Træet er flyttet fra Staunings Ø til Ølsemagle Revle

Der stod engang et lidet træ yderst på Staunings Ø. Vandet og dets strømmen forbi gjorde indhug i øen og træet faldt i vandet. Nu er det gået i land på Ølsemagle Revle. 

Engang må jeg gennemgå mine billedarkiver og se om jeg har taget et billede af træet inden det skete. I dag nøjes jeg med at vise lidt fra de sidste to år. Det nederste billede og den lille video på 30 sekunder er fra i går.

Staunings Ø 12.1.13

Januar 2013. Her ser man, at træet ligger tæt på Staunings Ø, som anes nederst .

Staunings Ø

September 2014. Nu er træet kommet nærmere til Ølsemagle Revle.

Staunings Ø

Marts 2015. På billedet anes, at der er ved at blive dannet en lille sandbanke efter træet i udadgående retning.

April 2015. En lille måned senere var der aflejret så meget sand, at træet nu lille halvt begravet på Ølsemagle Revle.

Det ses på den korte video og på billedet herunder.

Staunings Ø

14 thoughts on “Træet er flyttet fra Staunings Ø til Ølsemagle Revle

  1. Eric

    Den tid, den tid. Var det ikke for dit kamera, sneg ændringerne sig uset ind. Der er så mange ændringer, vi ikke ænser, før noget pludselig er rykket alvorligt. Og det gælder nok alle livets forhold og ikke kun et træ.

    Svar
    1. Jørgen

      Ja, som tiden går ændrer mangt og meget sig. Dokumentation kan derfor være en fordel. I nogle tilfælde. Du kunne få vældig travl hvis forandringerne i Ålborg skulle dokumenteres med andet end ord.

      Svar
  2. Pia

    Der er en fin lille video. Der er vist ikke mange steder at træerne går på land. Her er der i hvert fald flere der går fra land til vand.

    Svar
  3. Jan

    Jeg håber at du ikke ser folk ude på Ølsemagle Revle, forfredningstiden begyndte d. 1. April og varer til 15. Juli. Dejligt fuglestemmer,

    Svar
    1. Jørgen

      Der var ingen folk at se. På Staunings Ø er det vist også et skilt, men hegnet er der ikke længere. Det kniber nok med tydeliggørelsen af hensynet til naturen.

      Svar
  4. Ellen

    Interessant. Nogle ting i naturen går lidt hurtigere end andre – især hvis man sammenligner med geologiske fænomener.

    Svar
    1. Jørgen

      Ja, jeg synes det er ret fint at kigge med på de kanter for at se landskabsmæssige små ændringer.

      Svar
  5. Farmer

    Havet flytter meget jord med tilhørende vegetation. Desværre er havet næsten altid dårligt at bytte med:
    Havet tager jord, hvor planter kan gro og giver goldt sand tilbage, som det også fremgår af billederne.

    Svar
    1. Jørgen

      Men efterhånden kommer der planter, synes jeg man kan se, og så dannes vel jord igen, omend det tager tid. Jeg synes det er lidt interessant at følge de småforandringer jeg omtaler med mellemrum.

      Svar
  6. Donald

    Ja, det må have stået og vokset på Staunings Ø – længere inde end ved strandkanten – inden det blev skyllet ud i kanalen og over på sandbanken 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.