Pia har skrevet et fint indlæg om en campingtur til Vemmetofte Kr. Himmelfartsdag og fredagen efter.
Fatisk var jeg på familiebesøg på selvsamme campingplads om fredagen, og det kunne da have været festligt at have hilst på, men sådan gik det ikke. Pia og hendes mand hører jo i øvrigt ikke til dem der tilbringer tiden henslængt foran campingvognen, idet de stedse er på farten. Til fods eller på cykel. Se blot Pias indlæg.
Her følger et par billeder fra samme fredag.
Gamle ege ved Vemmetofte kirkegård.
Kirkegårdens gode placering i skoven.
Skovedfogedens hus ved Vemmetofte Strand. I gavlen var der isudsalg i gamle dage.
Hellig Svends Kilde med kost.
Hellig Svends Kilde uden kost.
En gammel eg ved Vemmetofte Strand.
Samme eg fra modsatte side.
Den er ikke gået helt ud.
Info:
Jeg skriver – lidt for sjældent – på bloggen Vemmetofte.com
Sikke da et bloggerrenderi på Vemmetofte – det kunne være, vi skulle lave et blogtræf der engang – det er et fint sted, og så kan det sikkert godt lade sig gøre at holde lidt fast i Pia … det er set før i den forbindelse 🙂
Ja, der er gang i den. God tanke om et blogtræf.
Jeg er helt med på at lave et blogtræf i Vemmetofte, for der ser skønt ud. Dine billeder Jørgen oser langt væk af den dejligste årstid i Danmark nemlig foråret.. Dejlige billeder.
Tak – det er et godt sted at gå en tur. Bemærker interessen for blogtræf.
Jeg er sikker på, at hvis der kom en soldat marcherende hen ad landevejen, kunne han overtales til at klatre ned i det hule træ. Der ser i alt fald ud til at være plads til det.
Efterhånden kunne jeg også godt tænke mig at se Vemmetofte …
Der kommer ikke så mange soldater marcherende, men ellers har du ret. Har noteret din lyst til at se Vemmetofte.
Det er meget smukt – jeg kan genkende rotunden, Hellig Svends Kilde, fra Pias billeder, og det er vitterlig morsomt at se den med og uden kost! 🙂
De gamle træer er imponerende – og måske kan de minde os om at vi kun er på jorden en ganske kort tid, men at vi trods den korte tid alligevel kan se mere af universet end et egetræ.
Ja, hvad mon kosten bruges til? De gamle ege er flotte – med og uden blade. Det er ret forbigående at vi er her, og jeg antager vi oplever mere end egene.
Jeg tror kosten bruges til at feje brønden ren for blade og andet skidt. Der så nyfejet ud den ene gang vi gik forbi. En anden gang lå der en masse skidt.
Det tror jeg du har i, men jeg synes jo ikke kosten bør ligge og flyde midt i kilden. Derfor flyttede vi den.
Hvor pudsigt at I var der samtidig, det kunne da være sjovt hvis I havde mødtes. Ellens ide med et blogtræf lyder som en glimrende ide. 🙂
Det var det og et kunne det. Enig i at Ellens ide er en god ide.
Det er altså både sjovt og pudsigt ar vi uden at vide af det, har gået i hinandens fodspor og tager de samme billeder.
Faktisk prøvede jeg at kontakte dig via mail inden vi tog afsted, men jeg kunne ikke komme ind og skrive via den kontaktformular der dukkede op. Vi kunne måske have gået en lille tur sammen.
Enig i at det er lidt morsomt med det sammenfald i tilstedeværelse.
Det er ikke let at kontakte via email når den plug-in der skulle muliggøre det ikke er aktiveret. Faktisk er der indbygget en formular i det tema jeg anvender og den skulle virke. Tak for forsøget. Havde været fint at møde sig på de kanter.
Nu ser mailen også ud til at virke 🙂
Det håber jeg.
Hvor ser der dejligt ud på dine forårsbilleder fra Vemmetofte. Jeg har kun oplevet stedet fra tv-skærmen.
Det er der – og jeg husker også godt den udsendelse du tænker på.