Kategoriarkiv: St. Johann in Tirol

Lasörling Hütte

Skriv et svar

En af de gode, lange ture i ugen i Virgental – den første af 3 – var fra Welselach P-plads (med plads til 2 biler) til Lasörling Hütte.

Hytten ses på billedet. Det ser jo ikke ud af noget særligt at nå dertil – men det er en stigning på ca. 1200 højdemeter, og tilsvarende ned igen på ca. 8 timer – og 20.000 skridt.

Det er noget for en lavlandsdansker, der er vandt til at gå i nogenlunde samme niveau.

Men det lader sig fint gøre.

Første gang vi var ved hytten var i midten af 1990erne. Da parkerede vi på en større p-plads lidt før nuværende og begyndte opstigning ad en genvej eller forkortelse (Abkurzung).

Den trak søm ud.

En gruppe unge tyske geologistuderende skulle samme vej. De tog alskens udrustning på – og gik før os. Men de pustede og stønnede og så ud til at det var deres livs prøvelse, da vi indhentede dem.

Det er en fantastisk oplevelse af gå op mod hytten. Det første lange stykke foregår på en almindelige kørevej – men pludselig er den ikke længere, og man kommer til en smal sti med kraftig stigning. Man kan hel tiden se hytten derfra – og det er særdeles spektakulært.

Velankommet er der mulighed for lidt suppe og noget at drikke – eller hvad man har lyst til, således at man får en ½ time til rekreation inden man begynder at gå nedad igen.

I 2008 blev det regnvejr inden vi nåede ned, men pyt.

Herlig tur – og at man stadig kan.

Her er en lille video fremstillet af billeder taget på vejen op og ned i 2008. Hytten ses på det første billede, hvis man ser godt efter. Videoen kan standses ved at blikke på den lille firkant, der kører nederst. Der ses også billeder taget ned mod Virgental.

Op til og ned fra Lasörlinghütte 2008.

Posted by Picasa

Bjergsøen i St.Johann in Tirol

Skriv et svar

En god, ikke så krævende udfordring til fods er at gå fra byen til bjergsøen eller bjergbanens mellemstation.

Som det ses af det første billede kommer man hurtigt til at se det hele lidt fra oven – og det er altid et dejligt syn.

At sætte sig for at gå op til søen og spise sin medbragte frokost bør være en overkommelig tur for de fleste, der er vant til at gå – man skal så bare lidt opad her.

Posted by Picasa
Efter frokost kan man gå nedad igen – og det er ikke nær så krævende, men man skal dog bruge kræfter på at bremse. At have et par gode vandrestøvler er ikke det værste man kan benytte sig af.

En uge i St. Johann in Tirol

Skriv et svar

Hvad kan man bruge en uge i St. Johann til om sommeren i godt 30 graders varme?

Det overordnede svar er, at man kan have byen som base og køre en del ture rundt om i Tirol og Salzburgerland og se på de seværdigeheder der er berømte.

Eller man kan blive i og omkring byen og lære den at kende, gå sig nogle solide ture og lukke naturen og byen ind.

Det første har vi gjort – og valget var derfor det andet i 2008.

Det er 20 år siden vi sidst var i St. Johann in Tirol. Dengang var vi egentlig ikke klar over hvad det ville sige at vandre i bjergene. Det har vi siden fundet ud af.

Byen måtte med andre ord lukkes ind igen. Vi gik en god tur rundt i hele St. Johann, fandt hvor vi boede før, og orienterede os om retninger og køremuligheder så det var til at køre andre veje end vi var kommet af.

Det var dejligt at genkende – og bemærke forandringerne, som var mange.

Tanken var at gå lidt fladt i starten og få gang i de lange ture på 20000 skridt eller deromkring. Det blev derfor til andre ture end rundt i byen. Vi gik eksempelvis over på den anden side den store kørevej og kom langt hen mod Adlerweg, hvor denne omfattende vandrevej i Tirol tager sit udgangspunkt – men varmen hindrede os i at gå det sidste stykke. Og det er klogt at lytte til sig selv.

Vi gik en tur op til Bergsee og Mittelstation en anden dag – og kunne ret let gøre det. Fra vores lejlighed skulle vi bare gå hen til liften, der brugtes til at komme op til sommerkælkebanen – og gå op derfra. Herligt.

Vi skulle have været op til Kitzbüheler Horn, men valgte det fra den dag vi synes træningstilstanden var god nok fordi der var uvejr i anmarch. I stedet gik vi – først på den forkerte side af floden – til Oberndorf. Det var små 20000 skridt i 30 gr. varme – men dejligt.

Vi kunne naturligvis ikke gå hele tiden – og derfor kørte vi en tur til Kufstein, Fieberbrunn og Westendorf i Brixental. Og naturligvis gik vi også der – mest i Fiberbrunn.

Det var fint at være i St. Johann igen, og det vil – når alderen hindrer bilturen gennem Tyskland – være let at komme dertil med toget. For vi må se bjerge mange år endnu.

Efter en uge skulle vi videre til Virgental – det var blot en tur på 80-90 km.

Og hvad laver man i Virgental?

Man går op og ned, spiser og sover – og besøger Lienz. Og vi vil gerne dertil igen og igen…

Posted by Picasa

Appartmenthaus Wernegger i St. Johann in Tirol

Skriv et svar

Det er fint at bo i en ferielejlighed, når muligheden byder sig. Og det gør den i Tirol.

I årevis har det været muligt at bo i Appartmenthaus Wernegger, hvis lejligheder kan fås gennem FDM-Travel.

De er ganske billige – om sommeren i det mindste – og vi valgte en et-værelses lejlighed med køkken, badeværelse og entre.

Nu om stunder købes et sådant lejemål på nettet, og meget hurtigt kommer de nødvendige papirer. Særligt glæder jeg mig over at de tidligere mangfoldige gebyrer man skulle betale hos FDM nu er væk. Prisen er prisen.

Man kan selv medbringe sengelinned m.v., hvilket vi gjorde, men glemte i farten at hovedpuder og dyner har andre størrelser i Østrig end hjemme. Måske er det en opgave for FDM at minde om dette? Det klaredes ved at leje det fornødne på stedet. Det ville i øvrigt være en god idé at udskifte de tunge og noget ubehagelige gammeldags vattæpper.

Det skulle vise sig at være en meget anvendelig, ikke så moderne lejlighed, der virkede ganske rummelig. Vi fandt os straks tilpas, også på altanen, hvorfra udsigten kunne tages i øjesyn. Til højre mod Wilder Kaiser, jvf. billedet. Modsat var der et fint kig til Kitzbüheler Horn.

Vi boede på 1. sal. Særligt morsomt var det nu ikke da underboen fandt på at grille første aften kl. godt 21, men heldigvis rejste de dagen efter. Men blev afløst af et par der enten så TV meget længe eller ikke kunne sove uden “støj” i baggrunden.

Der var ikke så få danskere der havde fundet vej til Appartmenthaus Wernegger, og der var mange danske biler i St. Johann i det hele taget.

Og St. Johann in Tirol og omegn er ganske klart et bekendtskab værd.

Posted by Picasa

Fra Hof til St. Johann in Tirol

Skriv et svar

På den videre færd til Østrig i sommeren 2008 skulle vi fra Hof, hvor vi overnattede, til St. Johann in Tirol.

Efter et fint og ikke-overdrevet morgenmåltid, skulle vi blot fortsætte ad den vej vi var kommet fra til Hof, og det varede da heller ikke længe før vi var på Autobahn 93. Det var et godt valg, idet trafikken var yderst moderat en sådan lørdag i slutningen af juni. Denne motorvej er ret ny, men generelt set er den sikkert ikke så trafikeret som Autobahn 9 fra Berlin til München. Den kunne vi tidligt nok komme til at køre på.

Da vi nåede den var der stærk trafik, og det varede ikke længe før den første kø – Stau – viste sig. Sådan blev det ved på motorvejen rundt om München, og også mod Salzburg. Man har ganske vist taget nødsporet i anvendelses, men det hjælper ikke så meget endda.

Den sidste kø var ved en mægtig bakke – først ned, så op, og det lader sig ikke gøre at køre der uden trafikal komprimering – ganske som ved Fløng mod Roskilde i myldretiden.

Herefter varer det ikke længe før man møder Inntal-autobahn – det er også nr. 93, som vi kom fra tidligere.

Der er ikke langt til Østrig, og bjergene kommer til syne, så man er ganske klar over det ikke længere er flade Danmark man befinder sig i.

I Østrig skal man betale for at køre på mortorvejene – man skal have den såkaldte Vignette. Tidligere har det været sådan, at den ikke skulle benyttes, hvis man kørte af motorvejen ved Kufstein Süd, men i år tænkte jeg, at jeg ville se på internettet om det stadig var sådan. Jeg fandt diskussioner, der syntes at indebære at Vignetten var et krav hele vejen – men det kunne man undgå ved at køre gennem Kiefersfelden lige før grænsen til Østrig. Det tænkte vi at vi ville, men det skulle vise sig at skiltet stadig stod der: der er gebyrpligt efter Kufstein Süd. Derfor kørte vi ikke af motorvejen før vi nåede dertil – og det tyder på, at problemet kan knytte sig til, hvad der kan ske, hvis man kommer fra Østrig og kører på ved Kufstein Süd. Da vi siden kørte hjem tog vi en lille tur gennem Kiefersfelden.

Ferielejligheden vi skulle til havde vi købt via FDM. Det bemærkes, at FDM synes man skal fortsætte ad motorvejen til Wörgl og køre derfra til St. Johann – måske vil de gerne sælge Vignetter!

Der er ingen grund til at fortsætte – det er en fin lille første bjergvej man kører på ved at køre af ved Kufstein Sud og følge skiltet mod St. Johann og Felbertauern – så går det helt af sig selv, og man finder ud af at man er kommet til et land med bjerge.

Når man kommer til at køre på vejen mellem Wörgl og St. Johann in Tirol, er man i Østrig. Det går ikke hurtigt, man passerer skisportsbyer, og har Wilder Kejser på venstre side. Hvor herligt at være netop her en gang til.

Efter godt 430 km. var vi fremme i St. Johann, og efter lidt køren frem og tilbage fandt vi – godt skjult af vejarbejde og hække – den vej Appartmenthaus Wernegger lå på.

Og vi var fremme efter i alt 1243 km. ved at køre østover via Rødby-Puttgarten.