Trøstesløshed i juni

Bilen – som er en del af hverdagslivets psykologi -er udstyret med termometer. Det er rart at kunne se om man vil komme til at fryse eller svede, når man kommer ud af den.

På denne junidag i 2009, hvor der falder mere end døgnregn over Danmark, var temperaturen midt på dagen 11 grader.

Det er sikkert det der forstås ved grøn vinter.

Associationen trøstesløshed er nærliggende. Det er lige til at finde følelsen af håbløshed eller mistrøstighed frem, når vejret arter sig som det gør – med mindre man er meteorolog.

Det er næsten til at forstå, hvorledes vinterdepression kan plage folk i de mørkere måneder, men heldigvis har vi de lyse nætter i øjeblikket.

Lige nu er vejrmanden i TV ved at sprede glæde og optimisme, idet han siger “flot solskin i resten af landet”. Det er nok i morgen – men mon forbeholdet indebærer, at den vejrmæssige trøstesløshed fortsætter.

Jeg er ganske sikker på at vores solsort ikke sætter pris på det – den har i den grad set mistrøstig og forpjusket ud, når den har taget plads på taget af fuglefoderhuset.

Hvorfor mon den ikke sætter sig ind i det?

Forrige post

Dronningebusk i regnvejr

Næste post

Hverdagslivets psykologi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *