Lige siden jeg som ung student fik et studenterjob på Ortopædisk Hospital som portør, har jeg interesseret mig lidt for hvad der foregår på hospitalerne.
Det kom sig måske af, at jeg lagde mærke til, der var ansat én portør til hele tiden at stå og trykke på knappen til elevatoren, der bare kørte forbi og forbi igen. Ganske som jeg i øvrigt senere lagde mærke til, at der var ansat et par hundrede mand (heraf mange kvinder) til at gå frem og tilbage i en lang tunnel under Rigshospitalet.
Nå, men til sagen.
Min gamle mor på 93 år hørte tiltagende dårligt, syntes hun. En eller anden sagde, at hun da vist hellere måtte få nogle høreapparater. Henvisning til høreafdeling blev sendt. Hun blev indkaldt og i brevet læste hun, at hun skulle have skyllet ørerne hos egen læge lige før høreundersøgelse.
Det fik hun også gjort, selv om der egentlig blot stod hun skulle have ørerne set efter, så der ikke var forstyrrende voks. Det var der ikke, idet de kort forinden var blevet skyllet grundigt.
Sygeplejersken hos egen læge skyllede begge ører trods en bemærkning om, at de ellers var fine. Da de var skyllede kunne patienten intet høre og det rungede og buldrede. Sygeplejerskens reaktion på dette var, at vandet var løbet ud af ørerne.
Min mor ringede og var ganske fortvivlet, og var det også næste morgen, men ville ikke aflyse undersøgelsen. Vi mødtes på afdelingen, og hun var tydeligt plaget af hørehæmningen.
Først skulle en høreprøve foretages. Siden skulle en læge konsulteres. Hun meddelte den første medarbejder, den undersøgende audiolog, at hun ikke kunne høre og regnede med der var vand i ørerne. Denne kiggede i ørerne, kunne intet se og sagde at det måtte lægen se på efter høreprøven.
Høreprøven blev herefter gennemført – med et så ringe resultat at høreappraterer var uden mening. Skelneevnen, som ikke bedres af krykker, var ringe fungerende. Jeg kunne se og høre at dette ikke svarede til min opfattelse af min mors hørelse.
Efter de 3 kvarters undersøgelse var turen kommet til lægen, der straks kunne se, at der var godt med vand i ørerne. Det blev tømt ud. Min mor blev vældig begejstret – hun kunne nu høre igen.
Ak ja.
Konsekvensen var, at man hurtigt måtte finde en ledig audiolog og lave en ny, lidt forkortet høreprøve. Den var ganske anderledes.
Lægen kunne efterfølgende meddele min mor, at hun hørte bedre end de fleste i hendes alder, men høreapparater kunne være til gavn alligevel.
Hvad der var særligt interessant at erfare, var naturligvis forskellen på de to prøver. Jeg husker tallene temmelig nøje. Skelneevnen var 50% og 36% på de to ører ved første høreprøve. Efter vandudtømningen var skelneevnen 90% og 84%.
Der blev taget aftryk til høreapparater, som hun fik før jul. Og som hun ikke har brugt nævneværdigt – det går jo nemlig meget godt med at høre uden, og det er vist nok ikke lige til for hende at acceptere lydniveauet i dem, endsige tilvænne sig brugen af dem.
Hun har siden været til en slags kontrol, men det var under en forkølelse. Når apparaterne blev sat i ørerne, kunne intet høres, ej heller hvis der blev skruet op til maksimal styrke.
Nu må vi se – jeg håber hun vil prøve at tilvænne sig dem, når forkølelsen er ovre, men sandsynligheden er vist ganske lille.
Det er ikke så meget det, at man ikke overvejer sandsynligheden for om patienten vil kunne tilvænne sig apparaterne jeg undrer mig over, men derimod den ufleksibilitet systemet har demonstreret. Sygeplejersken hos egen læge skulle da have handlet anderledes på min mors information og reaktion. Audiologen burde da ikke have lavet den første aldeles misvisende underøgelse informationerne taget i betragtning. Vi har vel ikke råd til denne noget lemfældige omgang med ressourcerne.
Hold da op – det kan godt være, der er lidt langt mellem indlæggene, men når du gør noget ved det, er du sandelig effektiv 😉
Det var et kedeligt, men vist desværre ikke ualmindeligt eksempel med din mor, som ‘autoriteterne’ ikke vil tro på – sikkert pga. hendes alder.
Din mor har ikke bare udviklet denne selektive hørelse, som så mange ældre gør? Min far gjorde… han fik høreapparater, men brugte dem sjældent, fordi han ikke syntes, de hjalp. Det forstår jeg godt – han hørte nemlig glimrende – når han ville…
Han havde problemer med at skelne lydene, når vi var mange sammen, men det hjalp høreapparatet alligevel ikke på.
Det bliver spændende at følge egne høreforandringer – jeg har i alle tilfælde mærket dem, og hører ikke godt når der er andre lyde. Din far brugte dog app. ved lejlighed – jeg tror ikke min mor kommer til det, og det burde man måske have forudset. Omvendt har afdelingen brug for kunder.
Det er en sej kamp, at få høreapparaterne til at virke. De fleste personer giver op, og apparaterne kommer til at ligge i skuffen. Jeg er gift med en mand der har haft høreapparater i rigtigt mange år, og det er stadig en kamp med audiologer og hele systemet, hver eneste gang, der er noget der knirker.
Den kommunikation, er desværre mangelfuld mange steder. Vi er blevet sendt hjem flere gange fra en spec. læge, fordi der ikke er bestilt “den rigtige” undersøgelse, og så kan man ikke bare flytte til en anden afdeling, da speciallægen så vil miste sine penge for den konsulation. Hvor er det besværligt og spild af tid og penge for alle parter. Suk.
Det forekommer mærkværdigt at der ikke er mere orden i de system, dvs. der er alt for mange eksempler på at der ikke er det. Man skal åbenbart kontrollere og kontrollere selv for at sikre sig bedst muligt.
Det er jo som Kafka kunne skrive det: En mand, der er ansat til at trykke på knappen på elevatoren. Uha.
Jeg tror Pia rammer rigtigt. Min mor havde dårlig hørelse og jeg kunne konstatere, at høreapparater langtfra løste problemerne. Det var kun i hendes sidste år, at de var nødvendige, og resultatet er selvfølgelig ikke en perfekt hørelse, men blot en hørelse, som tillader mundtlig kommunikation hvis folk UDTALER TYDELIGT – dér fik jeg brug for mine erfaringer fra tidligere år med perfekt, langsom og tydelig dansk udtale 🙂
Ja, flere hospitalsafdelinger m.v. bør anstrenge sig for at levere effektivitet, det syntes jeg ikke man gjorde ved at fastholde en uhensigtsmæssig rækkefølge.
Donald, har du et webcam på din PC? Var det ikke noget med et par mundtlige indlæg: “Lektioner i tydelig, klar og distinkt udtale af dansk”?
Jeg har købt et webcam og kan også optage digitale video’er med lomme-kameraet (oven i købet i HD-kvalitet) og har overvejet, hvad jeg kan bruge det til – foreløbig video-experimenter og lidt musik-experimenter, som ligger på YouTube. Redigeringsprogrammer i Open Source er ikke altid velfungerende, det er Adobe’s “Premiere”-video-redigering vistnok heller ikke, men dog nemmere, Microsoft bruger jeg ikke, de har ellers en “movie-maker”, som også skulle være brugbar. Jeg har foreløbig slået mig til tåls med nogle video-redigeringsprogrammer så jeg kan klippe, sætte tekster på og lave overgange – nå det var et sidespring.
Min stemme er ikke hvad den har været, men jeg kunne godt tænke mig at arbejde med det igen, og kunne også godt tænke mig at lave musikformidling.
Et program om “Kunstens Arnesteder” (kan ses i nogle dage endnu ved at vælge DR-NU arkiv) gjorde mig meget glad ved at fortælle hvad betydningen af de store maler-kunstnere i 1800-tallet var. De blev sat i forbindelse med digterne, Byron, og komponisterne, som jo ofte valgte litterære emner, og publikumsreaktioner.
Der var en forklaring af Delacroix’ malerier og fortælling om, hvordan de gjorde skandale på “Salon”en i Paris, men selv om der var mange oplysninger, virkede det som om der var huller, som man selv måtte tænke eller gætte sig til. Det var på fransk med danske undertexter, der hist og her var forkert oversat – jeg tror forestillingsevne (imagination) blev oversat til fantasi, hvilket ikke gav mening lige det sted.
Jeg tror ikke jeg får job på DR-P2, men derfor kunne man jo godt forsøge sig med en video om Chopin’s klaverkoncerter eller Liszt’s uendelige koncertturneer, som var ved at tage livet af ham 🙂
Det bliver spændende om vi får sat levende billeder på vore blogge på et tidspunkt!