Efter at have gjort et indkøb, fik jeg udleveret varerne ledsaget af “værsartig”.
Det fik mig til at sige til den unge kvinde i butikken, at det var en fornøjelse at høre dette gamle udtryk anvendt.
Med et stort smil sagde hun: “Det har jeg lært af min mor”.
Værsartig er en sammentrækning af vær så artig, som er vendingen der bruges når man giver noget til nogen.
Senere mødte jeg en gruppe unge mænd, hvoraf den ene holdt et højlydt foredrag. Han sagde, da han passerede, at “det itær mah”. Hvad det var, blev jeg ikke klar over.
Dejligt at den første havde lært et glimrende udtryk af sin mor, og trist at ungersvenden ikke har lært god udtale af sin.
/Jørgen
Jamen så håber jeg, at du har været som opfordret 🙂 Selv med god udtale, er dansk svært at lære – “det itær mah” gør det ikke nemmere.
Det er jeg ikke sikker på jeg er, jeg mumler en del, tror jeg.
Om nogen ved du jo at dansk er en. Jeg er ganske enig i at det ikke er et let sprog at lære, heldigvis blev det trods alt klaret med modermælken uagtet udtalen.
Dansk er svært at lære, men det er der også mange andre sprog, der er … det er ikke en særlig god undskyldning, når det gælder sproget, man har [eller burde have] fået ind med modermælken. Mange englændere kan heller ikke finde ud af engelsk, og det skulle efter sigende være et let sprog at lære – hvilket det så absolut ikke er, hvis man vil kunne det som en indfødt.
Tonegangen i dansk skulle man gerne have fået nogenlunde ind med modermælken, og derfor er det trist når dansk komprimeres til noget næsten uforståligt. Eller at tonegangen destrueres af nyhedsoplæsere.
Jeg har også lært “Værsartig” hjemmefra, og har haft megen glæde af det, alle de år jeg stod i butik (Irma mv.). Jeg synes, det er fint at kunne jonglere lidt med sproget, men jeg kan også godt se, at dansk må være lidt svært at lære. Pdas. er det jo ikke umuligt, og hvis man vil være her, må man gøre sig umage.
Ja, værsartig er et glimrende ord bruges alt for lidt. Jeg mener i øvrigt den omtale ungersvend var pæredansk, blot hurtigsnakkende som jo er så vældig moderne.
Jeg ville også ønske, at vi blev bedre til at få alle lydene med, når vi taler. Jeg er vist ikke selv noget godt eksempel, når jeg bliver ivrig, men vi kan vel prøve på at anstrenge os lidt.
Det er fint at gøre sig umage, men det er ikke altid let at udtale vort sprog tilfredsstillende.
Det irriterer mah, sagde den unge mand. Men vi ved ikke hvad det var, som irriterede ham?
Jeg hørte Jens Ringberg og Bjarne Steensbeck i morges. En af dem sagde en præssering.
Den anden kom ind med nogle bemærkninger, og jeg kunne høre, at han gjorde sig umage for at sige ordet “præcisering” med alle stavelser, men den anden opfattede det ikke og blev ved gennem hele udsendelsen at sige præssering – ih hvor er det itærne.
Hvad var det, der var en præcisering? jo, Sofie Carsten Nielsen var kommet med et budskab, der ville blive opfattet som en kovending, nemlig at der kunne komme så mange flygtninge til landet, at det var for mange; men Sofie CN kaldte det en præciseirng, for det, man skulle gøre, var ikke at lukke en bom ned, beslaglægge smykker og arrestere ankomne. Internationalt arbejde skylle sørge for at flygtningestrømmen blev fordelt (osv.)
Jeg hørte kun de få ord på gaden. Dit eksempel er også glimrende. Det går ikke så godt med almindelig udtale af dansk.