Uge 3 2019

Mandag

lagde jeg mærke til den information, at verdens vandrigeste flod, Amazonas, forsynes af 1000 bifloder, hvoraf 17 er længere end Rhinen. Det er ikke let at forstå, når man til daglig ser Sibækken og Skelbækken løbe sammen og blive til Langvad Å.

Tirsdag
I Berlingske 15.1.19 kunne man læse, at Ole Fogh Kirkebys 5. af 5 gode råd til 2019 er, at man skal lade være med at sige dét, der kan siges på dansk, på engelsk.
Hvor ville det være fint, hvis det rejsebureau, der i en tv-reklame senere på dagen tilbyder store rabatter ved early booking, ville høre det givne gode råd.

Onsdag

Den demografiske udvikling indebærer at en udvikling af sundhedsvæsenet er nødvendig. Derfor – og sikkert af mange andre grunde – fremlægger regeringen en plan til udviklingen af sundhedstilbuddet i Danmark.
Ved præsentationen kunne man forstå, at der i løbet af de næste 10 år vil være ca. 250.000 flere borgere over 75 år end i dag.
Det betyder at der hver dag er en forskel på tilgang og afgang fra gruppen på +68. Der er 68 flere over 75 år der lever end dør i morgen, og det tal vokser så til 136 i overmorgen.

Patienten først
er overbegrebet i udviklingsplanen. Det lyder godt. Måske kan det medføre, at en patient der har fået indopereret en hjertestarter, ikke indkaldes til den samme indoperation måneden efter uden at vide det er det indkaldelsen omhandler. Lægen blev noget overrasket, men havde ikke læst journalen.
Samme patient skulle til behandling på et relativt fjerntliggende hospital 3 hinanden følgende dage i uge 2, og da han ikke´havde hørt hvornår om mandagen, ringede han. “Er du ikke indkaldt”, var den overraskende reaktion fra medarbejderen i telefonen. “Kom på fredag”.

Torsdag

I forbindelse med overvejelser om nedlæggelse af en dele af busrute, omtaltes muligheden for at taget toget. Journalisten sagde i TV: Togforbindelsen tager noget længere.

Det forekommer at være hørt før, men jeg synes nu ikke tage har en tidsmæssig udstrækning. Synes du?

Fredag

At tage forbehold kan være nyttigt.

I en artikel i Berlingske (18.1.2019) om fru Mozart var et gammelt billede vist. Det fremgik, at kvinden til venstre på billedet muligvis var Constanze Mozart, og at billedet formentlig var taget i 1840 i Altoettingen. Hun skulle have besøgt familien Keller i denne by.

Grunden til jeg blev fanget af billedet var måden Altöttingen var stavet på. Den staves kun med oe på nettet. Byen er gentagne gange passeret på ture til Østrig.

Jeg så efter billedet på nettet, og der synes at være uenighed om, hvorvidt det er Constanze, der ses på billedet.

Hun har ikke omtalt besøget i sine dagbøger, hun havde gigt som ville hindre en sådan rejse, hun ville være gråhåret så sent i livet (håret er sort på billedet) og linsen hvormed udendørs fotografier kunne optages blev først opfundet året efter, i 1841. Hun døde året efter denne opfindelse.

Forbeholdene muligvis og formentlig er således ganske glimrende at tage.


Fredagen bragte også en familiemæssig nyhed.

Jeg søgte efter min morfar på nettet og fandt en hjemmeside med oplysninger om den gård han byggede i 1911 og som, viste det sig, brændte i september 1921, idet stuehuset dog blev reddet. Det havde jeg aldrig hørt om – ej heller at det samme var sket to år tidligere. Det angives i begge tilfælde at børns leg med tændstikker var årsagen.

  1. september 1921 kunne Haslev Folketidende anføre følgende om slukningsarbejdet:

Haslev Sprøjte og Brandmandskab mødte hurtigt paa Brandstedet og udførte et Arbejde, der blev paaskønnet fra alle Sider. Og Haslev Sprøjte var den eneste, der fungerede efter sin Bestemmelse.  Der var mødt Sprøjter baade fra Dalby og Tureby, men disse Sprøjter gav Vand fra sig alle Steder undtagen fra Straalerøret, hvorfor man snart indstillede Virksomheden med disse.

Det er dog tankevækkende.

Lørdag

Dansk formodes at indeholde ca. 12.000 anglicismer, fx film og ekspert. Det fremgår af en artikel i Kristeligt Dagblad.

Søndag

For at kunne lave Eiswein i Tyskland skal druer af Beerenauslesekvalitet høstes ved mindst 7 frostgrader. De ganske få vinbønder, der har ladet druerne hænge, kunne denne søndag morgen høste druerne – og forhåbentlig producere nogle pragtfulde flasker Eiswein.

Tags: , , , ,
Forrige post
sne
Verdens gang

Uge 4 2019

Næste post

Snekaos og kedsomhed

Comments

  1. Svar

    Det var da helt utroligt, hvad du skriver om Amazonas.
    Spændende også med Ole Fogh Kirkebys råd om, at man skal lade være med at sige dét, der kan siges på dansk, på engelsk. Jeg er helt enig. Gyser når jeg læser ordet ‘Sale’ alle steder for tiden.
    At søge efter sin slægt på nettet kan give helt nye oplysninger. Jeg gjorde det samme for nogle dage siden og fandt via en folketælling ud af, at min mormor og hendes søskende var blevet undervist hjemme af en lærerinde, der boede hos familien. Det havde ingen fortalt.
    Hvor er det trist, at din morfars gård brændte!

      • Jørgen
      • 21. januar 2019
      Svar

      Ja, der er stil over Amazonas.
      Enig i at det er et godt råd, omend en del anglicismer er blevet ret danske.
      Det er sjovt nok at finde nyheder om slægten og også om hvad der måske blev et tabu i familien, nemlig om effekten af leg med tændstikker.

  2. Svar

    “Togforbindelsen tager noget længere” Sætningen kunne let omformuleres, og som den står, er det noget vrøvl. Selvfølgelig kan man sige, at en forbindelse har en tidsmæssig udstrækning, men godt er det ikke; og jeg synes da slet ikke, at “tage” har en tidsmæssig udstrækning, og jeg tror virkelig ikke, der er så mange, der hverken taler eller skriver sådan.

    Det med de engelske ord er ldit af en pest, der sniger sig stille ind, også hos mig. Jeg tager mig selv i at sige ‘slash’ når jeg kunne sige ‘skråstreg’, ‘like’, når jeg kunne sige ‘synes godt om’ osv. Man skal sørme være på vagt.

    Der er masser af slægt på nettet, men husk at tjekke kilderne selv. Der er nemlig rigtig mange, der bare har skrevet af efter hinanden…

    • Pia
    • 22. januar 2019
    Svar

    En forbedring er sundhedsvæsenet er hårdt tiltrængt. Heldigvis er der også mange gode histotier. Der er bare for meget der ikke fungerer.

    Når man leder i slægten, kommer der skeletter til syne. Jeg husker især, da jeg fortalte min mor og moster, at deres bedstemor havde fået et barn i et tidligere ægteskab. Det har været en dyb bevaret familiehemmelighed. Så hemmelig at der var flere brikker der faldt på plads, da jeg fortalte hele hustorien.

      • Jørgen
      • 24. januar 2019
      Svar

      Der er givet vis masse af gode hændelser i sundhedsvæsenet, men desværre også nogle underlige nogle.
      Patienten i centrum er fint, men når det varer 9½ time i alt at komme til og fra en 15-minutters behandling er det jo lidt træls.
      Det er så glimrende når underligeder falder på plads – og det er jo fint at slægtsforskning kan bidrage.

  3. Svar

    ‘Tage’ har da en tidsmæssig udstrækning, men de burde nok have tilføjet netop ordet ‘tid’. Vi kender vel alle udtrykket “ting tager tid”, og spørgsmålet “hvor lang tager det” eller (som i denne forbindelse) “det tog længere tid, end vi troede” er da vist også helt almindelige at anvende. Som nævnt er det mest det manglende ‘tid’, der gjorde sætningen lidt kluntet.

    Jeg er ganske enig i, at vi skal bruge det danske ord, hvis det findes – det har jeg skrevet om ved et par lejligheder, men bortset fra det, er det vist kun omkring 10 % af dansk, der stammer fra olddansk. Så længe nationerne interagerer, vil der forekomme afsmitning sprogene imellem. Jeg nyder fx, at ‘hygge’ er kommet i de engelske ordbøger 🙂

    Det er lidt pudsigt, at du ikke før har kendt til, at din mors barndomshjem (må det vel være) brændte ned, men det har måske været hende, der legede med tændstikkerne, og så er det sikkert ikke noget, hun har været specielt stolt af …

      • Jørgen
      • 24. januar 2019
      Svar

      Netop tid bør tilføjes. Derfor har tager ikke en tidsmæssig udstrækning alene. Tager kegler har jo ikke med tid at gøre. Jeg synes ikke sætningen kun er kluntet, den kan ikke stå alene.
      Det er glimrende at der sker afsmitning af sproglige forhold mellem nationer, og det skal naturligvis ikke undgås, men der er ingen god grund til at man i håndboldens verden skal ændre udtrykket om timeout, nemlig at “tage en timeout”, hvilket har været gængs sprogbrug i umindelige tider til “kalde en timeout”, hvilket forekommer at være en unødvendig anglicisme.
      Hygge i engelsk er et fornøjeligt ord – som ombudsmand er det.
      Det var ikke min mor der legede med tændstikker, men hendes 2 år ældre storebror.

  4. Svar

    Vil lige høre dig, om du allerede nu ved, om blogtræffet i Gavnø slotspark kan være en af disse datoer: 27/4, 28/4, 4/5, 5/5.
    Men vi også vente med en dato til begyndelsen af april.

      • Jørgen
      • 24. januar 2019
      Svar

      Helst ikke 4. maj – ellers ok med alle datoer.

      1. Svar

        Tusind tak! Det bliver søndag den 28/4, og mere følger om tid og mødested.

          • Jørgen
          • 26. januar 2019
          Svar

          Mange tak. Datoen er noteret.

  5. Svar

    Jeg støtter Ellens sprog-analyse (det tog ikke lang tid at beslutte det!)

    Jeg elsker sproglige iagttagelser, og undrer mig hver dag over tosserier. I går var der diskussion af udtalen af Premier Minister i “Klog På Sprog”, og man talte om at det var en fransk inspireret udtale, der var den oprindelige (og at Premier Is udtales på en anden måde). Da undrede jeg mig over at ingen gjorde opmærksom på at en Fransk udtale ville være Prømié. Og minister er ikke udtalt på Fransk. Men pyt. Det er en bagatel (siger én, der var nerdet med udtale da jeg blev ansat som speaker-vikar i DR).

    Det er foruroligende at din morfars hus brændte ned og at sprøjte-vognene ikke fungerede! Det må have været trist. Min mor syntes vi skulle lære lidt om ild og lavede et lille bål i en skål i køkkenet af halvt afbrændte tændstikker.

      • Jørgen
      • 2. februar 2019
      Svar

      Der går næppe heller en dag uden jeg undrer mig over sproglige tosserier, hvilket er et glimrende udtryk.
      Heldigvis brændte stuehuset ikke ned. Det er godt at lære børn noget om faren ved ild.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *