Det er altid en fornøjelse af være på besøg i en gammel vinkælder. Der er sort af gærsvampe, der lever godt af fordampet vin. Der er køligt og friskt. Det var sådan en kælder vi besøgte på vejen mellem Litomerice og Melnik, jvf. forrige indlæg.

Vingården hedder Zernosecke vinarstvi. Det nuværene firma er grundlagt i 1995, men der har været dyrket vin her ved porten til Bøhmen siden engang i det 11. århundrede. Kældrene er bygget af munke i det 13. århundrede. Vingården har 31 ha vinmarker og der fremstilles årligt ca. 150.000 flasker vin, flest hvide vine på grund af den nordlige beliggenhed.

Det er stadig ikke let at læse teksten, men man kan ane det har med vin at gøre.

I den gamle fadkælder finder man store, gamle træfade, hvori kan rummes godt 3000 liter vin. Jeg blev egentlig ikke klar over om de er i brug.

Dette er et nærbillede at lemmen til fadet, hvis man kalder den sådan. Det blev fortalt, at når man skulle rengøre fadet, sendte man en lille, spinkel kvinde ind gennem hullet. Det undrede at de kunne kom ind, men er man slank nok går det.

I fadkælderen sås også nye egefade, hvori var rødvin.

Dybt ned gik det.

Til et stort rum.

Gammelt så det ud – og koldt og fugtigt var der.

På den videre tur gennem kældrene kunne gamle flasker ses. Mon ikke de ligger dér til ære for besøgende.

Kældrene lå i forskellige niveauer og der var en del skakter af forskellige længde op til det fri. Det system gav anledning til forskellige temperaturer i de forskellige afsnit af kældrene. Jeg fik vist ikke fat i forklaringen, så den afholder jeg mig fra at omtale. Imponerende så det ud. Skakten her var mindst 10 meter.

Til sidst kom vi forbi kælderen med moderne ståltanke. Jeg glemte at tage et billede af dem.

Efter rundvisningen var der smagning af tre vine – fra højre til venstre. Müller-Thurgau var blomsterduftende, men efter min opfattelse var den en anelse for syresvag til at jeg ville købe den med hjem. Det samme var tilfældet med de to andre, den hvide hvide Johanniter og den røde, hvis navn ikke helt kan ses. Vinene var harmløse, vellavede og uden begejstrende karakter.

Den røde var i øvrigt også den vin, der ledsagede frokosten bestående af vildsvin, sovs og kartofler. Grøntsager eller et lille drys et eller andet synes ikke at være noget man går op i på de kanter. Det var nu i øvrigt en god, kraftig vinbonderet.

Langt det meste af produktionen sælges på stedet (der skulle være to eller tre yderligere rundvisninger den dag), og nogle købte et par flasker af hver af de smagte vine, hvilket sikkert er en god ide, idet det kan være interessant at smage om vinene hjemme er bedre end fornemmelsen på stedet. Jeg ville ikke have de smagte vine med hjem, men jeg købte en enkelt flaske Rulandske seda (Ruländer, Grauer Burgunder, Pinot Gris) med hjem for ca. 50 Dkr. Det var sandelig et godt køb og en god vin, langt at foretrække for de smagte. Og det ville have været rart at have haft 5 flasker til, men sådan er det ikke. Kommer jeg forbi igen købes en kasse.