ABC Scandinavia er nu nået til W i 3. omgang og atter er det om tysk vin.

Vindyrkningsområde Württemberg er Tysklands 4. største område. Det er et rødvinsrområde. Mere end 70% af den vin, der fremstilles, er rød.

De mest dyrkede rødvinsdruer er Trollinger, Roter Schwarzriesling. Lemberger og Spätburgunder.

Weinanbaugebiet Württemberg strækker sig ned til Bodensøen og de kendeste byer er Stuttgart og Heillbronn.

At et vindyrkningsområde ligger langs floder er ingen tilfældighed. Der er gode skråninger, der giver en god eksposition mod solen og dens stråler reflekteres yderligere fra flodens vand.

Floden i Württemberg er Neckar og langs 3-4 bifloder dyrkes også vin.

Der er mange små vinbønder i Württemberg og følgelig er der mange andelsforetagender.

Der skulle være gode muligheder for at smage på vinen lokalt, hvis man er der, idet der er ikke færre end 200 vinfester i løbet af et år. Skulle man foretrække en vandretur, har der været en vinvandrervej de seneste 25 år.

For mange år siden var jeg i konkurrencesammenhæng i Württemberg og jeg har fundet et par billeder frem fra dengang.

Jeg tog et foto af en reklameplakat, der tydeligt siger at en kvart liter Württemberger om dagen skulle være en god ide.

En tidligere Weinkönigin, hvis navn jeg ikke længere husker, holdt et fint foredrag om områdets vine, og hun ses her sammen med den daværende vindronning.

Alle tyske vindistrikter udvælger hvert år en vindronning ved konkurrencer mellem vinvidende døtre af vinbønder. Blandt områdernes vindronninger finder man Tysklands.

Nu begynder det at blive vanskeligt at skrive om tysk vin – faktisk skriver jeg kun om Z, når vi når dertil.

Her er linket til andre deltageres W.

Tilføjelse: Berlingske fortæller i dag, at der er en vinfest i Hamburg fra 27. juni til 14. juli 2012. Den kaldes Stuttgarter Weindorf, og finder sted for 27. gang i Hamburg. Der er 60 udstillere med i gennemsnit 5 vine hver – fra Württemberg og Baden.

Selve Stuttgarter Weindorf finder sted i slutningen af august til knapt midten af september i Stuttgart.

Skulle vejen falde fordi er der muligheder for at gøre sig bekendt med et større udvalg af vine fra Württemberg. Her er derfor linket til Stuttgarter Weindorf, der omtaler begge de her omtalte vinfester.

ABC Scandinavia er nu nået til V i 3. runde.

Når jeg har tænkt på hvad der kunne skrives om i forbindelsse med tysk vin, synes jeg ikke mange emner dukker op. Volkach gør det imidlertid.

Når man som bilist kører syd eller nord ad A7 er der en afkørsel til Volkach. Det er der også når man kører øst eller vest ad A3. Wüzburg ligger i nærheden.

Hver eneste gang jeg kommer på de kanter, får jeg lyst til at køre af og se lidt på området ved byen, der ligger ved Main-floden. Naturligvis ville jeg købe lidt Frankenvin, men det lykkes ikke ret ofte fordi jeg sædvanligvis passerer på et tidspunkt hvor der er lukket.

Kommer du til byen, vil jeg foreslå at du kaster et blik på rådhuset, der her vises i en ikke så god udgave. Billedet er et gammelt dias der er indscannet.

Der er utallige vinfester i de tyske vinbyer, og skulle du være heldig at være i nærheden, kan det være en god oplevelse at deltage i en sådan. Her er et link til vinfester omkring Volkach.

God tur. Her er linket til andre deltageres V.

ABC Scandinavia er nået til U i 3. omgang, og som vanligt er det om tysk vin.

U er ikke det letteste bogstav at skrive om. Der findes enkelte byer, hvoraf nogle er mere kendte end andre, der kunne være en mulighed, men, inspireret af Søren Franks vinanmeldelse i Fri i Berlingske i dag, vil jeg gerne gøre opmærksom på rieslings utrolige karakterfuldhed, som hr. Frank betegner den. Den er en af vin-stjernerne, riesling-druen.

Prøv selv. Gå i kommende uge i SuperBest og køb et par flasker af Dr. Loosens Mosel-Riesling kabinett 2011 fra enkeltmarken Graacher Himmelreich. Den kan købes for 80 kroner flasken ved køb af 6 flasker. Vinen er hverken tør eller halvtør, men lieblich, altså med en sødme betinget af over 18 gr. restsukker pr. liter, men velsagtens fornemt balanceret af syren i vinen.

Lad dig ikke skræmme af sødmen, men gør dig nogle erfaringer. Som Frank siger – til thai-mad eller ikke alt for kraftige, salte oste.

Gem og glem i øvrigt et par af flaskerne i bunden af det køligste skab du har, eller hvad du ellers bruger som vinkælder, og når du finder dem om en årrække, vil du formentlig have en fint udviklet riesling med petroleumskarakter og andet guf. Så har du med riesling at gøre. Søren Fransk siger den ligger rigtigt i munden – og det er ugens testvinder med 5 stjerner af 6 mulige.

Dr. Loosens vine får i øvrigt altid en pæn omtale, og jeg har da også selv med fornøjelse købt og drukket nogle af dem tidligere, som fx følgende:

Her er linket til andres U.

ABC Scandinavia er nu nået til T i 3. omgang. Her drejer det sig om tysk vin.

På tyske vinetiketter ses ofte betegnelsen trocken. Det betyder, at der i denne vin er mindre end 9 gram restsukker pr. liter. Restsukker er den sukkermængde, der er tilbage efter gæringen. Vinen kan være gæret helt ud, således at der ikke er restsukker i.

På tilsvarende vis skal der stå halbtrocken på etiketten, hvis vinen indeholder mellem 9 og 18 gr. restsukker pr. liter. Er den lieblich, med over 18 gr. restsukker, står det ikke på etiketten.

Her følger en illustration.

Vinen en Qualitätswein trocken 2011 fra Rheinhessen. Den anvendte drue er Grauer Burgunder. Etiketten er i realiteten bagetiketten, idet der skal anføres mere end dette herpå. Det ses på næste billede.

Her kan man især hæfte sig ved at vinen er aftappet i Mosel. Havde det været en enkelt vinbonde selv, der havde tappet vinen, havde der stået Erzeugerabfüllung.

Der er også angivet det såkaldte Amtliche Prüfungsnummer – det lange tal efter A.P. Nr. Dette er udtryk for, at det er denne vin, der er i flasken. Den har været gennem en laboratorietest og en sensorisk test (smagt af kyndige smagere) og – hvis godkendt – tildelt dette nummer.

Det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der er tale om en rigtig billig frikadellevin, som den nævnte. Jeg har købt den nogle gange i et tysk supermarked, Penny Markt, og synes jeg har fået god nok vin for pengene. Men jeg har også oplevet, at den pludselig var en anden, som ikke smagte godt. Heldigvis købtes kun en enkelt. Det betyder, at nummeret kan medbringes og er det det samme bør vinen også være den samme. Er det et andet, er det en anden vin, også selv om alle andre informationer på etiketten er den samme.

Skal jeg nævne prisen på denne uhøjtidlige hverdagsvin? 1,99€ – ca. 15. kr.

Her er linket til andres T.

ABC Scandinavia er nu nået til S i 3. omgang. Det har hele denne omgang handlet om tysk vin med K som undtagelsen.

Der er mange muligheder for at skrive om noget med S – og givet vis endnu flere end de følgende, der nævnes:

• Sachsen (vindyrkningsområde)
• Saale-Unstrut (endnu et vindyrkningsområde, begge i det gamle Østtyskland)
• Siegerrebe (en drue)
• Silvaner (en drue)
• Spätburgunder (pinot noir af hvilken der i Tyskland laves fremragende vine)
• Stein (en vinmark i Würzburg)

Det skal imidlertid handle om Scheurebe.

I tidens løb har jeg smagt mange vine lavet på druen Scheurebe. De har naturligvis ikke alle været lige til at erkende som værende lavet på denne drue, men mange har. Grunden er at vinene er ganske aromatiske, og skulle man i øjeblikket have adgang til en solbærbusk, kan man nulre et blad og lugte til det. Så har man en fornemmelse af aromaen i en flaske Scheurebe. Det er selvfølgelig altid sjovt at gætte hvilken drue, der er tale om, hvis vinen smages blindt.

Scheurebe er en krydsning lavet af Dr. Scheu i 1916. Den kaldes også Sämling 88 (serienummer). Det var længe formodeet at druen var en krydsning af Silvaner X Riesling, men en DNA-analyse i slutningen af 1990erne har fastslået at, Silvaner ikke indgår, men at Riesling gør. Den anden drue formodes at være en vild vin.

Vinen bag etiketten er købt hos Godsets Vin, der sikkert har en anden årgang nu. Det fremgår at vinen hverken er tør eller halvtør, hvorfor den er let sødlig (lieblich). Det gør ikke noget, den kan mageligt anvendes til mad, hvis sødmen tænkes ind. Her er et link (på tysk) til en ret med camembert, hvor vinvalget afhænger af ostens duft- og smagsintensitet. Ganske vist anbefales en halvtør Scheurebe Kabinett. Det fremgår at vinen skal være aromabetonet med tydelig syre.

Forresten giver dette anledning til den bemærkning, at “ost og rødvin” bør være “ost og hvidvin”, idet der er mange flere kombinationsmuligheder, hvis hvidvin vælges.

Her er linket til andres S.

ABC Scandinavia er nu nået til R i 3. omgang. Her er det tysk vin.

Riesling er en berømt drue, der giver fantastiske vine i de to tyske vindyrkningsområder, der hedder Rheingau og Rheinhessen.

I Tyskland løber Rhinen i retning mod nord, men den slår et slag og løber mod vest – for derefter at slå endnu et slag og løbe videre mod nord.

Ved Wiesbaden løber Rhinen mod vest og ved Rüdesheim igen mod nord. Strækning er 30 km. Konsekevnsen er, at der lige pludselig er en række sydvendte skråninger, hvor det er godt at dyrke vin. Her er der tale om Rheingau. Dette vindyrkningsområde er ikke stort, men man kan roligt lægge mærke til vinene derfra. De er oftest Rieslingvine – og det forlyder at der også dyrkes meget Spätburgunder.

Jeg har kigget efter et par gamle flasker vin, som forlængst er drukket.

Den første er fra Eltville i Rheingau. Her finder man vingården Freiherr Langwerth von Simmern, og der er (var) tale om en Eltviller Sonnenberg Riesling Eiswein fra 1987. Det var utvivlsomt en fornøjelse at drikke honningvinen. Om man synes om etiketten eller ej er individuelt.

Lidt mod syd finder man det andet vindyrkningsområde med R, Rheinhessen. Det er et meget stort område og der dyrkes mange flere vinsorter end i Rheingau, og der produceres vine fra de let drikkelige til komplekse topvine.

Også herfra har jeg fundet en etiket på en forlængst drukket utvivlsomt fremragende vin fra en af verdens førende rieslingproducenter, Weingut Gunderloch i Nackenheim.

Vinen var en Nackenheim Rothenberg Riesling Trockenbeerenauslese 1989. Etiketten ser således ud:

Bemærk i øvrigt, at begge vine holdt en alkoholprocent på 9,5.

Her er linket til andres R.

ABC Scandinavia er nu nået til Q i 3. runde – og her som vanligt omhandlende tysk vin.

Da jeg for efterhånden mange år siden lærte om tysk vin, taltes om QbA og QmP. Det gøres vel stadig, men det ser ud til begreberne er forenklede lidt.

Kvalitetsvin (som ligger over kategorierne Deutscher Wein og Landwein) inddeles i:

• QbA, som er en forkortelse for Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete
• QmP, som er en forkortelse for Qualitätswein mit Prädikat, efter 2006 dog kun Prädikatswein.

Prædikaterne er følgende:

• Kabinett (lette vine af modne druer med ofte ikke særligt højt alkoholindhold)
• Spätlese (modne, elegante vine med fin frugt, høstet lidt senere end forrige)
• Auslese (ædle vine af fuldmodne druer, udvalgt ved at umodne druer sorteres fra)
• Beerenauslese (fyldige vine af overmodne druer, der er angrebet af ædel råd)
• Trockenbeerenauslese (vine af rosinagtige, indskrumpede druer angrebet af ædel råd og med årtiers holdbarhed)
• Eiswein (vin af druer der er høstet og presset ved mindst 7 minusgrader, hvorved kun frugtkoncentratet indgår i vinen. Eiswein skal have en mostvægt svarende til Beerenauslese).

Yderligere informationer på siden fra Deutsches Weininstitut, som også har inspireret til angivelserne i parenteserne.

Qualitätswein skal være vin fra et af de 13 tyske vindyrkningsområder, og der må tilsættes sukker (chaptalisering) for at opnå den rette alkoholprocent (ganske som i Bordeaux og Bourgogne). Det må der ikke, hvis der skal komme prædikatsvin ud af det.

I denne forbindelse må begrebet mostvægt berøres. En liter druesagt vejer mere en en liter vand, og relationen herimellem bruges til at fastslå mostvægten, der måles i grader oeschle. Principielt kan man sige, at jo højere oeschlegrad jo højere prædikat. Minimumsmostvægten skal være 150 hvis man vil lave Trockenbeerenauslese, men den er ofte højere. Jeg har læst om en mostvægt på over 300 grader oeschle, hvilket kan betyde, at det næsten er umuligt at gære vinen – og man håber på at komme over 5.5 grader alkohold, som vist nok er minimum, hvis produktet skal kaldes vin. Her er en lille tabel over mostvægt. 

Det kan naturligvis diskuteres om det er en god ide at tale om kvalitetsvin, idet der heri ligger at en Spätlese er bedre end en Kabinett, hvilket ikke altid er tilfældet, idet vinens kvalitet afhænger af mange faktorer. Egentlig er det katagorier, der er tale om. Men  – tyskerne skal naturligvis have lov at holde fast i deres betegnelser.

Det fremgår af etiketterne om der er tale om Qualitätswein eller Prädikatswein og i sidste tilfælde også hvilket af prædikaterne det drejer sig om.

Jeg skal nøjes med at illustrere dette indlæg med en etiket og et billede af vinen, der gemte sig i flasken – og som gjorde stor lykke påskedag. Det er en Gewürztraminer Auslese fra 1976, den er fra vinmarken Eiserne Hand i Guntersblum, Rheinhessen.

Her er linket til andres Q.

ABC Scandinavia er nået til P i 3. omgang. Den opmærksomme læser vil vide, at jeg har skrevet om tysk vin med en enkelt undtagelse.

P er ingenlunde et let bogstav i denne sammenhæng. Jeg kunne have valgt Prädikat, men det følger i næste uge under Q for at få prædikaterne ind i en større sammenhæng.

I 1987-udgaven af Taschenbuch der Rebsorten af Hillebrand, Lott og Pfaff er der heldigvis et register – og i dette finder man en henvisning til en drue der hedder Perle og en anden til en der kaldes persille-gutedel, Petersilien-Gutedel. Dette navn har noget at gøre med druens blade.

Druesorten Perle von Alzey stammer fra 1927, hvor Georg Scheu krydsede sorterne Gewürztraminer og Müller-Thurgau med hinanden. I 1950 forfinede Breider druen ved udvælgelse og den blev artsbekyttet i 1961 samt blev optaget på artslisten i 1968 som Perle.

Druen er hvid selv om den ser rød ud. Den er frostufølsom og meget modtagelig for råd.

Kan denne drue så bruges til noget? Svareet må vist være nej, og det begrundes med, at der var tilplantet 261 ha med druen i midten af 1980erne, jvf. den nævnte bog. I 2007 var andelen faldet til 41 ha.

Konklusionen må være, at der ikke er grund til at interessere sig for druen Perle.

Her er linket til andres P.

ABC Scandinavia er nu nået til O i 3. omgang.

Oberbergen er en vinby (en lille en) i Kaiserstuhl, Baden.

Hvis man ser på etiketten, erfares det, at der har været tale om (vinen er forlængst drukket) en Grauer Burgunder (druen), det er en tør Kabinett fra 1983.

Vinmarken, Bassgeige, er søgt illustreret på etiketten – og det skulle ikke undre om marken har en facon, som i det mindste har inspireret til dette navn. En Bassgeige er en kontrabas, men der sondres i øvrigt mellem stor og lille Bassgeige, kontrabas og violoncello.

Her er linket til andres O.