Forleden lod jeg mig transportere til Køge og retur af DSB. Anledningen var, at jeg i Køge Boglade ville købe et eksemplar af en dagen før udgivet bog af Susanne Staun. Bogen var allerede udsolgt i bogladen. Rejsen gentages derfor i morgen for at afhente et reserveret eksemplar.
Bogens titel er “Fuck, en lækker røv!”. Undertitlen er, ikke mindre finurligt, “Basisgarderobe til den nøgne sprogbruger”.
Der har været en del omtale af bogen. Jeg har set interviews med Susanne Staun i såvel Dagbladet (28. februar 2015) som Berlingske (5. marts 2015). Hun benytter sig af et ret festligt ordvalg. Det er en af grundene til, at jeg gerne vil læse bogen. Det må så vise sig om ordvalget er for festligt, for popsmart. En anden grund er at det til stadighed er muligt – og ingen skade til – at blive klogere. Det tror jeg bogen kan bidrage til.
Læs den selv – eller giv den til en svigtet sprogbruger, der er motiveret for at gøre det lidt bedre. De svigtede, men umotiverede sprogbrugere er fortabte.
Hvorfor er bogen vigtig? Alene kommaet i titlen angiver det. Det går jo ikke at lade være med at bruge komma, idet man derved, i nogle tilfælde, ikke kan udtrykke sig klart, hvilket vel oftest er meningen med kommunikation. Det lader sig ikke altid gøre at forstå, hvad der menes, som de ses af de tre næste linjer, hvis der ikke sættes komma.
Skydes ej benådes.
Skydes ej, benådes.
Skydes, ej benådes.
Det kan også tænkes, at bogen vil være nyttig læsning for tekstforfatterne til de løbende tekster på nyhedskanalerne. Det indtryk kan man få, når DR2 5. marts informerer om, hvad det kostede SAS, “da kabinepersonalet lagde arbejdet ned”. Hvad er der galt med ordet nedlægge i forbindelse med arbejdsnedlæggelser?
Når Stig Dalager i kronikken i Berlingske 4. marts 2015 skriver, at terroristen i København “afsværgede … troskab til …”, mener han vel det modsatte. Han svor troskab. Er det et nyt pendulord, der her søges indført? Måske kan bogen hjælpe lidt.
I øjeblikket pågår arbejde med etablering af et nyt signalsystem på Lille Syd (jernbanestrækning), hvilket kan medføre støjgener. Banedanmark sender i den anledning et venligt og informerende brev herom til banens naboer. Brevet stiles til “beboeren”. Undervejs i teksten skrives du, I og jer uden sammenhæng med den enlige modtager.
Det bliver spændende om man kan høre og se en effekt på sproganvendelsen. Det kan man, hvis der ikke længere siges omkring, når om er nok. Eller kommentere på, når kommentere er nok. Eller likvideringen på, når det hedder likvideringen af Nemtsov. Ganske vist hedder det mordet på, så det er svært!
Måtte bogen bidrage til øget sproglig bevidsthed.
Der tages forbehold for sprogfejl m.v. i ovenstående!
