Fodbold interesserer mig ikke det mindste. Det er ofte et kedeligt spil. Og alligevel ser jeg nogle kampe i slutrunder. Det undrer mig, for det er jo blot at lade være.
Nu har jeg fundet en god løsning. Den er inspireret af, at nogle kampe ved EM-slutrunden i Tyskland først begynder klokken 21. Eftersom normal sengetid er klokken 22, ser jeg kun første halvleg. Særligt påvirket bliver jeg ikke af det, spændingen opstår først for alvor i næste halvleg. Så det er en glimrende løsning, når jeg åbenbart ikke kan lade være med at kigge lidt med.
At det er noget underligt noget, det med fodboldkampe, fremgår af, at Frankrig er kommet i kvartfinalen uden at have scoret et eneste mål med bolden i spil. De har opnået deres resultat ved to modstanderselvmål og et straffesparksmål. Jeg kan godt forstå folk, der ikke gider se fodbold, og jeg kan ikke rigtig forstå den voldsomme forhåndsbegejstring, der ses.
Nogle fodboldkommentatorer kan godt finde ud af at sige nedtælling til kampstart, andre kender åbenbart ikke ordet og siger count down. Nogle siger kampen en sat i gang, andre siger kick off. Det er dejligt, at nogle gider tale dansk, og trist at høre den bevidstløse brug af engelske udtryk.
Man kan også fornøje sig med sportssproglige mærkværdigheder som f.eks. “han lægger og spiller”.
Nu er der heldigvis ikke så mange kampe tilbage. Mætningspunktet er nået, men lad os nu se om ikke der smutter en halvleg med.
