Uge 23 2019

Der var valg til Folketinget i denne uge. Det blev afholdt den dag Grundloven havde 170 års fødselsdag. Udfaldet er kendt – og vi må se hvad det fører til.

De hurtigsnakkende, overenergiske journalister, der står alle vegne, i håb om at opsnappe en eller anden mere eller mindre ligegyldig kommentar fra en politiker, evt. en forhenværende sådan, kan meget let snuble over egen talehastighed og derved komme til at sige som Redder sagde til et par politikere, der havde været til dronningerunde: “Hvad sagde I til Hendes Kongelige Højhed, Dronning Margrethe?”.

Vammen svarede: “Vi sagde til Hendes Majestæt, Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed, Kronprins Frederik …”.

Hvem redder Redder? Dronningen har trods alt været Hendes Majestæt siden 1972.

En anden speedsnakkende (er vist det rette nydanske ord at bruge) journalist kunne forklare at “vælgerne har mistet troværdigheden til Liberal Alliance”.

Sådan kan det gå når “tænk før du taler” er sat ud af kraft.

Invasionen i Normandiet fandt sted for 75 år siden i denne uge. Der var en del meget gamle mænd med til fejringen. Om ikke så længe lader det sig ikke gøre at høre om deres oplevelser mere.

I 2003 var jeg i Normandiet nogle. Det gjorde stort indtryk.

Herover ses den gamle Pegasus-bro som Major John Howard og hans folk indtog kort efter midnat den 6. juni 1944. Deres svævefly landede ganske nær broen.

At broen blev ramt af kugler ses tydeligt herover.

Det er dejligt at se valmuer i grøftekanten.

Vi nåede lige at besøge Gl. Kjøgegaards park inden rododendronblomstringen er slut for i år.

Det var også i denne uge jeg lagde mærke til en tidselsommerfugl i haven. Det skulle i løbet af de næste par uger vise sig, at der i år fandt en meget stor tilflyvning af denne art sted.

Som det ses af udgivelsesdatoen, er jeg lidt bagud. Det er der sådan set ikke noget nyt i.

Tags: , , , , , , ,
Forrige post
IMG_6443
Haven

Uge 24 2019

Næste post
Hareskoven (1)
Verdens gang

Uge 22 2019

Comments

  1. Svar

    Bedre sent end aldrig, Jørgen, men du var lige ved at nå punktet, hvor Ellen-bekymringen begyndte at træde lidt i forgrunden 🙂
    Vi var pudsigt nok også i Normandiet i 2003! Min far havde altid ønsket sig at se invasionskysten, men min mor nægtede, fordi hun ikke ville have rippet op i dårlige minder, som hun udtrykte det. Efter hun var død, tog vi med vores far derned, hvilket han var meget glad for.
    Det er morsomme eksempler på sprogfejl. Jeg skal vist være den sidste til at forsvare dårligt sprog, men mon ikke vi alle kender til, hvor meget man kan få vrøvlet i kampens hede? Det er værre, når det sker på skrift, for der burde man have haft – eller taget sig – tid til at gå det igennem for fejl.

      • Jørgen
      • 23. juli 2019
      Svar

      Til næste år må jeg hellere holde angivet blogpause fra april til oktober, så jeg undgår denne besynderligt snigende tendens til at lade blog være blog m.v. som vel især er et sommerfænomen.
      Det forekommer at være en god ide at besøge Normandiet og få enfornemmelse af hvorledes det var for 75 år siden.
      Jeg antager at det moderne hastige taletempo lader flere fejl slippe igennem end et mere adstadigt.

    • Eric
    • 23. juli 2019
    Svar

    Du har et godt øre for sproglige fodfejl. Det er mere almindeligt, at man ubevidst “kompenserer” for fejlene, eller det der mangler.
    Godt at se dig tilbage. Jef var så småt ved at tænke, om alt mon var vel.

      • Jørgen
      • 23. juli 2019
      Svar

      Tak. Faktisk er det glimrende at kompensere for sprogfejl. Så bliver man ikke så forstyrrede af dem, som det lidt for ofte sker for mig.
      Jeg håber jeg når at meddele det den dag alt ikke er vel, men det er nu ikke til at vide.

  2. Svar

    Som Ellen skriver, var jeg også lige ved at blive bekymret, siden vi ikke hørte fra dig. Dejligt med nyt, selv om du er lidt bagud. Valmuerne er meget smukke, og så glæder det mig, at du har set tidselsommerfugle. Her har vi ingen sommerfugle i øjeblikket.

      • Jørgen
      • 23. juli 2019
      Svar

      Heldigvis følger ugerne talmæssigt efter hinanden, og vi må se hvornår jeg når på omgangshøjde med nutiden.
      Jeg har set friske tidselsommerfugle her, der er afkom af de tilrejsende. Her er også mange kålsommerfugle, randøjer og en enkelt blåfugl.

    • Lene
    • 25. juli 2019
    Svar

    Jeg følte et sus af historien ved at gå over broen og at se de tilknyttede museer med breve fra de unge soldater hjemtil.

      • Jørgen
      • 29. april 2024
      Svar

      Jeg forstår meget let det sus du mærkede. Det er i høj grad et sted historien bliver ganske nærværende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *