ABC-Scandinavia er nu nået til L.
At været nået til den erkendelse at skrive en smule om livets gang, tror jeg har at gøre med debatten i Danmark om livets afslutning og hvorledes vurderingen af om genoplivning skal foretages ved hjertestop hos visse patienter foregår. Jeg har imidlertid lige læst Ellens indlæg om livet. Det anbefales at læse det. Det er derfor ikke lige let at flytte koncentrationen fra det indtryk hendes tekst gjorde til at skrive dette.
Men – livets gang skal jo begynde et sted. Faktisk begynder det med at to – mennesker og måske også snegle og biller – sætter en sådan pris på hinandens forskelligheder, at der sørges for menneskehedens og dyreverdenens beståen. Dette er søgt illustreret ved efterfølgende billeder.
Lad mig så holde mig til mennesker. Når barnet er født varer det forbløffende kort tid inden det første år er gået, og forældrene vil blive overraskede over det, men de har også været vidne til den fantastiske udvikling i livets gang det første år har bragt. På intet andet tidspunkt sker så meget som i det første år – og det er måske meget godt.
Det forstsætter, livet – og hvordan det forløber kan vel ikke beskrives meget bedre end Benny Andersen har gjort det i digtet om tiden. Det er her han fortæller historien om barnet der f.eks. begynder i skolen og øjeblikket efter – næsten – kommer ud og er student.
Der sker med andre ord en masse i livets gang, medgang og modgang, udvikling, erkendelse og beslutninger og pludselig har man et arbejdsliv og – i vort nuværende samfund – et fritidsliv. Vi realiserer os og får børn og regerer og gør ved. Og når lige pludselig til at erkende at arbejdslivet er blevet til pensionistliv. Og hvad skal man så med livet – ihukommende at hver dag (som det altid har været) er første dag i resten af livet. Man kan jo skrive om livets gang…
Det liv, der går sin gang, varer ikke ved. Det ved de fleste godt, men om der opstår en særlig bevidsthed om det er ikke godt at vide. Hvordan vil det forløbe til sidst? Hvor gammel bliver man? Hvilken helbreds-, sundheds- eller sygelighedstilstand vil man få? Vil man kunne klare sig selv til det sidste eller vil afhængighed af andre opstå? Det må vise sig.
Livets gang ender som bekendt med døden. Fra det ene sekund til det næste. Når jeg er, er døden ikke. Når døden er, er jeg ikke. Ret enkelt, ikke?
Det er meget godt at tænke på den måde. Det giver en mental forberedelse som forekommer vigtig. Så det ikke er en alt for ny psykologisk situation man kommer i når andre dør – men vel næppe når man selv gør det. Det er kun sket en gang for mig at jeg har set en dø. Det varede 80 timer efter behandling var besluttet udsigtsløs til livet sluttede med et lille suk. Jeg ville gerne have været med i andre livsafslutninger. Fordi livet slutter med at døden er. Det er helt naturligt.
Nu er det man kunne trænge til et glas livseliksir – men det er for tidligt på dagen.
Forresten – jeg lovede sidst at vise det foto mit header image er en del af – det var ikke til at gætte. Her er klemmerne i modlys på tøjsnoren.
Her er linket til deltageres l’er.
