Snevejret kom kraftigere og tidligere end forventet. Det var ikke sjovt at køre 40 km.
Det kom vist kun som en overraskelse for de få, at det blev snevejr over Sjælland lørdag aften. Det kom muligvis som en overraskelse for de mange, at der kom så meget sne så hurtigt.
I min forståelse, af den del af verdenssituationen, skulle der komme en god portion sne, men det skulle først ske på den anden side midnat. Så det skulle vel ikke være forbundet med særlige vanskeligheder at køre på familiebesøg og siden køre hjem igen.
Ved 21-tiden begyndte hjemturen. Der lå noget sne, men det var ikke mere end at jeg kunne gå rundt om bilen og skrabe sneen af uden at mine sko blev fyldt med sne. Da vi kørte var det ret generende at se på de store snefnug, som jo kommer med en vis hastighed fordi man kører. Et stort lysregulret kryds i Ballerup var uden lys, men det gik da at få trafikken afviklet følgende almindelige vigepligtsregler og lidt hjælpsomhed.
På motorvejen, hvor der ikke er gadebelysning, var det umiddelbart ikke sjovt at færdes. Det var ikke let at finde ud om om man nu havde placeret sig rigtigt så man ikke havnede i Københvan eller Frederikssund, når retningen var Roskilde. Men det gik – og det var efterhånden muligt at køre bag andre biler. Hastigheden var ofte under 30 km. i timen.
Det gik stille og roligt, men også i denne situation var der bilister, der manglede fornemmelse for afstand og som hastede afsted i 3. spor. Der var efterhånden en lille snevold mellem sporene, og det undrede en smule at der tilsyneladende ikke have været en sneplov endnu. Eferhånden som vi nærmede os Roskilde pakkede trafikken mere og mere sammen for til sidst at gå i stå. Det vil sige der blev kørt nogle få meter med mellemrum.
Vi begyndte at tale om at køre fra ved Trekroner fordi det muligvis var den lille bakke på motorvejen før Roskilde Ø, der var problemet. Denne måtte være blevet så glat at bilisterne ikke kunne komme op over den. Det tog lang tid at komme de sidste 600 meter til afkørslen, som valgtes. Herefter gik det et kort stykke vej nogenlunde let, men det endte sandelig med megen ventetid igen, idet det ikke var vanskeligt at passere en lyskurv længere fremme. Det gik så langsomt, at vi begyndte at tale om risikoen for at skulle overnatte i bilen. Der var ½ meter sne alle steder i Trekroner og det ville ikke have været sjovt at vade igennem det med almindelige sko. Vi talte også om, at det måske ville have været smartere at være kørt gennem Hedehusene, men det er jo ikke til at vide om den ene beslutning er bedre end den anden.
Fremme ved lyskurven kom vi til venstre og den sidste del af turen hjem gik uden særligt besvær. Næsten. Der havde været en sneplov på vejene og også i byen, men ikke på de sidste 50 meter. Det lykkedes at køre de få meter gennem den tunge sne og først køre i stå i den hjemlige indkørsel, som det ses på billedet. Så var det til at overskue fodturen gennem sneen.
Vi havde da været undervejs i 3½ time og klokken var nu 00.30.
Det er, må erkendelsen være, vigtigt at have rigelig “vinterudrustning” med så man kan klare sig længe i kulden. Det er også vigtigt at have en anelse om, hvorledes man kører når det er glat. Vi så alfahanner, der satte bilen i 1. gear og jokkede speederen i bund, hvilket blot medførte, at der blev endnu glattere.
Men bedst må det være at træffe beslutning om ikke at køre ud når der er optræk til et vejrlig som lørdagens.
PS: Her er det gået ud over hække, træer og buske. Hække er væltede, grene er knækkede og buske har været tynget meget ned af sne. Syrengrenen på billedet er senere knækket.