Nu er der snart gået et par måneder siden vi kørte på sommerferie til Østrig. Det har vi gjort så ofte før. Dette første indlæg handler om turen til og fra Østrig.

Vi valgte to overnatning på udturen (Stendal og Weiden in der Oberpfalz). Begge byer har vi overnattet i før. De har en passende størrelse, så man kan gå sig en god tur efter køreturen og overse byen.

Hjemad overnattedes igen i Alsfeld.

Målet for ferien var 5 overnatninger i Zell am See og 7 i Virgental i Østtyrol. Det nye var Zell am See, hvor vi har været mange gange, men aldrig i længere tid. Vi måtte en tur op på Schmittenhöhe.

Jeg håber at besvare spørgsmålet om, hvorfor det er umagen værd at holde sommerferie i Østrig i de kommende indlæg.

Ferien var fra næstsidste lørdag i juni til første søndag i juli. Vi kørte 3030 km og gik 221.336 skridt.

Da vi kørte fra Danmark havde det længe været fint vejr. Da vi vendte tilbage var vejret fint – og for varmt – meget længe. I Østrig var temperaturen fornuftig, ofte under 20º, hvilket var fint i forhold til det vi gerne bruge ferien til, nemlig at vandre. Det var selvfølgelig ikke en temperatur, der passede de turister, der tror Østrig hører til de varme lande, og som ikke forstår betydningen af ret påklædning.

Det er ikke på sin plads her at skrive om “det nødvendige udstyr”, når man holder ferie i Østrig, men der er grund til at nævne, hvad jeg savnede i år.

Jeg var så uheldig, at brilleglasset faldt ud af læsebrillerne. Det lykkedes at få det sat i. Dels havde jeg en kniv med, hvori var et element, der kunne anvendes som skruetrækker og dels lod det sig gøre at kombinere mine fjernbriller med min kones briller, så jeg kunne se. På den måde gik det, men det var noget af en øvelse. I kniven var en tang, som kunne fastholde den lille skrue, så den kunne placeres, hvor den skulle skrues i. Udstyret der manglede var således en minimalistisk skruetrækker og en lup. Ellers må man sørge for det ikke et læsebrillerne der skal ordnes.

Siden viste skridttælleren, at batteriet burde udskiftes. Det blev nu klaret i en større elektronikbutik ved venlige menneskers hjælp. Så udstyrslisten bør tilføjes et skridttællerbatteri og en bette stjerneskruetrækker. Måske er den forrige omtalte tilstrækkelig. 

Sådan bliver man stedse klar over mere og mere nødvendigt grej.

 

Stendal

Hansestadt Stendal er et godt sted at overnatte, hvis man har brug for at køre en overkommelig tur den første dag. Fra Puttgarden – hvis man kører den vej – køres til Lübeck, videre mod Rostock, hvorefter motorvejen forlades så man kører via Gadebusch, Schwerin og Ludwigslust, hvorefter det nærmest er lige ud ad landevejen til Stendal. Der kommer i øvrigt snart en ny motorvej forbi, idet A14 er under betydelig forlængelse.

På vejen mødte vi i øvrigt et kraftig blink et sted hvor farten ikke var kommet passende langt ned. Det viste sig ikke at være en fotofælde, men formentlig blot en markant påmindelse om at få farten ned. Puha.

Byen er som nævnt en hansestad og man kan let overse byen. Bl.a. finder man et par byporte, herover ses Uenglinger Tor.

Jeg havde i øvrigt tænkt den tanke, at det kunne være morsomt at finde alternative fotomotiver på turen i år. Det lykkedes ikke alle steder, men her følger dog et par eksempler.

På billedet af byporten anes lige netop huset herover – så man ved hvor det ligger, skulle man komme på de kanter. Det var især teksten, der var interessant (ses bedre ved klik på billedet). Det fremgår, hvis jeg ellers oversætter rigtigt, at “alene Gud tilskrives æren for at beskytte huset mod nød, brand, myndighedsvilkårlighed og skatten”.

Måtte det være lykkedes.

For hatteinteresserede viste der sig flere muligheder. De hvide hatte er sikkert ikke lette at promenere i blæsevejr.

Tropehatten var interessant, idet man tydeligt ser, hvorledes den tilvirkes.

Undervejs videre dagen efter opholdet i Stendal på Hotel Am Uenglinger Tor, stansedes ved et tilfælde på en rasteplads, hvor det første tyske “Autobahnrastätte” var at finde. Der var åbenbart ikke plads til at skrive “Raststätte”. Mere kan læses her.

 

Weiden in der Oberpfalz

Målet for andendagen var den lille by Weiden lidt nord for Regensburg og ret tæt på A93.

Her kan man naturligvis vise et billede af det fine rådhus.

Man kan også notere sig at brugte rollatorer kan købes fra 25€. Ses sådanne til salg i Danmark eller står de uvirksomme hen i det offentliges depoter?

Musik kunne høres, og der viste sig en fin park i Weiden. Der var afdansningsopvisning,

herunder cubansk dans.

Vi spiste på Hotel Stadtkrug, hvor vi også boede. De havde ikke længere de “Pfanderl”, som vi blev så charmerede af sidste år. Forellen her smagte særdeles fint, saftig som den var.

Utallige små kander kunne ses på værelset.

Efter et fint morgenmåltid – med bl.a. Apfelstrudelmarmelade – fortsattes mod Østrig.

Herom følger historier siden.

 

Alsfeld

På vejen hjem overnattedes atter i Alsfeld, midt i Tyskland, og det var fint at gå en tur i denne charmerende bindingsværksby. Her ses rådhuset. Vejret var ikke det bedste og vi spiste glimrende på Hotel Klingelhöffer, hvor vi også boede.

For at få lidt aftensmad efter hjemkomsten benyttedes det gode trick med at købe en pakke frosset spinat (0,40€) i et supermarked i Heiligenhafen og bruge denne pakke som kølebrik, så ndkøbene kunne holde sig kolde.

Der var ingen ventetid i Puttgarden.

På hele turen var vi ikke ude for faresituationer, men et uheld involverende to biler på en motorvej, passeredes kort efter det var sket.