ABC-Scandinavia er nu nået til U.
Forleden brugte jeg ordet uomtænksomhed i en kommentar hos Ellen, der havde taget et billede i Brugsen af nogle måske uundværlige havearbejdshandsker med dotter. Hvis de små knopper ikke hedder dotter, hvad de næppe gør, forekommer det at være et meget godt eksempel på en særpræget omgang med sproget. I min terminologi bliver det uomtænksomt. Man undlader omtanke, man tænker sig ikke om, men praktiserer hastværk. Ingen bremser uhyrlighederne (for nu at overdrive uhæmmet).
Tænk før du taler, var et markant budskab fra min far da jeg var barn. Om det virkede, skal jeg ikke helt kunne sige. Vist ikke altid.
Det knytter sig til omtanke og omtænksomhed. Og det modsatte – uden omtanke og uomtænksomhed.
Uomtænksomhed mødes når bilister parkerer deres biler på fortove så fodgængere må ud på kørebanen for at komme forbi. Eller når to parkeringsbåse er nødvendige for at parkere en bil. Uomtænksomhed praktiseres i supermarkeder, hvor det er så moderne at stille vognen fra sig, hvor man nu tilfældigt er, for at hente varer andre steder. At det ofte et midt på gulvet, anfægter ikke de uomtænksomme, der ikke fornemmer at andre gerne skulle kunne komme rundt.
Når en studievært siger: Hvad er det man skal gøre, hvis man basicly er i tvivl, er det i min terminologi uomtænksomt. (Hedder det ikke basically?). Når samme taler om “…stor connection på smserne…”, forstår jeg ikke hvad hun siger, men det lyder uomtænksomt.
Det var så nok brok i dag. Und dig en god weekend.
Det er ikke lykkedes at finde et billede af uomtænksomhed i min samling. Det blev til en illustration af urkraft:
Ubetinget et godt U-bidrag… og nogle gode eksempler på uomtænksomhed.
I supermarkedet ser de fleste lidt flove ud og siger undskyld, når man er nødt til at flytte deres vogne lidt – kun nogle få tillader sig at sende mig et surt blik. Vognene er dog flytbare; det er en bil, der breder sig over to pladser, ikke.
En studievært skal ikke smide om sig med engelske ord, som i de eksempler, du nævner her. Man kan gøre i privat regi, men ikke i offentligt.
Og jo… det staves ‘basically’, men udtales ‘basicly’ – alle ord, der ender på ‘-ically’, udtales ‘-icly’. Når nu du spurgte 🙂
Jeg under dig en god weekend.
Ser godt forskellen på kundevogne og biler. Det er lidt bekymrende at engelsk udtalte ord indgår så hyppigt i dansk som tilfældet er – lad dem i det mindste blive fordanskede.
Det var et ord til å tenke over! -Margit-
Rart at høre.
uomtænksomt det ord kender jeg ikke ,står det i danskord bog ???
men det er altid godt lige at tænke sig om 🙂
Ordet står ikke i ordbogen – det er der mange hjemmelavede ord der ikke gør.
Det var ett bra ord, hemsnickrat eller inte 🙂
Och det manar till eftertanke. Världen är så otålig. Lite smidighet skadar ingen men det verkar vara något folk i allmänhet inte besitter.
Vad gäller mitt bidrag och Uppsala Domkyrka har du så rätt. Det är den GAMLA kyrkan jag har i bidraget. Den som idag (o sedan 1200-talet) innehar titeln domkyrka är en stor katedral i centrala Uppsala.
http://malmdamm.bloggplatsen.se/2011/03/25/4783520-abc-scandinavia-u/
Tak for din hilsen 🙂
Fint bidrag, må du have en ubrokkeritisk weekend.
Sikke dog et godt ord.. uomtænkelighed.. dit eksempel med vogne i supermarkedet, kunne også være barnevogne parkeret i små cafeer, så ingen kan komme hverken frem eller tilbage.
Mye uomtænkelighed å finne rundt om, ja!
Jeg kan godt like eksempelet til Inge, som jeg selv har opplevd flere ganger. Uansett; til ettertanke er ditt innlegg om dette, og din illustrasjon er meget flott 🙂
Nå så du dyrker også sprog-revsning 🙂 Jeg synes “dotter” er et godt nyt ord, og fornyelse er det, der skaber mening. På et eller andet tidspunkt var alle ord nye.
Uomtænksomhed kan jeg forstå som noget, der ikke er bevidst sløseri i modsætning til ubetænksomhed, der ofte – for mig – signalerer en vis ugidelighed der grænser til bevidst laden-stå-til.
Ved du hvad “bomber” er i kjolesprog?
Jo, jeg brokker mig over sproget af og til. Kan godt følge tanken om at dotter er et godt ord, men ikke rigtig når det kobles lidt på den autopilot jeg tror det er skrevet med. Bomber på kjoler er cirkulære farvede pletter. Min kone vidste det, jeg gjorde ikke.