Dette er næppe læserne af denne blog ubekendt, at der undertiden går en rum tid mellem to indlæg. Sådan har det været igen – og det er næppe sidste gang.

Forklaringen er, at der har været rigeligt mange jern i ilden i en periode.

Det begyndte med, at jeg ville skrive nogle kloge ord om landmandsliv og andre vigtige emner, men jeg nåede aldrig længere end til:

Når der opstår alt for mange emner om hvilke man gerne vil udtrykke kloge ord, kan det være svært i det hele taget at skrive noget som helst. Herved kan opstå en art skrivepause. Det sker for mig med mellemrum. På et tidspunkt er det hele rumlet på plads og så skulle der gerne komme lidt mere drev over skriverierne igen – i en periode. Jeg synes nu i øvrigt at fænomenet forværres med stigende alder, men det er muligvis et enkeltmandsproblem.

Om landmandsliv ville jeg have henvist til to indlæg af Farmer (indlæg 1 og indlæg 2), et indlæg af Lene og en kronik i Berlingske. Læs gerne selv.

De andre emner har jeg glemt.

Dertil er kommet nogle praktiske og undertiden tidsrøvende gøremål.

Vi kom for skade at købe et nyt møbel til erstatning for et gammelt. Det skulle samles, og da der indgik ingredienser af tvivlsom kvalitet (blødt kina-metal) måtte jeg lede efter tilsvarende fra dengang jern var jern. Stumperne fandtes i det kasserede møbel, der således blev delt i enkeltdele. hvorved det i øvrigt var lettere at bortskaffe.

Møbelændringen medførte i øvrigt mange andre forandringer (knapt i stil med at en blå pude anskaffes, hvorefter sofa og tapet må udskiftes).

Ydermere kunne jeg ikke få den gamle scanner til at virke med den nye computer, hvorfor en ny måtte anskaffes. Der er gået en del tid med at scanne dias. Det går velgørende hurtigt. Desuden kan den scanne gamle filmstrimler og de endnu ældre formater. Det bliver godt at få orden på det. Og papirbilleder samt tekster naturligvis. Scanneren er en CanoScan 9000F Mark II.

T

Billedet er et scannet dias Gardasøen 1970. Jeg fangede sommerfugle. Ingen lagde mærke til jeg havde et eller andet kemikalie med i flyveren til at slå dem ihjel med. Det var ikke gået i dag. Sommerfuglene har jeg endnu.

Endelig er jeg kommet med på noderne og kan nu streame musik til mit gamle stereoanlæg og se billeder og meget andet på TV. Jeg har nemlig anskaffet en Chromecast Audio (foreløbig er der ingen grund til at købe en dyr tilsvarende, idet jeg er tilfreds nok med kvaliteten) og en Chromecast 2.

Den, der skulle sluttes til forstærkeren, skulle kobles på AUX-indgangen, og jeg arbejdede længe og energisk på at få skidtet til at virke. Uden held. Den indgang er sikkert defekt. Det viste sig – som der også stod – at en af de andre indgange kunne anvendes. Jeg valgte videoindgangen, idet jeg ikke regner med at skulle se videoer i stereoanlægget.

Så virkede Chromecast Audio upåklageligt.

Alt muligt andet skal jeg spare læserne for, bortset fra at jeg også har passet Luca.