag.

I den anden artikel interviewes to, der var teenagere i 1959 og som var tæt på forliset. En havde været med på turen til Grønland, den anden kendte kaptajnen.

Jeg hæftede mig ved overvejelserne om hvorfor forliset kunne ske. Skibet skulle ikke kunne synke og det var udstyret med det bedste navigationsudstyr. Måske var det kaptajnens forestillinger om dette udstyrs effektivitet, der bevirkede at han sejlede hvor det var for farligt at sejle. Det overvejes i alle tilfælde.

Det får mig til at tænke på at jeg i en tidligere uge skrev om hvorledes skiløberes sikkerhedsudstyr måske var forræderisk i den forstand at det gav en falsk sikkerhed. Måske kan man sige det samme om forliset. Det er kun gæt, naturligvis, for ingen overlevede hverken skituren eller sejlturen. Måske er der foretaget eksperimenter, der kan belyse en øget risikovillighed betinget af forestillinger om sikkerhedsudstyrs effektivitet.

Torsdag

På forsiden af Tuneposten, som vi også får her, var følgende angivet på et billede af tre personer: Nu får Tune vores plejehjem.

Det må da være dejligt at have et helt plejehjem man kan forære Tune.

På næste side kunne man læse noget ganske andet: HURRA!!! Nu får Tune sit plejehjem.

Så forstår man bedre …

Fredag

I årevis har vi ventet på en Rema1000-butik her i nærheden. Nu sker der noget.

Da vi var på vej for at hente børnebørnene, kunne vi se, at man var begyndt at fjerne bevoksning. Mon ikke det betyder, at butikken åbner til sommer.

Det bliver dejligt at kunne købe ind i forbindelse med gåture.

Det er en stor glæde at have besøg af børnebørnene af og til, og der er vel ikke meget bedre end at gå en sen aftentur med ældstebarnebarnet og drøfte emner der falder sig for. Og få lov til at bruge en af hendes tegninger her på bloggen. Den følger i et par indlæg.

Lørdag
Fårekyllingemel fremstilles af tørrede, knuste fårekyllinger. Dette er noget af det der eksperimenteres med for at løse proteinbehovet, når jordens befolkning bliver 10 milliarder mennesker i 2050. Der forskes naturligvis i flere muligheder end fårekyllingerne giver.
Når man har fårekyllingemelet, bages der boller. Disse indeholder så meget protein, at det er tilstrækkeligt at fylde bollerne med salat for at få et godt måltid mad.
Vi kan vel lige så godt vænne os til de nye tider. Her var mit lille bidrag til forestillingerne om det anderledes måltid.

Uge 4 2019

Mandag

Der faldt lidt sne i dag.

Så du blodmånen i morges? Jeg gjorde ikke.

Hvis du vil se den næste, anbefales det allerede nu at notere datoen i kalenderen: 31. december 2028.

Tirsdag

Dagen var mest grågrumset som Limpopo-floden.

Onsdag

I dag mindskes bunken af avisudklip, og der bliver kun en lille bunke om sproget tilbage. Ulempen ved sådan oprydning er, at jeg falder over “… og sikre, at danskerne ligger deres varer i kurvene i …” (Berlingske 26.9.2018) og en håndskrevet bemærkning, formentlig hørt i TV, om at “politiet ligger folk i håndjern”.

At det ikke ligger lige for at vide hvornår ligger og lægger bruges rigtigt, er der intet nyt i, men jeg lægger stadig mærke til det. Åbenbart.

Lad mig lige tage denne med (Berlingske 7.10.2018): “… et lang, hvidt spisebord … med plads til ti gæster på de seks Eames-stole”. Velbekomme.

Torsdag

Undertiden ser jeg News & Co. Det afhænger bl.a. af studieværterne. De overgearede slukker jeg for.

Denne eftermiddag havde man et indslag (om skolevalget 2019) med formanden for VU, Jakob Sabroe. Det var en udsøgt fornøjelse at høre hvorledes denne unge mand talte. Med en klar og tydelige stemmeføring i et passende tempo, formåede han med vægt at kommunikere sit budskab til modtagerne af det. Det er der naturligvis andre der kan, men i de talte medier er det en alvorlig mangelvare, idet alt for mange ikke evner denne afgørende disciplin.

Fredag

Det danske herrehåndboldlandshold slog franskmændene så eftertrykkeligt i semifinalen, at det forlyder at danskerne i mere end 1000 landskampe aldrig tidligere har ydet en sådan pragtpræstation.

Som jeg muligvis har nævnt, har jeg fået Kristeligt Dagblad gratis i denne måned.

Der er ingen anden avis der har så god en avislyd, som når man bevæger netop denne avis. Det er sjovt at blive mindet om hvorledes lyden af en avis skal være.

I dagens Kristeligt  Dagblad var et længere interview med tidligere chefpsykolog Svend Aage Madsen, der bl.a. har beskæftiget sig med fødselsdepressioner, herunder mænds, og mænds sundhedstilstand og måder de forholder sig til den på. Der er grundlag for forbedring al den stund mænds overdødelighed er fire gange stå stor af kræft og dobbelt så stor af diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Svend Aage Madsen påpeger at der intet står i handleplaner om hvorledes denne overdødelighed nedbringes.

Lørdag

Clara Tauson vandt Australian Open i tennis for juniorer.

Søndag

Danmark vandt verdensmesterskabet i et i Danmark for mere end 100 år siden opfundet spil: håndbold.

Sejren var markant.

Før kampen var der en vis nervøsitet at spore. “Har Danmark peaket?”, spurgte en studievært et par eksperter.

“Hvafornåed?”, sagde den ene ekspert.

“Peaket”, sagde studieværten.

“Nåe”, sagde eksperten, hvorefter peaket blev brugt 4-5 gange. Ingen fandt på at sige “toppet”. Nå, pyt, spillerne havde ikke just toppet. Holdet ydede endnu en pragtpræstation mod Norge.

Uge 3 2019

Mandag

lagde jeg mærke til den information, at verdens vandrigeste flod, Amazonas, forsynes af 1000 bifloder, hvoraf 17 er længere end Rhinen. Det er ikke let at forstå, når man til daglig ser Sibækken og Skelbækken løbe sammen og blive til Langvad Å.

Tirsdag
I Berlingske 15.1.19 kunne man læse, at Ole Fogh Kirkebys 5. af 5 gode råd til 2019 er, at man skal lade være med at sige dét, der kan siges på dansk, på engelsk.
Hvor ville det være fint, hvis det rejsebureau, der i en tv-reklame senere på dagen tilbyder store rabatter ved early booking, ville høre det givne gode råd.

Onsdag

Den demografiske udvikling indebærer at en udvikling af sundhedsvæsenet er nødvendig. Derfor – og sikkert af mange andre grunde – fremlægger regeringen en plan til udviklingen af sundhedstilbuddet i Danmark.
Ved præsentationen kunne man forstå, at der i løbet af de næste 10 år vil være ca. 250.000 flere borgere over 75 år end i dag.
Det betyder at der hver dag er en forskel på tilgang og afgang fra gruppen på +68. Der er 68 flere over 75 år der lever end dør i morgen, og det tal vokser så til 136 i overmorgen.

Patienten først
er overbegrebet i udviklingsplanen. Det lyder godt. Måske kan det medføre, at en patient der har fået indopereret en hjertestarter, ikke indkaldes til den samme indoperation måneden efter uden at vide det er det indkaldelsen omhandler. Lægen blev noget overrasket, men havde ikke læst journalen.
Samme patient skulle til behandling på et relativt fjerntliggende hospital 3 hinanden følgende dage i uge 2, og da han ikke´havde hørt hvornår om mandagen, ringede han. “Er du ikke indkaldt”, var den overraskende reaktion fra medarbejderen i telefonen. “Kom på fredag”.

Torsdag

I forbindelse med overvejelser om nedlæggelse af en dele af busrute, omtaltes muligheden for at taget toget. Journalisten sagde i TV: Togforbindelsen tager noget længere.

Det forekommer at være hørt før, men jeg synes nu ikke tage har en tidsmæssig udstrækning. Synes du?

Fredag

At tage forbehold kan være nyttigt.

I en artikel i Berlingske (18.1.2019) om fru Mozart var et gammelt billede vist. Det fremgik, at kvinden til venstre på billedet muligvis var Constanze Mozart, og at billedet formentlig var taget i 1840 i Altoettingen. Hun skulle have besøgt familien Keller i denne by.

Grunden til jeg blev fanget af billedet var måden Altöttingen var stavet på. Den staves kun med oe på nettet. Byen er gentagne gange passeret på ture til Østrig.

Jeg så efter billedet på nettet, og der synes at være uenighed om, hvorvidt det er Constanze, der ses på billedet.

Hun har ikke omtalt besøget i sine dagbøger, hun havde gigt som ville hindre en sådan rejse, hun ville være gråhåret så sent i livet (håret er sort på billedet) og linsen hvormed udendørs fotografier kunne optages blev først opfundet året efter, i 1841. Hun døde året efter denne opfindelse.

Forbeholdene muligvis og formentlig er således ganske glimrende at tage.


Fredagen bragte også en familiemæssig nyhed.

Jeg søgte efter min morfar på nettet og fandt en hjemmeside med oplysninger om den gård han byggede i 1911 og som, viste det sig, brændte i september 1921, idet stuehuset dog blev reddet. Det havde jeg aldrig hørt om – ej heller at det samme var sket to år tidligere. Det angives i begge tilfælde at børns leg med tændstikker var årsagen.

  1. september 1921 kunne Haslev Folketidende anføre følgende om slukningsarbejdet:

Haslev Sprøjte og Brandmandskab mødte hurtigt paa Brandstedet og udførte et Arbejde, der blev paaskønnet fra alle Sider. Og Haslev Sprøjte var den eneste, der fungerede efter sin Bestemmelse.  Der var mødt Sprøjter baade fra Dalby og Tureby, men disse Sprøjter gav Vand fra sig alle Steder undtagen fra Straalerøret, hvorfor man snart indstillede Virksomheden med disse.

Det er dog tankevækkende.

Lørdag

Dansk formodes at indeholde ca. 12.000 anglicismer, fx film og ekspert. Det fremgår af en artikel i Kristeligt Dagblad.

Søndag

For at kunne lave Eiswein i Tyskland skal druer af Beerenauslesekvalitet høstes ved mindst 7 frostgrader. De ganske få vinbønder, der har ladet druerne hænge, kunne denne søndag morgen høste druerne – og forhåbentlig producere nogle pragtfulde flasker Eiswein.

Uge 2 2019

Nogle dage inde i uge 2 tænkte jeg, at der ikke var dukket noget op, der kunne være interessant at skrive om. Og tænk hvis det ville gælde hele uge, Sådan gik det ikke – og sådan bliver det sikkert aldrig. Der er rigeligt og det kan være vanskeligt at vælge.

Sur/sød rød peber

I sit nytårsblogindlæg, Fra nytårets frontzone, berettede Eric om en lille lækkerbisken, der var tilbehør til nytårsmenuen. I en kommentar forklarede han, hvorledes tilbehøret laves. Det måtte prøves.

En peberfrugt – eller lidt mindre – skæres i mundrette bidder, de steges et øjeblik i en lille teskefuld god olivenolie. Herefter tilsættes en spiseskefuld flydende honning og en spiseskefuld god, rød balsamicoeddike. Ved passende temperatur vil det meste af eddiken være fordampet i løbet af et kvarter – og det viste sig at være så herlig en spise, at jeg har lavet den to gange i denne uge.

Husk endelig at læse Erics originale beskrivelse via foranstående link.

Lidt fra sprogfronten

Der var en halvcirkelformet blåskimmelost på tilbud til 25 kr. Hvorfor den var det, blev ikke klart, men måske var det fordi sidste salgsdato var 19. november 2019. Jeg synes det er en længere holdbarhed end sædvanligt. Og for at undgå madspild …

Det fik mig til at læse fortegnelsen over ingredienser. Måske skulle der have stået: Komælk, salt, mælkesyrekultur (eller mælkesyrerkulturer), løbe (mikrobiel) osv. Mikrobiel er en osteløbe, derfor parentesen.

Osten smager i øvrigt fint, men man kan jo blive en smule usikker, den sproglige uomhu taget i betragtning.

Dowland og Kunz

At John Dowland og Charlie Kunz nævnes i sammenhæng, beror blot på den tilfældighed, at de følger efter hinanden på en spilleliste jeg har lavet via min adgang til YouSee Musik. Og naturligvis må man høre andet end julemusik her i januar.

Dowlands musik kan jeg lide at høre. At jeg overhovedet kender ham, er Rasmines fortjeneste. Hun omtalte ham på sin Rasteplads i sin tid, og jeg sender hende en tanke når jeg hører musikken.

John Dowland var en engelsk komponist og lutenist, der var ansat af Chr. IV fra 1598 til 1606. Det er altså ikke musik af nyere dato, men prøv at lytte til ham der hvor du plejer at finde musik.

Charlie Kunz (1896-1958) kender jeg fordi jeg for mange år siden faldt over en plade med Old Time Music Hall musik. Det var behageligt at høre Kunz spille og jeg synes stadig godt om hans musik, som sikkert også er at finde hvor du plejer at få musik fra, skulle du have lyst til at lytte til ham.

1/4

Man kan selvfølgelig måle 1/4 liter vin af, hvis det er mængden der passer en, ved at bruge et decilitermål. Eller gøre det på slump.

Man kan bruge en lille karaffel, der har den rette størrelse, men sådanne glasprodukter kan være vanskelige at tørre af.

Jeg har derfor kigget efter en lille kande, der kan anvendes til at hælde en kvart liter vin i. I ugens løb fandt jeg den i en genbrugsbutik for 10 kr. Der var 6 til salg, men en var nu nok.

Om vinen smager fint når den skænkes af en stentøjskande, skal jeg lade være usagt, men hvis man hører til dem der godt kan lide vin til maden og samtidig vil holde sig under den anbefalede grænse på maksimalt 14 genstande om uge, har man målet her. Dog kun hvis vinen holder en alkoholvolumenprocent på 12.

Måske kan man få en tilsvarende egnet til kvinder der vil holde sig til de anbefalede 7 genstande om ugen. Kanden skal i så fald rumme 1/8 liter.

Om man synes om kanden er naturligvis en smagssag, men praktisk er den, også fordi den kan vaskes op i opvaskemaskinen.

Violeres

Her i huset gættes Weekendavisen ikke så lette kryds-og-tværs. Min opgave er især at finde frem til visse svar via computeren.

I ugens opgave indgik et ukendt ord, violeres. Jeg nåede frem til, at det måtte betyde skades, men det var vist alligevel ikke ordet.

Jeg faldt over Cancelliraad og Borgermester Meyers Samlinger og Betragtninger med et Tillæg angaaende Den Engelske Flodes Andfald paa Bergen A.:1665 Forfattet udi Aaret 1774.

Nederst på side 4 i PDF-filen kan følgende læses: Seer man dernæst til den Tydske Relation som jeg har uddraget av en Protocolle der henhørte til det her i Bergen værende Hansestædske Archiv …

Bergen var hansestad i sin tid,  og det var såmænd blot ordet Hansestædske, der fangede min opmærksomhed. Det fik mig til at tænke på det nye hansemuseum i Lübeck, Europäisches Hansemuseum. Dette museum kan i den grad anbefales at besøge, hvis mulighed gives. Det er meget spændende og kræver god tid. Husk endelig også at se den afdeling, man kommer til ved at gå op ad trappen når man kommer ud fra hovedafdelingen (eller spis frokost først).

Det var en lille omvej fra Weekendavisen til Lübeck, men sådan har associationer det med at foregå.

Hvornår er det “i julen”?

Hvis jeg selv skal besvare spørgsmålet, er det “i julen” fra 24. december og nogle dage frem.

Grunden til spørgsmålet er en tv-reklame fra Boozt. Foretagendet vil gerne have forbrugerne til at netshoppe lækre brands nu, hvorved man skulle “få mere tid i julen”.

De første par gange jeg hørte udsagnet, tænkte jeg, at det da var mærkeligt, at man skulle få mere tid i julen ved at købe ind nu.

Efterhånden gik det imidlertid op for mig, at firmaet er ved at bilde folket ind, at det er jul fra midten af oktober eller sådan cirka. I den henseende er udsagnet “få mere tid i julen” jo logisk nok, men det lyder stadig fælt at julen nu skal til at have denne overdrevne varighed. Og tager man med at julen varer til påske, er julens tidsmæssige udstrækning ca ½ år. Uha.

For traditionelt tænkende mennesker kan tiden frem til jul betegnes “juleforberedelsernes tid”, og det er selvsagt noget ganske andet end “i julen”.

Dette indlæg hører naturligvis til i bagatellernes verden, men sprogligt pedanteri må også have plads i juleforberedelsernes tidsrum.

Kommunikation kan være en vanskelig sag

Meningen med kommunikation er at modtageren heraf opfanger det budskab kommunikationen indeholder.

Forleden havde Ellen et kritisk indlæg om oversættelsesfejl og betydningsforskydninger. Det sidste omhandlede episk og patetisk, der efterhånden bruges mere og mere i den engelske betydning. Det første handlede om billion på engelsk der bliver til billion på dansk, hvilket er lidt i overkanten, og dannelse af ikke-eksisterende danske ord fx. haglsten for hagl.

Her følger et par eksempler på dels en oversat sætning og dels en sætning på dansk, der begge ikke giver mening. I alle tilfælde ikke den tilsigtede.

Under Tour de France interviewedes en deltager på engelsk om, hvorledes han ville forholde sig til en given dags etape. Han sagde, at han ville “stay with” de store. Det opfatter jeg som han ville holde sig til de store ryttere eller sidde på hjul af dem. Men det sagte blev oversat til at han ville “holde med de store”. Det gav ikke just mening.

Det andet eksempel er ikke en oversættelse, men en sætning, der i sig selv giver mening, men en anden end den tilsigtede.

I Samvirke August 2018 kan følgende sætning læses: Det er krævende at rense etiketter.

Det kan det naturligvis godt være.

Sætningen indgår i et svar på hvorfor man ikke bruger en vandopløselig lim på etiketter på glas, således at det kunne være lettere at få etiketterne af, hvis man vil anvende glassene igen. Svaret er, at der er brug for en så kraftig lim, at der ikke er risiko for at etiketterne falder af, idet de skal holde i “hele produktets holdbarhed” og det krav lever vandopløselig lim ikke op til.

Derfor er det krævende at afrense etiketter eller rense dem af. Men det var ikke informationen.

At rense etiketterne er en samleropgave, hvis nogen skulle samle på sådanne.

Om det danske ord awareness

Forleden hørte jeg en repræsentant for en strandjagtforening, tror jeg det var, fortælle om et arrangement, hvis formål var at fremme sikkerheden til søs for foreningens medlemmer.

Han sagde, at “det her arrangement kan lave en awareness omkring sikkerhed til søs”.

Det var selvfølgelig et ædelt formål, men brugen af awareness undrede mig, og jeg fik straks aktiveret min fordom om overdreven brug af engelske ord udtalt på engelsk midt i en almindelig dansk sætning.

Men inden jeg skrev et ironisk indlæg om aværnæs googledes awareness – og sandelig om ikke ordet bruges på dansk.

Jeg skal blot henvise til en nu 5 år gammel guide fra Digitaliseringsstyrelsen, Guide til awareness om informationssikkerhed.

Det fremgår at awareness betyder bevidsthed om et givet emne, og for at opnå denne beskrives hvorledes awarenesstræning kan organiseres. Step by step, som det anføres.

Måske lyder bevidsthedstræning lidt mærkværdigt, hvilket awarenesstræning åbenbart ikke gør, men jeg forstår ikke hvorfor man ikke kan lave bevidsthedstræning (eller træning af bevidstheden) og herved øge bevidstheden om det emne, der kræver øget bevidsthed.

Måske er det naturligt for strandjægeren at lave en awareness, men jeg ville nu fortrække en forklaring om at øge bevidstheden. Er det ikke det det handler om? Eller der er sproglige nuancer jeg ikke er klar over knyttet til bevidsthed og awareness?

Busser dumper politi-kontrol

Denne dags formiddag gik meget tid på TV2NEWS med at forholde sig til problemer med busser, der fragter (et emne for et indlæg en anden dag) deltagere til og fra en festival.

Politiet havde fundet mangler med busserne, hvilket indebærer at manglerne skal udbedres og busserne fremstilles til syn før de atter må anvendes til persontransport.

Det er hvad det er, men det er ikke emnet for dette indlæg.

Det er sproget i overskriften der er det.

Jeg reagerer stedse på formuleringer af den art, idet jeg gerne vil have tilføjet et ved, til eller i efter dumper. Men det synes at være aldeles gammeldags.

Busserne dumpede ved politiets kontrol. Det er ligetil at forstå. Og det er det det handler om.

Det kan godt være at til eller ved er underforstået, men vender man sætningen i overskriften om, anes det måske hvad jeg mener.

Politikontrol dumper busser giver god mening, hvorimod det forekommer meningsløst at busser dumper politikontrol. Det første er politikontrollens opgave når der findes mangler. Det sidste er noget vrøvl, idet busserne ikke har den opgave.

Hvad er korrekt efter din mening?