Kategoriarkiv: Vandring i Osttirol

Bodenalm i Virgental

En af vandreturene i sommeren 2009 skulle være til Eisseehütte. Der har vi – min kone og jeg – endnu ikke været. De to øvrige deltagere i vandringen – min søn og svigerdatter – havde imidlertid været den vej for et par år siden, og var ikke interesserede i en gentagelse. De ville hellere til Sajathütte.

Hvis man ikke vil gå helt nede fra dalen er det muligt at køre til Bobojac og derfra finde en parkeringsplads i retning af Bodenalm. Det tager dog nogen tid at komme til denne alm og man får straks varmen. Det går opad.

Vi gjorde ikke ophold ved almen, men gik videre, og på et tidspunkt skulle man til højre for at komme til Eisseehütte og til venstre mod Sajathütte.

Vi gik til højre. Det varede ikke længe før det blev dårligere vejr, men det skulle normalt ikke være nogen hindring. Det vi ikke havde lyst til at gå over skulle vise sig at være en bro, der så temmelig elendig ud. Valget her var ikke at fortsætte, omend vi mødte en del på vej tilbage, som tilsyneladende ikke havde problemer med at gå over broen.

Det blev dårligere og dårligere vejr da vi gik tilbage og vi fik god gavn af det tøj m.v. vi havde medbragt. På et tidspunkt havde jeg taget alt på – 6 lag inkl. regnslag. Det var alligevel ikke let at holde varmen.

Aftalen med min søn og svigerdatter var at mødes ved Bodenalm. Der var ikke telefonforbindelse og vi havde blot at vente. Ventetiden brugtes til at indtage en kop dejlig varm kaffe og en fortrinlig Apfelstrudel.

Efter en rum tid vendte de tilbage. Det havde ikke været særlig sjovt i det dårlige vejr.

Samme dag var afslutningen af en etape i Østrig Rundt atter henlagt til Prägraten. Det hindrede os i at køre hjemad med det samme. Men det var fint nok at se afslutningen af cykelløbet. Det går ganske betydeligt opad i hele Virgental, og særligt plagsomt er det når man i forvejen har været over dette eller hint bjerg tidligere på dagen.

Tilbage i Virgental

Skriv et svar

Efter at have været i Russbach en lille uge, gik turen en lørdag til Virgental via Mittersill og gennem Felbertauerntunnellen. Det regnede i begyndelsen, men da vi var i nærheden af Zell am See ringede vore rejsefæller og spurgte hvor vi var. De havde gjort ophold lige efter Pass Thurn og nød udsigten.
Omkring middagstid nåede vi til Matrei in Osttirol, og efter at være kørt gennem byen, til venstre over broen efter torvet og til højre ved bageren fandt vi hurtigt deres bil – og lidt efter dem. Hvor herligt atter at ses i Virgental. Efter indlogering og lidt frokost måtte vi en tur langs Iselfloden og nyde synet af den meget smukke dal endnu engang. Vi føler os afgjort hjemme dér, og det er fint.
Hvad er det man kan i dalen?
I al sin fundamentale enkelhed kan man gå op og ned ad nogle bjerge. Dernæst spise og sove – og gøre det forfra. Sådan da.

Det fantastiske ved det er at man mærker kroppen og de anstrengelser man udsætter den for, og at hvert skridt fører højere op. Det er en måde at opleve noget meget grundlæggende menneskeligt på, herunder friheden ved at kunne gøre det og friheden til at kunne nyde synet, stilheden og roen – samt tilfredsheden med atter at have udsat sig for strabadserne – efter at være nået op. Det er sandelig ikke det værste at udsætte sig for!
Der er også en fornemmelse af at slippe for hverdagens jammer og hektivitet og være i en situation, hvor mere oprinde måder at leve på end de hjemlige gør sig gældende. Det forekommer også værd at erfare med mellemrum.

Der følger nogle enkelte indlæg som beretter om årets ture, og det er tanken til sidst at lave en lille video af flere billeder end der vises i de enkelte indlæg. Er du interesseret finder du mere om Virgental i etiketterne.