Efter at have gjort et indkøb, fik jeg udleveret varerne ledsaget af “værsartig”.
Det fik mig til at sige til den unge kvinde i butikken, at det var en fornøjelse at høre dette gamle udtryk anvendt.
Med et stort smil sagde hun: “Det har jeg lært af min mor”.
Værsartig er en sammentrækning af vær så artig, som er vendingen der bruges når man giver noget til nogen.
Senere mødte jeg en gruppe unge mænd, hvoraf den ene holdt et højlydt foredrag. Han sagde, da han passerede, at “det itær mah”. Hvad det var, blev jeg ikke klar over.
Dejligt at den første havde lært et glimrende udtryk af sin mor, og trist at ungersvenden ikke har lært god udtale af sin.
/Jørgen
