Den 3. lange tur på 5 dage i Virgental i sommeren 2008 gik til Bonn-Matreier-Hütte.
Det var en godt 8 timers lang tur, og den mest spektakulære af de tre.
Hvis man bor i Virgen og ikke har lyst til at tage den til fods hele vejen, kører man mod Prägraten, og finder P-pladsen Wallhorn.
Efter at være steget noget, er der et blik mod P-pladsen, se det øverste billede.
Man fortsætter videre mod Nilljoch-Hütte, og som det ses af billedet ligger den 1990 meter over havet.
Da vi var der var den ikke åben, men vi holdt en kort kaffepause alligevel.
Som det fremgår af det nederste billede, har man et fint udsyn mod Prägraten fra Nilljoch-Hütte.
Og herfra går det op og op – og det varede længere tid end de par timer vejviserskiltet mente det ville tage.