Tandlægeregninger med vokseværk

Regningen for tandlægehjælp er blevet større den seneste tid.

Jeg var hos tandlægen i går og erfarede, at der nu kun er tilskud fra sygesikringen til en kontrol af tændernes tilstand om året. Befolkningen skulle være blevet bedre til at passe tænderne, hvorfor behovet for profylaktisk behandling er mindsket. Det har vist været sådan siden midt på sommeren 2013.

Tidligere sidste år blev det indført at der kun er tilskud til en tandrensning om året.

De sparede beløb skulle vist anvendes til fængsler og psykisk syge. (Senere kan man så tage pengene derfra når det viser sig at befolkningens sundhedstilstand for så vidt angår tænder er forværret.)

På regningen kan man se at sygesikringens andel er 0,00 i et par tilfælde og det fremgår hvad sikredes andel er. Hvad mon sikredes egentlig betyder når man selv skal betale det hele?

Jeg kunne umiddelbart godt forstå at jeg havde købt en “Tandrensning uden tilskud”, men det var ikke lige til at forstå at jeg også havde købt “Kontrol af fund ved diagnostisk undersøgelse”, som også var uden tilskud.

Det viser sig, jvf. sundhed.dk at man kan få tilskud til bl.a.

  • regelmæssig diagnotisk undersøgelse
  • kontrol af diagnostiske fund ved diagnotiske undersøgelser

Om det så er det samme vides ikke, men det skal nok vise sig at der står det første på regningen, når man kan få tilskud en gang om året og det andet når man ikke kan.

Forresten er siden hos sunhed.dk seneste opdateret 12. juni 2012. Måske kunne den trænge tll en justering.

Foruden rensning og undersøgelse blev bisserne røntgenfotograferede og en plastfyldning blev udført. Det kostede mig 1594,30 og sygesikringen 177,85.

Det går nu nok, men alligevel er det ikke let at forene med den megen tale om “mere velfærd”.

Tags:
Forrige post

5 fjernsynsudsendelser

Næste post

KOPI eller ÆGTE på tilbud

Comments

  1. Svar

    Det er da absurd! Hvornår mon siver det ind hos de “ansvarlige”, at “befolkningen” består af individer med vidt forskellige behov for f.eks. tandpleje?

      • Jørgen
      • 29. januar 2014
      Svar

      Mon ikke det snarere siver ud …

  2. Svar

    Jeg var slet ikke klar over, at der nu kun er tilskud til ét eftersyn og én tandrensning om året.
    Det ulykkelige kunne være, at man ‘tvinger’ en del til at få forlorne tænder …

      • Jørgen
      • 29. januar 2014
      Svar

      Det ene var også nyt for mig. Det kan måske blive sådan at flere får gebis som følge heraf, hvem ved. Jeg tror sømænd ikke tandbørstningsevnen er særligt mere mere udviklet end før.

    • Inge
    • 29. januar 2014
    Svar

    Håber du er medlem af Danmark, de fortsætter vist med at give tilskud hver gang man er til tandlæge, også selv om det er mere end en gang om året.

      • Jørgen
      • 29. januar 2014
      Svar

      Jeg er medlem af Danmark, det hjælper lidt på det.

    • Pia
    • 29. januar 2014
    Svar

    Meget snart kan vi konstatere hvordan de næste regninger her i huset har ændret sig. Allan har tid i morgen, og jeg har fået en mail om, at det er tid igen.
    De plasticfyldninger er frygtelig dyre, og man kan få meget ‘sjov’ med dem. Isninger og andet ondt og det er ikke unormalt hvis det varer et par år. Mit stoppede først efter 1½.

      • Jørgen
      • 29. januar 2014
      Svar

      Det må vise sig hvorledes regningerne bliver. Tandlægen skal bruge plastfyldning, hvis det er muligt har jeg forstået.

  3. Svar

    Du kan lige så godt få gebisset med det samme – det er sikkert billigere i længden 😉

      • Jørgen
      • 30. januar 2014
      Svar

      Det ville givet være billigere med et gebis, men det får nu vente lidt endnu.

  4. Svar

    Jeg har også konstateret prisstigninger og gruer for min næste regning. Jeg bliver nok nødt til at udsætte besøg/rensning. Jeg har indtryk af at man som ældre får mindre mundvand og at mundhulen derfor lettere bliver inflammeret. Jeg børster tænder og skyller meget og håber at det vil hjælpe. Det føles mærkeligt at en tandlæge i en halv time kan koste så meget, men på den anden side taler vi jo om at alle priser stiger og vi vil gerne have at tandlægen har det godt 🙂 har råd til bil, børnehave og vuggestue, hus og have, sommerferier, …

      • Jørgen
      • 30. januar 2014
      Svar

      Du har ret i at vi producerer mindre spyt med stigende alder og vi skal derfor ikke spise bananer eller noget andet om natten uden at børste tænder igen.
      Jeg besværer mig såmænd ikke over tandlægens priser, men over at vi hører så mange politikere og andre tale om, at vi skal have mere velfærd, når de så åbenlyst bestemmer vi skal have mindre når det angår tændernes sundhed.

  5. Svar

    Det er fuldstændig horrible priser tandlægerne tager. Det burde der kigges på af en eller anden uvildig instans. Vi siger, at vi ikke har brugerbetaling på sundhedsydelser i Danmark, men det har vi da i høj grad på tænder og briller!

      • Jørgen
      • 30. januar 2014
      Svar

      Tandlægerne må som selvstændige have større honorarer end ansatte, men måske bør man se på priserne når tilskud er ændret. Der er mange sundhedsydelser med brugerbetaling – psykolog, fysioterapeut bl.a.

    • Eric
    • 30. januar 2014
    Svar

    Uha, det er svært med den velfærd. Et af Løkkes yndlingsudtryk er “kernevelfærd,” hvad det så end er. Det må vel være det, som er tilbage, når den beskyttende velfærdsskal er fjernet.

      • Jørgen
      • 31. januar 2014
      Svar

      Ja, det er ikke let. Jeg ved heller ikke hvad kernevelfærd er, men næppe gebissundhed. Dit bud er meget godt – lad os komme tilbage til Steinckes socialreform fra 1933. Den velfærd der formentlig blev indbygget heri er måske kernen hvorom alt andet er vokset frem – og noget er blevet for meget.

  6. Svar

    Før 2. verdenskrig var det ret udbredt at få et gebis i konfirmationsgave. Det kunne passende genindføres. Tænk al det arbejdstid, som kunne spares, hvis man blot skulle sende tænderne med posten. 🙂

    Jeg har i øvrigt tit undret mig over tændernes ultrahøje sundhedsmæssige bevågenhed.
    ½-årlige tandlægebesøg fra spæd til olding; men vitale dele som hjerte og lunger kan man vade rundt med fejl i hele livet uden så meget som et eneste grundigt check.

      • Jørgen
      • 3. februar 2014
      Svar

      Ja, jeg har hørt om de tidlige gebisser tidligere. Nu er det lidt senere. Du har da vist meget ret i at der ikke just er sammenhæng i prioriteringerne af hvad der sundhedsmæssigt er vigtigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *