Kategoriarkiv: Sundhed

Håndværkeres arbejdsevne

Nyhedsstrømmen giver ofte nogle korte informationer.

Således kunne man i går høre, at håndværkere – især de yngre – arbejder en hel del mere end man ville gøre, hvis der var tale om en almindelig arbejdsuge.

Man hørte en enkelt forklare sig. Priserne er lavere, hvorfor det er nødvendigt at arbejde mere for at holde samme indkomst.

Det er vel meget let at forstå, men omvendt er jeg ikke sikker på det er en god ide på længere sigt.

Grunden er den enkle, at der bruges lidt for rigeligt af de arbejdsmæssige resourcer med den konsekvens, at der ikke nødvendigvis er nok at gøre godt med til pensionsalderen indtræffer. Med andre ord kan arbejdsevnen gå hen og blive så medtaget at førtidspensionering bliver resultatet af overforbruget af ressourcerne.

Det er nok ikke lige det den yndre håndværker tænker særlig meget over, men – med baggrund i mit arbejdslivs erfaringer med at vurdere arbejdsevne – vil det være en ganske god ide at tænke over hvorledes de arbejdsmæssige ressourcer anvendes og fordeles på et helt arbejdsliv.

Bjergtaget

Kong Mor har netop beskrevet en vandretur højt op i nogle franske bjerge. Hvis man gerne vil have en fornemmelse af hvad det vil sige at blive bjergtaget, skal man blot læse hvad hun skriver og nyde de ledsagende, meget illustrative billeder.

Det er så tydeligt, at alle der vil opleve fornøjelsen ved anstrengelsen og belønningen burde finde et bjerg at bestige.

Her er linket til Bjergtur og bjergtaget.

Skulle du få lyst til at se mere har jeg skrevet en del om Virgental i Osttirol, hvilket du er velkommen til at kigge på.

Patienter henlagt på hospitalers gange

TV2News, denne ærkedanske nyhedskanal med det udenlandske navn, har netop diverteret med en historie om at patienter indlagt på hospitaler stadig risikerer at måtte ligge på gangene. Det er tydeligvis ikke spor sjovt for de på hospitaler på denne måde henlagte patienter at blive forstyrret af det travle arbejdsliv m.v. på hospitalet. Det er uhyre let at forstå.

Bertel Haarder ytrede sig – og det på en afbalanceret og rolig måde.

Jeg bemærkede imidlertid en hr. Dahl, tror jeg han hed, fra SF, der ytrede sig om partiets synspunkter mv., og som forklarede om de vanskelige arbejdsforhold for personalet der falder. Om de falder over de på gangene liggende patienter vides ikke, men formentlig mente han, at antallet af medarbejdere falder. Men pyt nu med det.

Lidt senere forklarede han et eller andet om de livstruende patienter. Jeg fik ikke fat i hvis liv de truede, og måske mente han, at der var tale om livstruede patienter, der ikke burde ligge på gangene.

Eller måske er det bare min hørelse, der ikke er hvad den har været.

Hørt i supermarked om vægt

Forleden, da vi var på indkøb, stod to mænd i køen i supermarkedet lige bag ved. Det var ikke til at undgå at høre lidt af hvad de talte om. Det handlede om vin – og lige pludselig om mad og vægt.

Den ene havde forsynet sig med 3 x 3-liter bag-in-box-vin. Den han kunne lide var sikkert på tilbud. De to herrer drøftede hvad de foretrak og ikke foretrak af disse i forhold til flaskevin noget billigere vine.

Jeg hæftede mig ikke ved deres foretrukne mærke eller fulgte særligt med i drøftelsen. Lige til følgende dialog kunne høres:

– Spiser du også mindre og mindre?

– Ja, det gør jeg. Det er egentlig underligt, vi spiser mindre end tidligere, men bliver federe og federe.

Hvorefter vi var færdige til at gå.

Der er vist nok en uhyre vigtig pointe i denne meningsudveksling. Nemlig den, at når vi tæller kalorier, er det kun dem vi spiser, der tælles med. Ikke dem vi drikker – i form af vin, øl, sodavand og cola.

Det er ikke længe siden jeg talte med en, der blev ganske overrasket over, hvor mange kalorier der er i drikkevarer. Og hvor meget man skal støvsuge for at forbrænde kalorierne.

Fejlmedicinering

Et emne i nyhedsstrømmen det sidste døgn har været oplysninger om fejlmedicinering af ældre. Et par steder hvor dette er undersøgt viste det sig at alle var fejlmedicinerede. Med for meget eller for lidt medicin.

Når de store tal sættes på forlyder det, at konsekvensen er indlæggelser på hospital i størrelsesordenen 70000 – 160000 til en samlet pris af 4 – 6 milliarder kroner om året.

De 70000 svarer til 191 indlæggelser om dagen, de 160000 til 438. Til en pris af (mon jeg har regnet rigtigt?) på over 10 millioner. Om dagen. Det giver næsten ingen mening.

Er det virkelig sådan?

Hvis det er sådan, ser det ud til at det er en enorm lidelse de mennesker det drejer sig om påføres.

Hvis det er sådan kan det godt være det kan afhjælpes ved elektroniske medicinkort og den slags. Men det kunne måske også afhjælpes ved at de rette tager det rette ansvar.

Hvis det er sådan, er det et grotesk eksempel på, at noget er alt for dyrt fordi ansvaret ikke tages. Der et sikkert alverdens forklaringer på at det er sådan. Hvis det er sådan.

Hvis det er sådan er der måske mange andre områder hvor et utilstrækkeligt ansvar tages med betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser til følge.

Motion og utilsigtet adfærdsændring

Midt i formiddagens nyhedsstrøm fremkom en information om en utilsigtet adfærdsændring af øget motion.

Virksomheder har motionsprogrammer og mulighed for at ansatte kan motionere i arbejdstiden – velsagtens med det formål at øge energi, produktivitet og effektivitet hos de ansatte.

Sådanne motionsprogrammer er også iværksat i nogle kommuner, og hensigten har givetvis været den samme.

Nu må jeg imidlertid forstå, at der som led i vidensindsamlingen herom, er erfaret det uventede og umiddelbart uforståelige fænomen at deltagelse i motionen har bevirket en stigning i sygefraværet på 15% og dermed den modsatte adfærdsændring af den tilsigtede. Jeg blev ikke klar over om det var generelt eller hos en mere specifik gruppe medarbejdere.

Hvad tænker du om dette?
Et forklaringsforsøg var, at når man ved begyndelsen af et sådant program udsætter deltagerne for et helbredstjek og fortæller dem, at deres krop er i en sådan forfatning at helbredsproblemer er nærliggende, hvis man intet foretager sig, ville man forvente at de går til makronerne for at mindske risikoen. Sådan var det måske også, men de var åbenbart også blevet mere optagede af sygdom og derved mere fraværende. Med forbehold for jeg ikke forstod det hele.

Kommunikation er indviklet. Her er muligvis et eksempel på, at man ved den information man giver fremmer opmærksomheden på kropssignaler, der kobles på fare for helbredet. Om man kunne have formuleret sig omvendt, når informationen om kropstilstanden skulle gives anes ikke, men det må være åbenbart, at man skulle have lagt vægt på noget andet, så man ikke fik øget sygefravær, når man informerede som gjort.

Vægttruslen i november og december

I såkaldt skrivende stund mandag morgen den 1. november forekommer der at være grund til at perspektivere vægttab eller vægtforøgelse.

Grunden er selvfølgelig kalorietruslen, der hænger sammen med november og december. Disse måneder er kendetegnet ved hygge i ekstraordinært omfang, og i mange tilfælde indebærer det rigeligt indtag af kalorier. Der skal bages til jul, der skal deltages i julefrokoster, der skal deltages i julekomsammener i familien osv.

Selvdisciplinen kan komme på prøve. Det kan være en god ide, at gøre sig meget bevidst hvorledes man plejer gøre i nogle af de situationer man kommer i. Er der nogle af dem, der indebærer en automatiseret skovlen småkager eller slik ind? Finder man ud af det, kan en bevidst indstilling hjælpe som modvægt mod automatikken. Mit eget eksempel er især knyttet til at spise mere end sædvanligt når jeg besøger min gamle mor på plejehjemmet. Det er som om det går af sig selv. Sådan har det velsagtens altid været, men efterhånden er fænomenet ledsaget af en umiddelbar aktivering af en bevidsthed herom så jeg holder igen. (Det kaldes personlig udvikling!).

Men perspektiveringen. Jo, den knytter sig til en meget afgørende forståelse af vægttab eller vægtforøgelse. Det er så enkelt som noget kan være, hvilket ikke er ensbetydende med at praksis er lige så let. Vi forbrænder et antal kalorier i døgnet. Indtager vi flere end vi forbrænder tager vi på. Indtager vi færre end vi forbrænder taber vi os. Det gælder indtag af kalorier – både dem vi spiser og dem vi drikker. De sidste er der en tilbøjelighed til at overse, idet der oftest tales om det vi spiser. Alkohol og sodavand indeholder mængder af kalorier.

Til illustration af perspektiveringen er det sådan at man skal spise ca. 7 kilo hvidkål om dagen for at få en dagsration af kalorier. Spiser man 8 kg tager man på. Spises 6 kg. tager man af. Se evt. dette slanketips.

Hvidkål

Hvis man synes 7 kg. hvidkål er for meget, kan de 3½ kg erstattes af godt og vel en deciliter olivenolie (1 dl = 900 kcal). Her er det tilladt at tænke over om man bruger for meget olie i forskellige situation, idet man, som det ses, kan få et ordenligt tilskud til dagsforbruget af kalorier ved ikke at passe på omfanget af olieforbruget.

Hvorom alting er, er ansvaret for indtaget dit. Det er hverken omgivelsernes eller din arms ansvar hvad du gør.

Hvad siger du om dette?

Tysk oplevelse af dansk arbejdsliv

Egentlig lagde jeg først mærke til, at der var ved at blive bygget en ny motorvej i Sønderjylland mod Sønderborg, sidst jeg var på de kanter. Det var måske derfor jeg hæftede mig ved nyhedernes information forleden om, at samme motorvej færdiggøres mindst et år før tid.

Opførelsen er forestået af et tysk selskab. Motorvejen er – som jeg forstod det – ejet af såvel staten som selskabet, der har nogle forpligtelser i forhold til vejen de næste mange år. Der var nogle forklaringer på, at det er gået så hurtigt. Det er imidlertid ikke dem jeg skal omtale her.

Det interessante var, set fra en psykologisk synsvinkel, det interview, der var med en medarbejder fra Tyskland. Han var – trods en betragtelig arbejdsindsats – ret glad for at arbejde i Danmark. Forklaringen var bl.a. at det er mindre hektisk her end når han arbejder i Tyskland. Det var selvfølgelig bemærkelsesværdigt når det samtidig lader sig gøre at være langt foran tidsplanen.

Jeg har ingen viden om hvad der gør det, men er der mon en forskel på effektivitet i de to lande? Får man mere fra hånden i Tyskland? Har vi brug for at lære noget og samtidig bevare det der bevirker at den gode tysker opfatter arbejdstilværelsen her som mindre hektisk? Kan det overhovedet lade sig gøre at øge effektiviteten? Vil det blot bevirke, at endnu flere end 35000 dagligt er sygemeldte på baggrund af stress?