Så blev det mandag og den første af udflugterne skulle finde sted. Vi kørte i bus nordpå til Malcesine (hvor jeg var første gang i 1970) og blev sat af på gennemkørselsvejen. Til fods i silende regn gik det gennem byen til havnen. Først da vi kom dertil kunne jeg genkende byen, men det skyldtes nok at vi gik i gader, der ikke var nærliggende at bruge da vi var i byen og boede hvor vi gjorde.
Hvis man skal finde en havn eller en flod i en by, skal man bare gå nedad, så kommer man dertil. Det havde vandet også fundet ud af. Det havde ikke gjort noget at man kunne have set lidt videre omkring fordi man er i den smalle ende af søen og jeg ville gerne have genset de bjerge og omgivelser der tidligere gjorde en pænt indtryk på mig, men sådan skulle det ikke være. Monte Baldo var forsvundet og det var skråningerne på Limone-siden også. Men – pyt. Farverne var italienskflotte i det våde vejr – og alle deltagerne tog det med godt humor og våde sko.
Bussen kørte videre til Riva. Vi skulle sejle dertil via Limone og Torbole, hvorefter bussen ville køre tilbage til Garda. Her er turen set gennem kameraets linse.
Den lille havn i Malcesine i regnvejr. Der ligger stadig en stor både.
Der ventes på skibet. Nogle forsøgte sig med lidt tørvejr under en markise, men da vi ikke ville bidrage til ejerens omsætning blev vi smidt ud i regnen. Userviceminded ejer, der lever af turister, der ikke var der på det tidspunkt og derfor kunne det vel ikke have gjort noget vi stod der lidt. Men pyt, vi vælger blot et andet sted skulle vi komme igen.
Endelig dukker rutebåden op
og lægger til kajs.
Vi sad i den indre del af skibet, ude var det koldt. Hurtigt var det ikke til at se ud ad ruderne, men det blev dog til et par glimt af Limone sul Garda,
der ville have været mere indbydende at se på i solskin.
I Riva del Garda skulle frokosten indtages. Valget faldt på Balla Napoli, hvilket var et godt sted at spise. Restauranten har vist også en stjerne et eller andet sted.
Efterfølgende måtte vi trods den stadige regn se os lidt om. Det ligner en bilfærge (som jo kan være god at have, hvis vejen rundt om søen blokeres).
Fintfarvede skodder kunne ses
ligesom bygningerne.
Det er ikke let at klare fotograferingen af vennerne i regnvejr, men det gik for kvinden her.
Det regner stadig.
Undertiden var der et kig til Bastionen, som man kan gå op til og nyde udsigten fra, hvis man kan.
Flot ser de ud, de malingstrængende pæle.
Så var det tid til at gå en lille ekstrarunde i byen, det klarede op og blev tørvejr, omend det sidste kig ud over søen stadig viser det var noget gråt.
Vi smuttede lige ind i en kirke, og pludselig skinnede solen et kort øjeblik på herren med nøglen.
Hvorefter vi kørte tilbage til Garda. Værre var det så heller ikke.
På trods af vejret er der godt nok smukt dernede.. Det ser ud til I har haft en dejlig tur.
Nemlig, og det har vi.
Træls med vejret, men det til trods nogle flotte billeder med fin dybdeskarphed. Du må have en fast hånd. 🙂 Hvordan med sproget på de kanter – de fleste kan vel tysk, eller..?
Jeg kan tre ord på italiensk, men de fleste man kommer i kontakt med kan tysk eller engelsk i varierende grad.
Når tjenerne på hotellet spurgte: Are you finish, svaredes (af dem der kendte den): No, danish. Til megen moro da forklaringen fulgte.
Du kan mange flere italienske ord end tre: pasta, spaghetti (m.v.),lasagne, espresso, cappuccino, basta, aqua, vino osv. osv. Har du haft med musik at gøre, kan du også en bunke musikord, som er italiensk. Nej, italiensk bliver først svært ved vandhanen, hvor “caldo” betyder varm 🙂
Du har ret, men det er ikke noget jeg kommer langt med. Jeg lærte nogle ord da jeg var i Rom i 1962 med skolen (tjenerne lærte os selvfølgelig udtrykket ubbriaco fradicio) og jeg kender også forskellen på caldo og freddo. Grazie.
Billederne er allesammen meget skønne, tak for turen. Det var især færgen ved Riva de Garda og de smukke farver på husene samme sted, som fangede mit foto-blik 🙂
Men pælene og paraplyerne er nu også skønne.
Og så er den hellige stemning i kirken, det tågede vejr og borgen mellem skyerne på bjerget også med til at udvide billedernes helhedsværdi eller historie. Det må have været en smuk tur trods regn og kulde 🙂
Tak – og velbekomme. Ingen tvivl om at Riva m.fl. var fotogene denne lidt våde dag. Der må jo alligevel have været noget lys at gøre godt med. Egentlig klager jeg ikke, men oplever det jeg gør.
Kunst, nu skriver de to næste jo også det! 🙂
Smukt!
Det glæder mig – godt jeg ikke valgte det billede fra!
Som sædvanlig en samling flotte billeder, hvor min favorit denne gang er det næstsidste, som jeg er meget betaget af.
Det er dejligt at se, at dåligt vejr ikke kan ødelægge jeres ferieoplevelse … men mon ikke det ofte er sådan i vores alder? Vi nyder alt, så meget vi kan 🙂
Jeg kan også godt lide billedet med den gule båd – og er enig I at tage tingene lidt i den rækkefølge de kommer. Hedebølgen havde vi i Tyskland på nedturen.
Jeg har det sådan, at al slags vejr er godt – med måde. I øvrigt slutter jeg mig til Ellen: Billedet med den gule båd er kunst!
Jeg bliver mere og mere nødt til at tage den tur til Garda, men det skal vente, til jeg også kan gå omkring.
Enig i at vejr med måde er at foretrække, og tak for bemærkningen om den gule båd.
Jeg har det sådan at jeg også godt kunne tage en sådan tur igen, men det er selvfølgelig en fordel at kunne bevæge sig lidt omkring, gerne de tre km. til Bardolino.
Alle billederne, indtil nu, samt rejsebeskrivelsen viser en dejlig tur.
Det bliver vist 3 år siden jeg lagde en citronkerne, og træet vokser, men m-e-g-e-t langsomt, og om der nogensinde kommer frugter på, vil tiden vise.
Med din omtale af Limone tænkte jeg om “mit” hotel var styrtet i søen. Det hang nemlig helt frit uden på en klippevæg for godt 40 år siden.
Jeg må læse resten af rejsebeskrivelsen en anden dag, for nu vil jeg se dyner 😉
Det er ikke godt at vide om der kommer citroner på planten. Det var en dejlig tur – sov nu godt.