Kategoriarkiv: Sproget

Bekvemmelighedstema

4 svar

Overskriften giver vist i sig selv ingen særlig mening, men der er alligevel en forklaring

Den første del af forklaringen er, at jeg for kortere tid siden måtte konstatere, at der var fundet en del filer på denne hjemmeside som ikke skulle være der. Det var Wordfence, der havde opdaget dem.

Mange af dem var knyttet til det tema jeg har brugt længe, Socrates. Det kostede et engangsbeløb for mange år siden. Nu har ejeren så nået den alder, hvor han ikke længere vedligeholder det. Herved – antager jeg – bliver det sårbart overfor hackerangreb og lignende.

Læs resten →

Amatørens sproglige iagttagelser 2

5 svar

Forleden, den 7. januar 2025, var Guldkareten på tur gennem København. Kongeparret skulle til nytårskur.

I den anledning var TV2News på pletten. Man havde tilsyneladende sendt juniorreporteren til Amalienborg, hvorfra berettedes om, hvad man kunne se.

I løbet af et øjeblik kunne man høre at køreturen udgik fra palæet, hvor “kongen holdte sin tale”, at “kareten bliver ekskorteret af” og endelig blev spørgsmålet “hvordan var det at se Kongeparret ride forbi her” stillet til en tilskuer.

Læs resten →

Book bog bord

4 svar

I forgårs havde jeg fornøjelsen af at være inviteret til middag på den fortrinlige italienske restaurant FAMO i Saxogade.

Forinden havde jeg læst lidt på hjemmesiden, der næsten ingen danske ord rummer, idet teksten er skrevet på udenlandsk, ikke italiensk, men engelsk. Sådan er det åbenbart i København.

Jeg kiggede også på siden på min telefon, der af en eller anden grund spurgte om den skulle oversættes til dansk. Måske fik jeg sagt ja til det, hvorved automatoversættelsesmaskinens kontekstløshed viste sig fra en morsom side.

Læs resten →

Uge 28 2019

Skriv et svar

Tour de France-kommentatorerne taler og taler alt medens cykelrytterne bevæger sig fremad i landskabet, og også her synes man at have afskaffet “både – og” og “enten – eller”. Her er et eksempel på det sidste. “Italienske cykelryttere får kælenavne enten fra dyreriget, men også fra …”.

De sproglige udfoldelser er ikke altid noget at prale af. Heldigt er det derfor, at det i denne uge lod sig gøre at købe to fine bøger formedelst 20 kroner for dem begge.

Det er Georg Brandes værk Cajus Julius Cæsar, Gyldendalske Boghandel København og Kristiania MDCCCCXVIII.

Alene det første afsnit er alle pengene værd:

AAR 100 før vor Tidsregning fødtes i Subura, en Staddel af det gamle Rom, i et beskedent Hus, beliggende i en stærkt befærdet Gade, der strakte sig fra Capitolium til Mons Esquilinus, den Mand, i hvis Geni, fuldendende og foregribende som det var, den romerske Oldtid naaede sit Højdepunkt, og i hvem overhovedet den græsk-romerske Civilisation frembragte sin største Herskerskikkelse efter Perikles og Alexander.

I samme genbrugsbutik kunne ses et vaskebræt, som jo er et velkendt værktøj fra min barndom.

Turen gik i øvrigt igen til Frederikssund i denne uge, men især var et andet besøg efterfølgende den egentlige grund til turen.

Vi gik lidt længere denne dag og kunne se den nye bro, Kronprinsesse Marys Bro.

Senere gik turen til Gerlevparken, som var set omtalt i en avisartikel. Der var en seværdig rosenhave.

På turen hjem var vi vidner til en trafikal ubehagelighed. Da vi kørt ind i en bymæssig bebyggelse og satte farten ned, kunne jeg se bagude en bilist komme i rasende fart. For at give plads holdt jeg ved et busstoppested. Det var ud for to vej-øer. Den iagttagede bilist kørt i meget høj fart venstre om disse uagtet dårlige oversigtsforhold fremad. Heldigvis skete der ikke noget. Men hvilket vanvid.

Uge 23 2019

8 svar

Der var valg til Folketinget i denne uge. Det blev afholdt den dag Grundloven havde 170 års fødselsdag. Udfaldet er kendt – og vi må se hvad det fører til.

De hurtigsnakkende, overenergiske journalister, der står alle vegne, i håb om at opsnappe en eller anden mere eller mindre ligegyldig kommentar fra en politiker, evt. en forhenværende sådan, kan meget let snuble over egen talehastighed og derved komme til at sige som Redder sagde til et par politikere, der havde været til dronningerunde: “Hvad sagde I til Hendes Kongelige Højhed, Dronning Margrethe?”.

Vammen svarede: “Vi sagde til Hendes Majestæt, Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed, Kronprins Frederik …”.

Hvem redder Redder? Dronningen har trods alt været Hendes Majestæt siden 1972.

En anden speedsnakkende (er vist det rette nydanske ord at bruge) journalist kunne forklare at “vælgerne har mistet troværdigheden til Liberal Alliance”.

Sådan kan det gå når “tænk før du taler” er sat ud af kraft.

Invasionen i Normandiet fandt sted for 75 år siden i denne uge. Der var en del meget gamle mænd med til fejringen. Om ikke så længe lader det sig ikke gøre at høre om deres oplevelser mere.

I 2003 var jeg i Normandiet nogle. Det gjorde stort indtryk.

Herover ses den gamle Pegasus-bro som Major John Howard og hans folk indtog kort efter midnat den 6. juni 1944. Deres svævefly landede ganske nær broen.

At broen blev ramt af kugler ses tydeligt herover.

Det er dejligt at se valmuer i grøftekanten.

Vi nåede lige at besøge Gl. Kjøgegaards park inden rododendronblomstringen er slut for i år.

Det var også i denne uge jeg lagde mærke til en tidselsommerfugl i haven. Det skulle i løbet af de næste par uger vise sig, at der i år fandt en meget stor tilflyvning af denne art sted.

Som det ses af udgivelsesdatoen, er jeg lidt bagud. Det er der sådan set ikke noget nyt i.

Mosel med fjordudsigt

12 svar

Gårsdagens Berlingske kunne meddele, at Thomas Hestbæk Andersen er den nye direktør for Dansk Sprognævn.

På spørgsmålet om hvad godt sprog er, svarer han:

»Det er et sprog, der forstås af den, som skal forstå det. Godt sprog er tilpasset den modtager, som man gerne vil have i tale.«

Det sender naturligvis (desværre) tanker til en række udsendelser på TV, hvor netop dette budskab ikke synes at være forstået, men også til forrige indlæg, der omhandlede det usmarte i at sige “så klarer vi resten”, når der menes “så klarer vi næsten resten”.

Det kan ske at en tanketorsk sniger sig ind i sproget og påvirker uden at den opdages. Det skete i en mail fra Happydays for nogle dage siden. Man reklamerede for en tur til Mosel, der som bekendt er en flod i bl.a. Tyskland. På skråningerne dyrkes vin, og overskriften var Mosels magiske dråber.

Det passer glimrende, men overraskelsen og tanketorsken stod at læse i næste overskrift:

Ferie med vinsmagning og fjordudsigt.

Hvornår er det “i julen”?

14 svar

Hvis jeg selv skal besvare spørgsmålet, er det “i julen” fra 24. december og nogle dage frem.

Grunden til spørgsmålet er en tv-reklame fra Boozt. Foretagendet vil gerne have forbrugerne til at netshoppe lækre brands nu, hvorved man skulle “få mere tid i julen”.

De første par gange jeg hørte udsagnet, tænkte jeg, at det da var mærkeligt, at man skulle få mere tid i julen ved at købe ind nu.

Efterhånden gik det imidlertid op for mig, at firmaet er ved at bilde folket ind, at det er jul fra midten af oktober eller sådan cirka. I den henseende er udsagnet “få mere tid i julen” jo logisk nok, men det lyder stadig fælt at julen nu skal til at have denne overdrevne varighed. Og tager man med at julen varer til påske, er julens tidsmæssige udstrækning ca ½ år. Uha.

For traditionelt tænkende mennesker kan tiden frem til jul betegnes “juleforberedelsernes tid”, og det er selvsagt noget ganske andet end “i julen”.

Dette indlæg hører naturligvis til i bagatellernes verden, men sprogligt pedanteri må også have plads i juleforberedelsernes tidsrum.

Livet som kunde 4–at være døende i hjemmeplejen

10 svar

Bare rolig. Det er ikke mig, der er døende i hjemmeplejen. Ikke endnu. Men ordvalget fortjener et par ord med på vejen.

Forleden kom et brev fra Ældre Sagen, hvori Bjarne Hastrup redegjorde for interesseorganisationens arbejde. Brevet medførte indmeldelse og vi har nu et kundeforhold til Ældre Sagen. Jeg håber at kontingentet kan tjene sig ind ved rabatordninger og at Sagen får glæde af lidt flere medlemskroner.

Det var i brevet jeg kunne læse om at være døende i hjemmeplejen.

I Berlingske 28. oktober 2018 kunne man, i en artikel om den kommende sundhedsreform, læse om den demografiske udvikling.

I de sidste 30 år angives andelen af danskere på +75 at udgøre 7-8%. Dette tal har været stabilt. I de kommende 30 år angives denne andel at ville komme til at udgøre 15% af befolkningen. Alder er som bekendt ingen sygdom, men sygdomme optræder på et eller andet tidspunkt når man er over 75 år. Denne demografiske udvikling alene vil kræve et og andet af sundhedsvæsenet, herunder hjemmeplejen. Dette er nævnt blot for perspektivets skyld.

I brevet fra Ældre Sagen forklarer Hastrup, at man har “medvirket til, at Folketinget årligt fra 2018 har afsat 60 mio. kr. til en værdig afslutning for døende i hjemmeplejen og på plejehjem”.

En værdig afslutning på livet. når det kommer dertil, er der grund til at glæde sig over, men hvorledes man dog har fundet på, at tale om “døende i hjemmeplejen” er ikke let at begribe.

Kan man indlægges i hjemmeplejen? Når jeg besøger det lokale bibliotek, ligger hjemmeplejen ved siden af, og der ser ikke ud til at være plads til mange indlagte døende i lokalerne.

Kan man have sit hjem i hjemmeplejen?  Nej, det kan man ikke. Man kan få assistance af hjemmeplejen i sit eget hjem. Man kan være døende og dø i sit eget hjem, men da ikke i hjemmeplejen.

Overvejelserne har ført tankerne tilbage til dengang for mange år siden jeg underviste på et plejehjem. Personalet blev anmodet om at gennemføre et rollespil om modtagelse af en ny beboer.

Der blev rollespillet med engagement og begejstring, og der blev talt meget om at den nye beboer nu ville have sit hjem på plejehjemmet. Men der blev også talt om at beboeren blev indlagt på plejehjemmet. Det gik slet ikke op for de gode ansatte, at det kunne være problematisk at tale om både indlæggelse og nyt hjem. Først da jeg spurgte om dette skulle forstås sådan, at jeg blev indlagt, når jeg senere på dagen kom hjem og gik ind i mit hjem, gik det op for folk, at sprogbrugen burde overvejes nøje.

Man kan have sit hjem på et plejehjem. Og det er så i øvrigt ret indlysende, at man har sit hjem på personalets arbejdsplads.

Som det dengang var væsentligt at overveje sprogbrugen, forekommer det nu væsentligt at Ældre Sagen gør det samme og finder et andet udtryk end at være døende i hjemmeplejen.