Klosterkirkegården i Køge
Utallige gange er jeg gået fordi Klosterkirkegården i Køge, men en dag i august 2024 gik vi ind. Kirkegården var ærlig talt ikke specielt inspirerende at besøge, træerne var vist for store og dominerende, men en mindetavle fangede opmærksomheden.
Læs resten
Overskriften på dette indlæg burde have været “Det var så det”, men sådan skulle det vise sig ikke at være. Nyhedsblog.com eksisterer lidt endnu, men om ikke så længe sker der en ændring, som jeg siden skal tydeliggøre, hvis enkelte læsere stadig skulle følge med.
Læs resten
Overskiften kunne have været: Dagligdagens forhindringer.
Det er ikke let at være hverken fodgænger eller cyklist på denne cykelsti. Der er i den grad brug for at nogen (eller nogens mor) tager et ansvar for at reducere det bladhang, der i lidt for rigeligt omfang hindrer en fri og ubesværet passage.
I forbindelse med en lettere justering af vej og cykelsti ved et kryds var det nødvendigt at opgrave pælen, der viser vej til Gudernes Stræde. Da den blev sat på plads igen, ville skæbnen at strædet skiftede retning, idet pælen blev drejet 90 grader, så den angav at man skulle gå mod Rokilde eller Køge, hvis man ville følge Gudernes Stræde. Fejlen blev hurtigt rettet efter kommunen blev gjort opmærksom på den.
Passagen ad stien i Ramsødalen var besværet af et væltet træ – sådan kan det gå.
Det har været en stille uge.
Efter fotografierne ar dømme har det været dejligt sommervejr.
Vejret har dog været hårdt ved hvedemarken. Kornet har lagt sig ned.
En landmand synes der skal være lidt godt for øjet langs en mark.
Det er et dejligt syn – og insekterne er glade.
Vilde pastinakker ses også i vejkanten. Det er ikke godt.
Her følger en smule opsamling på nogle af sommerens hændelser. Alle elementerne kunne være blevet et indlæg for sig selv, men sådan blev det ikke.
Ofte tager jeg ikke telefonen, hvis der ringes fra et nummer jeg ikke kender. Vil man mig noget vigtigt er det muligt at indtale en besked, men det sker oftest ikke.
Forleden tog jeg telefonen (jo, jeg kender godt Robinsonlisten). Jeg kunne ikke opfange navnet på opringeren, men hørte JP, den gode avis, blive nævnt.
Da det var afklaret, at det var en avissælger, der var i røret, fortsattes samtalen.
Nu skal du høre her, Jørgen.
Hvorfor skal jeg høre her?
Øh.
Hvorfor skal jeg høre her?
Fordi jeg ringer til dig.
Jeg er ikke interesseret i JP.
Det er kun et lille abonnement …
Jeg er ikke interesseret i JP.
Øh. Så må du have en god dag, Jørgen.
Tak. Og i lige måde.
Heldigvis er min modtagelighed for den form for beordringspædagogik ikke særlig stor.
Som det måske huskes, ændredes reglerne for forlængelse af kørekort 1. juli. Det betød, at jeg ikke skulle stille med lægeerklæring for at få kortet forlænget.
Efter 1½ uge leverede postvæsenet det nye kørekort. Det er så gældende til 2032. Det er godt nok sært at se på det tal.
Om jeg kan vedblive at være bilist til jeg er 89 er en ganske anden sag.
Sidste år glemte jeg at tage nogle hvidløg op. Flere af dem har sat små formeringshvidløg på stænglen.
De er nu alle høstede. Senere vil de blive sat, og det bliver spændende at se, hvad de udvikler sig til.
Der har ikke været så mange røde solnedgange i år, men en enkelt dag måtte jeg tage et billede. Det blev nu af solsorten på en antenne.
Der har været en del skybrud i år. Her lidt syd for Roskilde fik vi så hatten passede. 19 mm på 10 minutter, svarende til 23.000 liter vand på matriklen.
Naboens kælder fungerede som regnvandsbassin m.v. og der skete vist en del i byen på det øjeblik. Vi slap. Men hvad med næste gang, når adgangen til nabokælderen er blokeret?
Billedet har ikke noget med det nævnte regnvejr at gøre.
Lavendelfrø spirer villigt, og det sker ofte mellem fliserne. I år har et par planter mellem sokkel og flise fået lov at stå. Det går tilsyneladende meget godt.
Undertiden falder en solstribe sådan, at jeg fluks må fatte kameraet. Motivet ændrer sig hurtigt.
Det kan ske jeg forsker lidt i slægtens historie. Således har jeg den seneste tid beskæftiget mig med min farmor. Det har vist sig tydeligt, at omhyggelighed er ret afgørende, men det er der vel ikke noget nyt i.
En af mine aner skulle komme fra Brøns i Ferring kunne jeg læse mig til. Det var bare ikke lige til at finde det sted og dermed heller ikke information om anen. Det skyldes sikkert, at der var tale om Røns Fjerding i Harboøre.
Johanne Nielsdatter Galtrup angives på en mindeplade i Tilsted kirke at være født 15. november 1761 og død 29. juli 1836. Hun angives også at være blevet 68 år og 9 måneder. Om fejlen er på mindetavlen (se nr. 8 i artiklen) eller om der er læst forkert ved afskriften, vides ikke, men 75 år blev hun ikke. Hun blev født i 1767. Det passer også bedre med alderen.
Måske bemærkedes det, at TV2News hele to gange sagde om en i øjeblikket stærkt omtalt ubåd, at den “er sunket med vilje”.
Det moderne og særprægede dynamiske tryk medførte den information om AirBerlin, at selskabet er GÅET konkurs. Nej, det er blot gået konkurs.
Måtte blæsten snart lægge sig – og blive liggende en tid.
Hvem mon Edmund Petersen er? Jeg har ikke den fjerneste anelse om det, men det kunne jo være interessant at vide hvem han er.
Hans navn optræder i en lille bog, som mest er indkøbt fordi dens indbinding er ret dekoraktiv. Den er ikke købt fordi indholdet er interessant, og derfor kan det også være ligegyldigt hvilken bog det er.
Men bogen tilhørte Edmund Petersen i 1889. Man kan naturligvis ikke vide hvor gammel han var på det tidspunkt, men signaturen vidner om en mand, der har så mange år på bagen, at hans underskrift er fast forankret i hans motorik. Der er stil og styrke over signaturen.
Der var en Edmund Petersen, som dukker op via Google, som var medvirkende i en række stumfilm fra 1912 – 14, men ellers synes der ikke at være meget hjælpe at hente fra den kant.
Jeg regner ikke med at få opklaret hvem herren med den sirlige skrift var, men omvendt kan det ikke udelukkes, at en eller anden kender ham fra egen familie eller via slægtsforskning eller måske fordi der findes andre bøger han har ejet. Er det tilfældet er en kommentar meget velkommen.
I de gamle papirer fra mit barndomshjem er der en regnskabsbog, hvori min far i en årrække har ført nøje regnskab med indtægter og udgifter.
Det er tankevækkende at se hvad han tjente og hvad ting og sager kostede. Fx kostede en pakke gær 27 øre, hvilket jo er en uhyre sum sammenlignet med nutidens 95 øre for samme produkt.
Skulle du have lyst til et kig, er her linket til min fars indtægter og udgifter i januar 1951.
Af grunde jeg ikke skal forsøge at redegøre for, har jeg tilbragt en smule tid foran TV de sidste par dage. Jeg har set lidt på Giro d’Italia.
Egentlig synes jeg det bedste ved cykelløb på fjernsyn er muligheden for at se landskaber.
De sidste par dage har aparte mænd i fastelavnsudklædninger forstyrret denne mulighed. Det er der ikke noget særligt nyt i, men jeg synes det udarter. Ikke blot ser man flere og flere aparte udseende mænd, der ikke interesserer sig det mindste for cykelløbet, men udelukkende for muligheden for at blive exponeret i fjernsynet.
Sekundberømmelse kunne man måske kalde det.
Ikke nok med at hanekyllingerne render rundt og ser tåbelige ud med hanekyllingehovedprydninger, men sågar har nogle af dem medbragt røgrør, som antændes – til gene for cyklisterne, der givet ikke har lyst til at skulle trække vejret i disse tåger.
Ikke nok med, at mændene – ingen kvinder ses opføre sig sådan – står stille og lader røgen drive over vejen. De tillader sig sandelig at rende foran cyklisterne, der således over en vis strækning generes af tåbernes røg. De synes ikke at fatte hvordan de generer sportsfolkene.
I går faldt et af fjolserne fordi han kom for tæt på en motorcykel. I dag slog en rytter ud efter en anden, der så fortrak.
Disse mærkelige mænd må føle sig betydningsfulde i al deres latterlighed.
Er disse hanekyllinger bare dumme? Eller tror de, at de, ved deres aparte adfærd, har positiv indflydelse på resultatet af cykelløbet?
En fredfyldt jul ønskes alle.