Kategoriarkiv: rygestop

Rygestop i 6 trin, trin 3

Det 3. trin i rygestoppet er afgørende for overhovedet at ophøre med at ryge.

For at opnå dit ønske (trin 1) har du måttet forholde dig til, hvad du skal (trin 2). Det store og væsentlige spørgsmål er derfor om du er villig til at gøre det du skal for at opnå dit ønske.

Det er ikke nok at du vil holde op med at ryge, du skal ville det. Det er ensbetydende med at intet rygestop vil finde sted medmindre du forpligter dig til at ville. Begrebet “at forpligte sig” er måske mindre kendt af yngre mennesker, der måske foretrækker at tale om commitment. At committe sig til noget er det samme som at forpligte sig.

Forpligtelsen indebærer en god portion viljestyrke til at gennemføre forehavendet. Er denne viljestyrke ikke tilstede, kan man nok så meget vide, hvad man skal for at opnå et ønske. Der sker ikke en bønne.

Det er ganske enkelt, er det ikke? Ansvaret er stadig dit og ingen andres, og her må du lide lidt fordi du – som jeg selv gjorde det i sin tid – traf den fjollede beslutning at begynde at ryge overhovedet. Lad os håbe dine børn er klogere end vi var.

Rygestop i 6 trin, trin 2

I forrige indlæg blev det første trin i rygestoppet formuleret som ønsket om at stoppe.

I trin 2 formuleres det du skal for at opnå det du ønsker. Det kommer selvsagt ikke af sig selv. Du skal noget. Dette med “skal”, skal på ingen måde opfattes som noget du beordres til. Jeg har ingen indflydelse på, hvad du gør og derfor giver det ingen mening, at jeg siger du skal et eller andet.

Dette skal handler med andre ord hvad du ved du skal for at opnå ønsket om rygestop. Eller finder ud af du skal.

Du inviteres derfor at til at sætte ord på, hvad du skal.

Her er et par eksempler. Du skal udholde ubehaget ved ikke at få nikotin til at tilfredsstille behovet for nikotin. Du skal lægge mærke til i hvilke situationer automatikken fører til den næste cigaret. Er det til kaffen, er det efter måltidet, er det ved lyden af vækkeuret? Du skal holde op med at købe cigaretter, du skal måske lægge pengene i en “sparegris”, du skal måske regne ud hvad et årsforbrug af røg koster før og efter skat.

Vær så venlig at sætte ord på hvad du skal, sådan som du og ingen andre tænker det.

Rygestop i 6 trin, trin 1

Forudsætningen for, at du som ryger holder op med at ryge på et tidspunkt er, at du har et ønske om at stoppe rygningen.

Ønsket kan formuleres som “Jeg ønsker at holde op med at ryge”, “Jeg kunne godt tænke mig at holde op med at ryge”, “Nu må jeg tænke over at holde op med at ryge” – eller hvorledes du foretrækker at formulere det.

Ønsket må kunne opfattes som et ønske. “Det kunne være sjovt, hvis jeg kunne holde med at ryge”, er ikke et ønske, men tydeligvis en formulering, der viser, at du netop ikke ønsker at stoppe med rygningen, men har bestemt dig for at fortsætte.

Et nytårsforsæt er ofte et ønske. Det ses af at det der ligner en beslutning, ofte ikke fastholdes.

Et ønske er ingen beslutning, men – netop et ønske. Har du et ønske om at ophøre med at ryge er det fint. Har du det ikke er din beslutning at fortsætte som ryger.

Trin 2 følger.

Rygestop med eller uden hjælpemidler

Har du læst andre af mine overvejelser om rygestop i de foranstående indlæg, vil du kunne regne ud at jeg mest går ind for at ophøre med at ryge ved egen kraft.

Det er imidlertid ikke væsentligt at jeg mener det. Det væsentlige er hvad du mener. Vil du holde op med at ryge ved at beslutte dig herfor og gøre det? Eller vil du have hjælpemidler at støtte dig til i processen?

Det er selvsagt din afgørelse, og du finder masser af muligheder for at finde noget af støtte dig til, hvis det er hvad du ønsker.

Det vigtige i den forbindelse er både at blive røgfri og undgå afhængighed af noget andet, det være sig nikotinplastre, nikotintyggegummi og alt muligt andet.

Rygestop og ansvar igen

Har du tænkt over – hvis du altså har set forrige indlæg – om du for alvor er parat til at vedkende dig, at ansvaret for at bliver rygestopper er dit.

Det skal forstås sådan, at det grundlæggende valg mellem at vedblive at ryge eller at ophøre med at ryge i sidste ende er dit alene. Du kan naturligvis søge oplysninger, investere i hjælpemidler osv.

Dette er ikke en opfordring til et nytårsforsæt (posten her er fra 31. december). De har ofte karakteren af et ønske, og har derfor ikke den funktion en beslutning har.

Jeg har hørt at antallet af rygere stadig falder. Det må være fordi den rette beslutning er truffet.

Hvis du vil søge informationer er der mange muligheder. Du kan f.eks. orientere dig på StopLinien.

Rygestop og ansvar

Det antages, at du er i overvejelsesfasen om at holde op med at ryge.

Den kan givet vis være lang for det er ikke nødvendigvis spor morsomt at udsætte sig for selvpåførte lidelser ved at lade være med at ryge. Jeg tænker på ubehaget der følger af ikke at tilgodese nikotinbehovet, som opstår og øges, hvis nikotin ikke tilføres.

Du kender formentlig historier om folk, der har forsøgt at stoppe rygning, og som er blevet så umulige at være sammen med, at omgivelserne har forlangt en genoptagelse af rygningen. Puha…

Når du nu går og tænker på at holde op, er det spørgsmålet om du tænker ansvar ind.

Er det dit ansvar at stoppe?
Er det sit ansvar at udholde lidelserne?
Er det dit ansvar at opføre dig ordentligt?
Er det dit ansvar at blive umulig?

Svarene er i alle tilfælde: Ja, det er dit ansvar.

Hvis du ikke ser det som dit ansvar, hvorledes du svarer an på ønsket om at ophøre med at ryge, er det velsagtens fordi du ikke har lyst til at påtage dig ansvaret, men håber på at en krykke eller et mirakel kommer forbi, så det bliver smertefrit at holde op med at ryge.

Har du lyst til at tænke over det?