Det sker, at ideer dukker op, som det ville være en god ide at finde en parkeringsplads til i en fart. Omvendt skal nogle ideer have chancen for at blive realiserede.

Ideen om at skrive et blogindlæg om ugen i 2019 dukkede op efter årsskiftet. Den blev hængende i bevidstheden og jeg er nået til at begynde på det projekt. Andet kan jeg ikke gøre og det er jo ikke til at vide, hvorledes året arter sig, herunder taget min tendens til pauser i skriveriet i betragtning.

Jeg giver med andre ord ikke et løfte om at holde dette løfte, og det er naturligvis ikke så godt. Man skal holde hvad man lover. På den anden side lever vi i en tidsperiode, hvor løftet har trange går, idet det ser ud til, hvis man iagttager virkeligheden, at løfter har et underforstået indtil videre tilknyttet. Mit løfte er således givet med denne underforståelse og gælder derfor til jeg ikke gider mere, ikke har lyst mere, hellere vil bruge livet til noget andet, bliver syg eller falder død om.

Skulle du have lyst til at læse mere om Løftet, kan du gøre det i Brinkmanns bog Ståsteder.

Uge 1 begyndt sidste år. Sådan er det nogle gange. Den begyndte, som uger gør i Danmark, om mandagen. Det var den dag Dronningen holdt sin fine tale til folket. Hun forekom mig at være bedre til pauser end tidligere set, hvilket hun måske lærte af Marys berømte tale til Frederik, da han fyldte 50 år.

Når Dronningen har talt, kan man heldigvis lukke for TV, så man befrier sig for at høre, hvorledes det sagte skulle forstås. Det er også på det tidspunkt der er lidt mindre end 6 timer tilbage af året der er ved at rinde ud.

Som bekendt sker det når klokken falder i første slag ved midnatstide i København, og i den anledning var en journalist gået op ved rådhusuret med en kyndig medarbejder fra kommunen. Journalisten sagde om den store klokke, der giver det første slag og dermed markerer det nye år, at den vejede 3000 tons. En smule for meget kunne man se på medarbejderen, der var parat til at korrigere fejlen, men den slags bagateller har man ikke tid til i TV.

Vi kom fint ind i 2019 og efter en kort køretur hjem (uden forhindringer), tømte jeg postkassen for vandbeholdere (krudteliminerende foranstaltning)  og kunne derfor læse en tør morgenavis senere.

Man er måske lidt træt Nytårsdag og jeg faldt da også i søvn medens Statsministeren holdt sin tale og fine folk kom til taffel på slottet.

 

Togulykken

Uge1 vil blive husket for den forfærdelige togulykke på Storebæltsbroen. En sættevogn stod ikke på en lommevogn, hvor den skulle stå og 8 mennesker mistede livet i løbet af et splitsekund. Mange mennesker har et større bearbejdningsarbejde foran sig. Lykkes det dem ikke at gøre det tilstrækkeligt, vil stærke følelser minde dem om denne forfærdelige januarmorgen, når der sker en voldsom ulykke en anden gang. Jeg husker i alle tilfælde at have talt med en for hvem en ulykke aktiverede en uafsluttet tidligere ulykke, men dengang var der i øvrigt ikke den samme mulighed for hjælp til det psykiske arbejde.

Da der samtidig var varslet stormflod, fandt man det relevant at aktivere NOST, den nationale operative stab. De stimlede sammen, kunne man forstå på den lidt hurtigtsnakkende tv-reporter, der dog selv rettede fejlen.

 

Tennis

Jeg ser ikke meget sport i TV, men undertiden fanger tennis interessen. Jeg skulle se hvorledes det gik Caroline Wozniacki i Auckland. Hun tabte til Bianca Andreescu.

Andreescu var interessant at følge de næste dage. Hun er 18 år og altså stadig teenager. Efter at have deltaget i kvalificationsturneringen, gik hun hele vejen til finalen, hvor hun dog tabte til Görges.

Det bemærkelsesværdige var, at Andreescu slog 4 tidligere verdensettere i træk. Første og fjerde var dog i den henseende dobbeltspillere, og Caroline og Venus Williams er tidligere verdensettere som alenespillere. Venus Williams havde i øvrigt været professionel i 4 år da Andreescu blev født – for nu at sætte det lidt i perspektiv.

Det bliver interessant at se om hun klarer sig igennem kvalifikationsturneringen i Australian Open og deltager i selve turneringen. 

Jeg lagde i øvrigt mærke til at kommentatorerne ganske ofte sagde om Andreescu, at hun var god til at mikse sit spil op. Det er muligt det er et tennisudtryk, måske er det en anglicisme, men det ville nu have været godt med en forklaring. Det betyder muligvis, at spilleren er god til at skjule sine hensigter for modstanderen. Det er fint; tennispsykologi er med til at gøre det interessant at se tennis.

 

Isfugl

Jeg gik en tur i Ramsødalen og pludselig så jeg i et glimt en turkis fugl. Det kunne kun være en isfugl.

Næste dag ville jeg se om det lod sig gøre at tage et billede af den. Det gjorde det ikke, men to gange så jeg den flyve hastigt langs åløbet. Det er meget længe siden jeg sidst har set en isfugl.