Når man bor i Russbach i en periode, er det nærliggende at se på søer i området. Vi nåede et par stykker i år. En af dem var Hallstätter See.
Kommer man kørende mod Hallstatt, kører man langs søen og møder en tunnel. I den er der et skilt til den første parkeringsplads. Der var ikke mange pladser tilbage, men da vi var tidligt på færde kunne vi holde her. Ellers må man videre.

 

Der er et skilt der viser til byen og straks har man det flotte synsindtryk man ser på de to fotos – det var overskyet da vi var der, men det var dejligt at gå i byen nogle timer.

 

Der er desuden rig mulighed for at se på saltværkernes historien, men vi hverken tog banen eller gik op i højderne dennegang. I sin tid så vi saltbjergværket i Hallein – og glemmer aldrig oplevelsen ved at kure på bagen ned i dybet iført solidt bjergmandstøj.

Lad mig afslutte den lille serie om Lammerklamm med et billede, der viser dens afslutning i den modsatte ende. Som det ses er der en bro i det fjerne, og deromkring møder man et skilt der fortæller at der en mulighed for at købe forfriskninger, hvis man fortsætter 10 minutter videre.

Turen frem og tilbage i klammen brugte vi vel omkring en time til og det er en god ide at gøre det, hvis man kommer forbi eller kører direkte efter oplevelsen.

Husker du tilbage til forsommeren 2009, var der mange meldinger fra Østrig om oversvømmelser og meget regnvejr, vist især i de østlige egne.

Vi oplevede også regn i vores ferie, der begyndte sidst i juni – men det var ikke noget af betydning, der hvor vi var – i Russbach am Pass Gschütt – hvilket tydeligvis fremgår af de to billeder, der ledsager teksten.

På vej tilbage gennem Lammerklamm bemærkede jeg er skilt på klippevæggen. Det ses som en lille lys firkant på det øverste billede, og du skal tænke dig til, hvor højt det sidder over vandstanden i floden den dag. Der var vel 10 meter ned til vandet.

På det nederste billede fremgår det, hvad der står på skiltet, nemlig at her var vandstanden i 2002. Der må have været godt med vand på det tidspunkt.

Enkelt andre skilte fortalte om meget høj vandstand bestemte år, og pr. erindring var skiltet der viste den i 1859 højere end 2002.

Når man bevæger sig til højre i Lammerklamm, kommer man snart til en mørk del af klammen, Die Dunkle Klamm, og man møder det syn som ses på de tre billeder.

Lyset kommer ned i den første del af klammen og oplyser det hastigt løbende vand. Det er en god ide at give sig lidt tid her og nyde sceneriet.

En Klamm er et stykke natur, en klippe, hvorigennem en flod gennem umindelige tider har skåret sig ned og ned i stenen. Herved opstår en formation med lorette klippevægge og drøn på vandet forneden fodi det presses sammen på mindre plads end før og efter klammen.

En sådan Klamm er Lammerklamm eller Lammeröfen i Salzburgerland. Den besøgte vi den 29. juni 2009.

I den periode var det ret regnfuldt i Østrig, og der var mange oversvømmelsesproblemer længere mod øst.

Det øverste billede er taget lige efter indgangen til Klammen, man fornemmer det er vådt. Det havde regnet den dag og på de næste billeder fornemmes vanddampen og at der ikke er meget plads at gå på.

Først går man til højre – mod mørket. Det viser næste post.

Og man må nødvendigvis unde sig en tur i Lammerklamm, hvis man kommer forbi – eller kører dertil.

 

Hvad kan man så bruge tiden til når man er kommet til Russbach og det regner? Man kan naturligvis gå og vandre, men man kan også se lidt på omgivelserne.

Derfor gik vores første lille tur til den nærliggende Abtenau dagen efter ankomsten, det var blot en formiddagstur dels for at orientere os i byen og dels for at køb lidt ind.

Det regnede og der var ikke meget ved at gå i byen – men pyt.

Ved supermarkedet skulle det vise sig at vi parkerede ved siden af en bil fra Stendal. Det ville aldrig være bemærket, hvis vi ikke netop havde overnattet der.

Om eftermiddagen var vejret bedre – vi kørte til Golling, hvorfra fotoet stammer. Her kan man se på huse, som det ses, og man kan besøge Gollinger Wasserfall (75 meter), hvis man ellers kan finde en parkeringsplads, der ser ud som om man må bruge den. Det virker lidt som at man bare skal parkere og se hvad der sker, selv om pladserne ser private ud. Det fandt vi ikke lige ud af – så det vandfald har vi tilgode.

Det gør ikke så meget, idet vi på tilbagevejen gjorde holdt og gik en fin tur i Lammerklamm, som er reserveret de næste poster.

På vejen til Golling havde vi i øvrigt den tvivlsomme fornøjelse at køre foran hvad man med rimelighed kan kalde en lastbilsvanvidsbillist. Han kom nærmere og nærmere og helt tæt på. Ind til siden så fjolset kunne komme videre – det gjorde han sandelig. Hen i nakken på den næste bil, uden om uden hensyn til manglende oversigt og dobbeltstreger osv. Puha.

Kan du ane den hvide konditor på det øverste billede. Her er han:

 

Den første del af ferien skulle tilbringes i Russbach am Pass Gschütt, Salzburgerland.
Vi havde købt 6 dage i en lejlighed via FDM-Travel. Opholdet var i Appartementhaus Russbach, og vi blev opgraderet til en lidt større lejlighed, vistnok fordi der ikke var så mange gæster på det det tidspunkt sidst i juni. Det var en god lejlighed at bo i.
For at komme fra Hof, hvor vi overnattede, til Russbach, kørte vi videre gennem Hof og direkte ud på A93. Siden gik det mod Passau og ved Ried im Innkreis forlod vi motorvejen og kørte det sidste stykke ad mindre veje, idet vi tænkte det ville være fint at køre gennem Salzkammergut og forbi Attersee m.v. til Russbach.
Det var det egentlig ikke, vel nok mest fordi det var blevet et gevaldigt regnvejr, men nok også fordi det er bedre at køre den slagne vej til målet og derfra finde frem til steder man vil se.
Vel ankommet til Russbach og installeret i ferielejligheden var det tid til at se på udsigten. Der var ikke meget at se, det var vådt, som billederne viser, men det var fint at kunne se på kirken fra balkonen.