Virgental igen

Atter er en sommerferietur gået til Virgental i Osttirol. Det er der ikke noget nyt i, men der er alligevel spændende nyt at berette. I kommende indlæg.

Virgental 2015

Desværre er internetforbindelsen på feriestedet ustabil. Undertiden kan man komme på nettet (jeg har læst lidt om valget), og undertiden er det ikke muligt. Ustabiliteten er irriterende og det endte med at jeg opgav at udgive et par forberedte indlæg og jeg har ikke været flittig til at læse blogindlæg.

Jeg ser frem til at læse hvad der er passeret her og der hvor jeg læser med.

Ferien var langt bedre end man skulle tro efter ovenstående selfie at dømme. Dagtemperaturerne var mellem 9 og 25 grader, der var dage med gråvejr, dage med skyer og solskin og dage med meget solskin. Regn var der egentlig ikke så meget af, ikke så det generede, men en enkelt gang (på den første tur) var regntøjet i brug. Der var god brug for det varme tøj og alle 4 tykkelser sweatere var i brug.

Forresten har jeg ikke brug for en selfiestang, som jo er vældig moderne, jeg klarer mig med mine lange arme. Billedet er fra Gschlösstal.

 

12 thoughts on “Virgental igen

  1. Ellen

    Jeg tænkte nok, at I var afsted igen, siden der var radiotavshed fra din side.
    Vejret var vel, som det er mest i Østrig: temmelig varierende.
    Jeg glæder mig til at læse mere dernedefra – og ikke mindst se de skønne billeder, der garanteret kommer.

    Svar
    1. Jørgen

      Vejret er ikke lige til at regne med i Østrig og det skal man vide. Bare det ikke regner for meget går det fint. Det var første gang siden 1996 jeg havde vanter på, men de har altid været med.

      Svar
    1. Jørgen

      Det er fint det ikke er for varmt, når man går så meget som vi gør, men det er også vigtigt at have tøj nok med til at klare det kolde vejr man let kommer ud for i Østrig.

      Svar
  2. Donald

    Det lyder som en dejlig ferie – nye oplevelser og alligevel den glæde det er at følge med på et sted, en egn, som man kender!

    Svar
    1. Jørgen

      Det var en dejlig ferie – lidt kortere alt i alt, men stadig umagen værd at køre så langt frem og tilbage for at kunne være i dalen en god uge

      Svar
  3. Madame

    Sikke et dejligt billede af dig, og man aner også det smukke landskab! Det lyder som en spændende og vellykket ferie, I har haft – jeg glæder mig til at læse mere og til at se billeder.

    Svar
    1. Jørgen

      Tak – ja, landskabet er smukt og der skal nok kommere flere billeder. Det var en god ferie, som det også vil fremgå siden.

      Svar
  4. Inge

    God selfie.. 🙂 Jeg fik såmænd en selfiestang foræret, må indrømme at jeg valgte at betragte det som en “hade-gave” og har aldrig taget den i brug.. 🙂

    Svar
    1. Jørgen

      Tak. Det er nu ikke fordi jeg gør det i selfies, men jeg tænkte at et par billeder kunne jeg da tage. Fruen har også taget et billede af mig, pænt opstillet foran sne.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.