I slutningen af oktober var vi et smut i Plön. Det var dejligt vejr, som det ses.
Kan man lide at gå er der fine muligheder langs søen.
Denne sti er meget benyttet og man er dejligt fjernt fra trafikstøj.
Det anes, at der ligger en del tåge over søen i baggrunden og det gav anledning til en del fine naturscenerier.
Da vi skulle hjem, opdagede vi to ting. Et dæk var fladt. Der var muligvis plantet en skrue i det dagen før. Og det var helligdag. Heldigvis var en ægtefælle til en ansat på hotellet behjælpelig med at skifte til reservehjul og pumpe luft i det med en smart lille indretning. Det lykkedes fint at køre hjem med max 80 km i timen. Det var dog til en vis irritation for lastbiler.