Det er fint at bo i en ferielejlighed, når muligheden byder sig. Og det gør den i Tirol.

I årevis har det været muligt at bo i Appartmenthaus Wernegger, hvis lejligheder kan fås gennem FDM-Travel.

De er ganske billige – om sommeren i det mindste – og vi valgte en et-værelses lejlighed med køkken, badeværelse og entre.

Nu om stunder købes et sådant lejemål på nettet, og meget hurtigt kommer de nødvendige papirer. Særligt glæder jeg mig over at de tidligere mangfoldige gebyrer man skulle betale hos FDM nu er væk. Prisen er prisen.

Man kan selv medbringe sengelinned m.v., hvilket vi gjorde, men glemte i farten at hovedpuder og dyner har andre størrelser i Østrig end hjemme. Måske er det en opgave for FDM at minde om dette? Det klaredes ved at leje det fornødne på stedet. Det ville i øvrigt være en god idé at udskifte de tunge og noget ubehagelige gammeldags vattæpper.

Det skulle vise sig at være en meget anvendelig, ikke så moderne lejlighed, der virkede ganske rummelig. Vi fandt os straks tilpas, også på altanen, hvorfra udsigten kunne tages i øjesyn. Til højre mod Wilder Kaiser, jvf. billedet. Modsat var der et fint kig til Kitzbüheler Horn.

Vi boede på 1. sal. Særligt morsomt var det nu ikke da underboen fandt på at grille første aften kl. godt 21, men heldigvis rejste de dagen efter. Men blev afløst af et par der enten så TV meget længe eller ikke kunne sove uden “støj” i baggrunden.

Der var ikke så få danskere der havde fundet vej til Appartmenthaus Wernegger, og der var mange danske biler i St. Johann i det hele taget.

Og St. Johann in Tirol og omegn er ganske klart et bekendtskab værd.

På den videre færd til Østrig i sommeren 2008 skulle vi fra Hof, hvor vi overnattede, til St. Johann in Tirol.

Efter et fint og ikke-overdrevet morgenmåltid, skulle vi blot fortsætte ad den vej vi var kommet fra til Hof, og det varede da heller ikke længe før vi var på Autobahn 93. Det var et godt valg, idet trafikken var yderst moderat en sådan lørdag i slutningen af juni. Denne motorvej er ret ny, men generelt set er den sikkert ikke så trafikeret som Autobahn 9 fra Berlin til München. Den kunne vi tidligt nok komme til at køre på.

Da vi nåede den var der stærk trafik, og det varede ikke længe før den første kø – Stau – viste sig. Sådan blev det ved på motorvejen rundt om München, og også mod Salzburg. Man har ganske vist taget nødsporet i anvendelses, men det hjælper ikke så meget endda.

Den sidste kø var ved en mægtig bakke – først ned, så op, og det lader sig ikke gøre at køre der uden trafikal komprimering – ganske som ved Fløng mod Roskilde i myldretiden.

Herefter varer det ikke længe før man møder Inntal-autobahn – det er også nr. 93, som vi kom fra tidligere.

Der er ikke langt til Østrig, og bjergene kommer til syne, så man er ganske klar over det ikke længere er flade Danmark man befinder sig i.

I Østrig skal man betale for at køre på mortorvejene – man skal have den såkaldte Vignette. Tidligere har det været sådan, at den ikke skulle benyttes, hvis man kørte af motorvejen ved Kufstein Süd, men i år tænkte jeg, at jeg ville se på internettet om det stadig var sådan. Jeg fandt diskussioner, der syntes at indebære at Vignetten var et krav hele vejen – men det kunne man undgå ved at køre gennem Kiefersfelden lige før grænsen til Østrig. Det tænkte vi at vi ville, men det skulle vise sig at skiltet stadig stod der: der er gebyrpligt efter Kufstein Süd. Derfor kørte vi ikke af motorvejen før vi nåede dertil – og det tyder på, at problemet kan knytte sig til, hvad der kan ske, hvis man kommer fra Østrig og kører på ved Kufstein Süd. Da vi siden kørte hjem tog vi en lille tur gennem Kiefersfelden.

Ferielejligheden vi skulle til havde vi købt via FDM. Det bemærkes, at FDM synes man skal fortsætte ad motorvejen til Wörgl og køre derfra til St. Johann – måske vil de gerne sælge Vignetter!

Der er ingen grund til at fortsætte – det er en fin lille første bjergvej man kører på ved at køre af ved Kufstein Sud og følge skiltet mod St. Johann og Felbertauern – så går det helt af sig selv, og man finder ud af at man er kommet til et land med bjerge.

Når man kommer til at køre på vejen mellem Wörgl og St. Johann in Tirol, er man i Østrig. Det går ikke hurtigt, man passerer skisportsbyer, og har Wilder Kejser på venstre side. Hvor herligt at være netop her en gang til.

Efter godt 430 km. var vi fremme i St. Johann, og efter lidt køren frem og tilbage fandt vi – godt skjult af vejarbejde og hække – den vej Appartmenthaus Wernegger lå på.

Og vi var fremme efter i alt 1243 km. ved at køre østover via Rødby-Puttgarten.

På den videre færd til Østrig i sommeren 2008 skulle vi fra Hof, hvor vi overnattede, til St. Johann in Tirol.

Efter et fint og ikke-overdrevet morgenmåltid, skulle vi blot fortsætte ad den vej vi var kommet fra til Hof, og det varede da heller ikke længe før vi var på Autobahn 93. Det var et godt valg, idet trafikken var yderst moderat en sådan lørdag i slutningen af juni. Denne motorvej er ret ny, men generelt set er den sikkert ikke så trafikeret som Autobahn 9 fra Berlin til München. Den kunne vi tidligt nok komme til at køre på.

Da vi nåede den var der stærk trafik, og det varede ikke længe før den første kø – Stau – viste sig. Sådan blev det ved på motorvejen rundt om München, og også mod Salzburg. Man har ganske vist taget nødsporet i anvendelses, men det hjælper ikke så meget endda.

Den sidste kø var ved en mægtig bakke – først ned, så op, og det lader sig ikke gøre at køre der uden trafikal komprimering – ganske som ved Fløng mod Roskilde i myldretiden.

Herefter varer det ikke længe før man møder Inntal-autobahn – det er også nr. 93, som vi kom fra tidligere.

Der er ikke langt til Østrig, og bjergene kommer til syne, så man er ganske klar over det ikke længere er flade Danmark man befinder sig i.

I Østrig skal man betale for at køre på mortorvejene – man skal have den såkaldte Vignette. Tidligere har det været sådan, at den ikke skulle benyttes, hvis man kørte af motorvejen ved Kufstein Süd, men i år tænkte jeg, at jeg ville se på internettet om det stadig var sådan. Jeg fandt diskussioner, der syntes at indebære at Vignetten var et krav hele vejen – men det kunne man undgå ved at køre gennem Kiefersfelden lige før grænsen til Østrig. Det tænkte vi at vi ville, men det skulle vise sig at skiltet stadig stod der: der er gebyrpligt efter Kufstein Süd. Derfor kørte vi ikke af motorvejen før vi nåede dertil – og det tyder på, at problemet kan knytte sig til, hvad der kan ske, hvis man kommer fra Østrig og kører på ved Kufstein Süd. Da vi siden kørte hjem tog vi en lille tur gennem Kiefersfelden.

Ferielejligheden vi skulle til havde vi købt via FDM. Det bemærkes, at FDM synes man skal fortsætte ad motorvejen til Wörgl og køre derfra til St. Johann – måske vil de gerne sælge Vignetter!

Der er ingen grund til at fortsætte – det er en fin lille første bjergvej man kører på ved at køre af ved Kufstein Sud og følge skiltet mod St. Johann og Felbertauern – så går det helt af sig selv, og man finder ud af at man er kommet til et land med bjerge.

Når man kommer til at køre på vejen mellem Wörgl og St. Johann in Tirol, er man i Østrig. Det går ikke hurtigt, man passerer skisportsbyer, og har Wilder Kejser på venstre side. Hvor herligt at være netop her en gang til.

Efter godt 430 km. var vi fremme i St. Johann, og efter lidt køren frem og tilbage fandt vi – godt skjult af vejarbejde og hække – den vej Appartmenthaus Wernegger lå på.

Og vi var fremme efter i alt 1243 km. ved at køre østover via Rødby-Puttgarten.