Verona er den største by i nærheden af Gardasøen. Det er derfor nærliggende, at der er udflugter dertil. På vores busrejse til Gardasøen med 65-rejser var dette den tredje udflugt indkluderet i rejsen.
Vi har været i Verona flere gange og valgte derfor at gå en tur rundt i byen selv efter at være blevet sat af bussen i nærheden af Piazza Bra.
Der var marked i byen denne dag. Man kunne se store stabler af brød
og de herligste runde oste.
Der var alternative måder at tjene til dagen og vejen på. Som herren i den tilsyneladende lille klapvogn, der sad og ventede på nysgerrige da vi gik forbi. Ham var der mere gang i da vi kom tilbage, jvf. senere.
Andre havde tilsyneladende fundet ud af at sætte tyngdekraften ud af funktion.
Egentlig var der for mange af disse erhvervsdrivende og nogle så ud til at påkalde sig opmærksomhed i beskedent omfang.
Vi kom forbi en gammel kirke med en meget gammel kirkedør, som gør sig godt i nærbillede. Det var Basilica di S. Anastasia.
Julies balkon så vi ikke efter, men den følgende – med trappe – kan vel også bruges.
Der er låge for så “Julie” ikke falder ned.
Skiltet fortæller hvad det srejer sig om, men så meget italiensk kan jeg ikke læse.
Pludselig stod Dante der, midt på en plads.
Porta Borsari stod stor og mægtig på tværs af en gade og mange skoleelever fik historien om byporten, antager jeg.
Vi skulle have lidt frokost og satte os med udsigt til en grønthandler
og spiste en let anretning. Noget overraskende skulle vi erlægge 2.50€ pr. person i coperto-afgift. For en gaffel og en lille serviet. Da jeg på engelsk besværede mig over det var alle engelskkundskaberne forsvundet som dug for solen. Pyt.
Vi kunne jo bare have taget menuen med drikkevarer hvor corperto et servisio kun var 1€.
Efterfølgende mødte vi manden med de små hænder igen. Han inviterede de unge piger til at komme nærmere.
De blev vældig overraskede, når han kneb dem i låret, idet de ganske overså han havde to rigtige hænder foruden sine plastikhænder.
Foran arenaen var der andre driftige folk, der bød sig til,
og naturligvis lå arenaen der stadig.
Alt i alt var det et fint gensyn med Verona.
Ha – jeg undrede mig godt nok over den store klapvogn 😀
De der levende statuer er ganske rigtigt ved at blive lidt for almindelige – selv denne udgave, som fik mig til at tabe underkæben de første gange, jeg så fænomenet.
Markederne syd for Alperne er altid én stor fristelse … jeg har lyst til at købe det hele, når jeg går igennem dem. I Rom havde vi lejet et lille hus; dvs. at vi havde køkken. Det var helt svært for John at lokke mig med ud og spise – jeg ville hellere gå på marked og lave maden selv.
Det lader til at have været en dejlig indholdsrig og underholdende dag i Verona.
Klapvognen var fin – de andre morsomme, men nogle var rigeligt trivielle. Der følger et afsnit om markedet i Garda lidt senere. Hos mig aktiveres modstand og ulyst til indkøb, men sådan er vi heldigvis forskellige. Forstår i øvrigt fint det med at bo i lejlighed og lave mad selv.
Det var en god dag i Verona.
Jeg kunne godt tænke mig at se Verona igen – det er meget smukke billeder og de er meget “appetitvækkende”. Jeg troede at amfiteatret var rekonstrueret, sådan at de manglende stykker var gendannet eller genopbygget af gamle og nye materialer – men jeg kan jo se på billedet at det ikke er tilfældet; jeg husker åbenbart forkert. Men til gengæld husker vi vistnok alle, at de giver operaforestillinger på Veronas amfiteater under åben himmel! Det må være flot.
Den ophævede tyngdekraft kan jeg godt lide, jeg kan desværre eller heldigvis (hvordan man nu anskuer det) ikke se, hvad der er tricket i det. Det ser ret overbevisende ud! 🙂
Det var dejligt at se Verona igen. Har aldrig været til opera i arenaen, men jeg husker den var vældig stor da jeg sidst besøgte den. Det forekommer mig at Ellen engang har forklaret hvorledes hvorledes tricket er, men det er sjovere ikke at vide det!
En af de fascinerende ting ved mange italienske byer er denne blanding af historie og nutid, snart noget gammelt, snart noget nyt (eller nyere). Der er “rødder”.
Dine billeder giver et godt indtryk af byen.
Jeg helt enig i at denne blanding af gammelt og nyt er god at opleve og det giver vore rødder et meget godt perspektiv – vi er vel internationale.
Tak.
Det er så skønt at gå på markeder, man får lyst til at købe noget af det hele, også selv om man slet ikke kan opbevare det eller få det sendt hjem til Danmark.
Jeg har aldrig været i Verona, men det ser ud til at være en skøn by.
Jeg kan altså ikke greje, hvordan de ophæver tyngdekraften. Har du svaret?
Verona er en dejlig by. Jeg går ud fra de begge sidder på et stativ, som deres vægt er med til at holde lodret – men sært ser det nu ud. Der kom en kontrollør og talte med ham forneden og han kunne sagtens både holde og svare. Meget godt klaret.