Så blev det sandelig jul igen. Vi holder jul hos vores yngste barn og hendes familie. Som altid var der gjort meget ud af udsmykningen på julebordet, maden og vinen var i særklasse og juletræet meget smukt pyntet.
Det er jo en god ide at komme ud og røre sig, og som så ofte før var vi en tur på Staunings Ø. Herover ses adskillelsen mellem denne ø og Ølsemagle Revle.
Og det samme fra en lidt anden vinkel.
Efter denne uge er der kun få dage tilbage af 2019. Det er nu lykkedes – med små 5 års forsinkelse at færdiggøre mit projekt om at skrive et indlæg hver uge. Bedre sent end aldrig, er måske passende at sige her.
Princippet kiksede i denne uge, der har forrige uges sidste dag med, idet vi en hel uge før vi skulle på tur, bestilte et ophold i Ribe Byferie. Vejrudsigten så tilforladelig ud, men udsigten og virkeligheden viste sig at være meget forskellige. Det var koldt og blæsende og enkelte regnbyger var også på programmet. Pyt med det. Turen kom til at rumme lidt mere kørsel end godt er.
Opholdet blev billiggjort af medlemskabet af Ældresagen (der hedder Ældre Sagen), og de godt 700 kr. der blev sparet, gratisgør naturligvis kontingentet nogle gange. Det er fint nok, men vi havde aldrig bestilt netop det bestilte ophold til fuld pris. Opholdet var med opredte senge, håndklæder og en stor pose morgenmad hver morgen. Fint – og vi kommer igen, idet vi godt kan lide lejlighederne og afstanden til den gamle bydel.
På forhånd havde vi besluttet at bese Vadehavscentret i Vester Vedsted.
Besøg endelig dette sted, skulle vejen føre jer på de kanter.
Her viste det sig, at der var tilskud til kontingentet til Ældresagen – 20 kr. pr person.
Efter at vi havde kørt turen hjemmefra til Ribe, gik vi straks på oplevelse i centret. Første rum omhandlede tidevand, og der var så megen illustration af fænomenet, at vi måtte konstatere, at en spadseretur eller anden pause ville have været godt. Bevægelserne i rummet forstyrrede kroppen, måske i kombination med kørefornemmelsen, og vi måtte ret hurtigt søge til mere rolige dele af udstillingen. Særpræget – men vi er jo ikke 18 år længere..
Da vi kom, kom også en busfuld besøgende. Det skulle vise sig at være Midtjysk Kor, der diverterede med en række sange både i et af rummene og i restauranten. Det var en fornøjelse at overvære. Efterfølgende fortalte et par sangere, at man var på tur i Ribe med en enkelt overnatning. Man havde bl.a. sunget i domkirken. Vi talte om, at vi kom fra Roskildeegnen, hvilket medførte en bemærkning om, at koret meget gerne ville synge i Roskilde Domkirke. Hvem ved om det kan lade sig gøre – jeg kan i alle tilfælde henlede opmærksomheden herpå.
Herunder følger et par indtryk fra Vadehavscentret:
Midtjysk kor synger.
I et lille bassin ses en fladfisk på bunden.
En anden har gemt sig godt.
Her illustreres fugletræk.
I centret vises en film om stormfloder gennem tiderne. Mange mennesker er omkommet når landet er blevet oversvømmet. Huse er bygger på værfter, men dette har ikke altid været tilstrækkelig beskyttelse mod naturkræfterne. Diger er bygget, senest det fremskudte havdige, idet de første diger heller ikke viste sig tilstrækkelige. Se den dramatiske film, hvis du kommer på besøg. Gør det uagtet en ret generende lydside i filmen.
Når man er i Vester Vedsted, må man naturligvis køre et smut ud til Mandø Ebbevej.
Jeg har endnu ikke set den benyttet, men hjulsporene tyder på jeg har været her på det forkerte tidspunkt.
Herunder følger et par indtryk fra Ribe:
Gadebelysning.
Hans Tausens hus.
Ribe domkirke.
Ribe Å. Bemærk højvandssøjlen. Skulle du komme forbi, kan du kigge op på årstallet 1634 og gøre dig overvejelser om hvorledes det har været med vand i den højde.
En af turene førte os til Vidåslusen. Det blæste grundigt og var koldt at gå på havdiget den dag.
Medens vi var i Ribe blev folketingsvalget udskrevet. Det bliver der rig lejlighed til at høre om de næste uger. Der bliver sikkert også rig lejlighed til at lukke for fjernsynet når det hele bliver for meget. Og det bliver det.
Så kørte vi hjem.
Her kunne jeg se at frosten havde været hård ved kartoflerne,
at snegle parrer sig i sneglefart,
og at der ikke er langt mellem Staunings Ø og Ølsemagle Revle i øjeblikket.
Solen går ned et sekund eller to senere i dag end på den dag den går tidligst ned i løbet af året. Det kan naturligvis ikke registreres, og egentlig betyder det ikke så meget sådan en lørdag i december som denne. Man skal bare sørge for at kom ud i tide, hvis man vil ud medens det er lyst. Det har været koldt vejr, men stille og med solskin det meste af dagen.
Man kunne tage til trængsel og alarm – eller lade være. Her faldt valget på en eftermiddagstur til Staunings Ø. Vandet var næsten spejlblankt. Sigtbarheden var fortrinlig. Der stod en skybræmme bag Københavns profil med Amagerværket som den markanteste bygning. Mågerne og alle andre fugle nød vejret. Stranden var fast og god at gå på. En del havde fravalgt trængsel og alarm til fordel for denne udsædvanlige naturoplevelse i december. Solen stod lavt og blændede når man gik i dens retning. Når man vendte sig om, og øjnene skulle vænne sig til et anderledes lys, blev det næsten mørkt. Det fortog sig hurtigt. Nydelsen var betydelig. Det skulle også blive godt vejr søndag. God tur skulle den indbefatte en naturtur.
Søndag eftermiddags herlige vejr havde fået mange mennesker til at tage en tur til Staunings Ø. Måske var det – efter julens kaloriemæssige overdrivelser – en slankekurtur for nogle. Ellers trængte man vel bare til lidt frisk luft og en smule d-vitamin via hovedhuden.
Her følger et par indtryk var en vinterdag i den danske natur.
På broen til øen har man denne udsigt.
Turen går altid først til højre. Vi må se om Ølsemagle Revle er landfast med Staunings Ø. Det var ikke tilfældet, og det er snart en del år siden det sidst blev iagttaget.
Det må være noget af det hårde vejr den seneste tid, herunder højvandet, der har været lidt hård ved Staunings Ø. Her kunne man fortsatte gåturen tidligere, men det var ikke lige en mulighed forleden.
Træet midt i mellemløbet, hvis det hedder sådan, stod tidligere på Staunings Ø, så smuttede det over på revlen, og nu befinder det sig midt mellem de to. På et tidspunkt må det vel forsvinde.
Også dette ser nyt ud.
Diget synes ikke at have været oversvømmet ved højvandet.
Det er nu ikke så dårligt at have så fint et sted at besøge i nærheden.
Da den forrige computer brød sammen havde vi lige været ved Staunings Ø med børnebørnene. De synes til stadighed det er sjovt at fordre ænder og måger, omend det måske ikke er så godt for fuglene, og se om Ølsemagle Revle er blevet landfast med Staunings Ø.
Der var lidt is på vandet den dag i slutningen af februar og der er kommet et par seværdige billeder ud af det, forekommer det mig.
De følger herunder uden kommentarer, men af og til handler det, som det ses, om at komme først til foderet.
Som så ofte før er truen gået til Staunings Ø. I går med barnebarn og hund, som begge var på besøg.
Det er altid spændende at gå en tur på Staunings Ø. I går var der vældige mængder af tang og blåmuslingeskaller. Hunden blev ganske balstyrig og væltede sig rundt i muslingerne.
Vi skulle naturligvis se, hvorledes det nu ser ud hvor Staunings Ø og Ølsemagle Revle mødes. Var de forbundne eller ej?
Det var de ikke, men renden mellem dem var smal.
Herunder kan man se, hvorledes telefonens kamera så landskabet.
Vi begyndte turen i solskin og endte den grundigt våde. Kort efter billederne blev taget kom der en saftig regnbyge. Et par regnslag kom hurtigt på, men jeg havde ikke taget et med og måtte finde mig i at blive meget våd. Skoene er ikke tørre nu 24 timer efter.
Hunden så sig om efter læ og fandt en lavning, hvori den lagde sig.
Efter oplevelsen er det ikke så dårligt endda at mærke elementernes rasen.
Der stod engang et lidet træ yderst på Staunings Ø. Vandet og dets strømmen forbi gjorde indhug i øen og træet faldt i vandet. Nu er det gået i land på Ølsemagle Revle.
Engang må jeg gennemgå mine billedarkiver og se om jeg har taget et billede af træet inden det skete. I dag nøjes jeg med at vise lidt fra de sidste to år. Det nederste billede og den lille video på 30 sekunder er fra i går.
Januar 2013. Her ser man, at træet ligger tæt på Staunings Ø, som anes nederst .
September 2014. Nu er træet kommet nærmere til Ølsemagle Revle.
Marts 2015. På billedet anes, at der er ved at blive dannet en lille sandbanke efter træet i udadgående retning.
April 2015. En lille måned senere var der aflejret så meget sand, at træet nu lille halvt begravet på Ølsemagle Revle.
Det ses på den korte video og på billedet herunder.
Et yndet sted at gå en tur er på Staunings Ø nord for Køge. Det var her jeg så sort sol i går, jvf. forrige indlæg.
For nogle år siden var Ølsemagle Revle og Staunings Ø sandet sammen, så at sige, og jeg vil gerne følge forandringerne mellem de to lokaliteter. Lige nu er de ikke forbundet.
Billedet er taget på Staunings Ø mod Ølsemagle Revle. Strømmen i strædet mellem dem ses ret tydeligt.
Drejer man sig lidt mod højre i forhold til øverste billede, ses dette. For nogle år siden stod træet på Staunings Ø, nu bliver det snart en del af Ølsemagle Revle, som ses mod venstre.
Træet og en lille pynt på Revlen ses her og Staunings Ø er mod højre. Vandet strømmer ind her.
Det formindsker tydeligvis øen. Roser og anden vegatation glider i vandet. Den lille sti, som knapt anes, forsvinder snart.
Fra den lille sti ses nærmest Ølsemagle Revle og fjernest Staunings Ø med strædet mellem dem.
Alle billeder er taget med zoom, som var det eneste objektiv jeg havde med.
